Androidudvikler – vær med til at løfte Mit PFA mobilappen til nye højder

København og mulighed for hjemmearbejde

Vil du ansvarlig for videre- og nyudvikling af PFA’s Mit PFA mobilapp, som hovedparten af vores 1,3 millioner kunder foretrækker at bruge?

Og kunne du tænke dig at skabe et endnu bedre online univers i et strategisk projekt, der driver PFA’s digitale udvikling helt til topniveau? Et projekt, hvor vi har fokus på at optimere brugen af især data, AI, headless, shared services, modulær arkitektur, microservices og API’er?

Målet er en ren native app med fokus på personaliserede, selvbetjente kunderejser – og ambitionen er, at den skal være prisvindende. Du kan sætte dit aftryk, få ideerne og udvikle løsningerne i et virkelig godt og fagligt kreativt team.”
– Jan Lundquist, leder af ’Kundeinteraktion og Apps i PFA.

Et team hvor vi sparrer på tværs af fagligheder

Du bliver en del af teamet Kundeinteraktion og Apps på 12 kolleger i Danmark og 14 i Polen. Vi har bl.a. ansvar for at sikre den bedste kundeoplevelse på Mit PFA, som hurtigt er blevet en af pensionsbranchens største og mest betydningsfulde løsninger.

I teamet har vi færdigheder, der spænder fra UX til Adobe Analytics og back-end-udvikling af Adobe Campaign. Sammen sparrer vi på kryds og tværs, og det giver et godt sammenhold og en stor nysgerrighed på tværs af vores forskellige fagligheder.

Tag Mit PFA-appen til nye højder og få hovedansvaret for Android-delen

Hovedparten af vores kunder foretrækker at bruge Mit PFA-appen fremfor web. I dag har vi en wrapped app med en tynd native skal. Målet er at udvikle den til en ren native app, der leverer personaliserede kunderejser i et omnichannel setup.

Du bruger det meste af din tid på at kode mobilappen, som er tæt forbundet med vores kernesystemer. Det giver dig et tæt samarbejde med bl.a. UX og backend, og du understøtter en kompleks forretning. Men du står aldrig alene, for vores 2 iOS-udviklere, en product owner og en business analyst står altid klar til sparring.

Vi arbejder iterativt og med Scrum og bruger Kotlin, Android Studio, (bl.a. Android SDK og Gradle), samt RESTful APIs og GraphQL.

Dine nøgleopgaver er at:

  • være ansvarlig for videre- og nyudviklingen af Mit PFA mobilapp til Android
  • sikre, at udviklingen følger best practice og at være opmærksom på, hvad der sker i hele Android-udviklingsmiljøet
  • sikre, at udviklingen sker i overensstemmelse med PFA’s strategiske ambitioner
  • du vil få funktionsansvar for Android-appen, men ikke have formelt ledelsesansvar.

Du kan udvikle Android-apps

Som person motiveres du af både at have fingrene nede i koden men også at samarbejde på tværs af fagligheder for at omsætte forretningskrav til gode appløsninger. Som ansvarlig kan du sætte en retning, og du er interesseret i at lære nyt.

Der er flere indgange til jobbet, og din erfaring med at udvikle Android-apps er vigtigere end din konkrete uddannelsesbaggrund. Vi tænker derfor, at du:

  • har minimum nogle års erfaring med at udvikle native Android-apps ved hjælp af Kotlin
  • har god forståelse for Java
  • har erfaring med nyudvikling samt evnen til at debugge, optimere og videreudvikle applikationer
  • forstår processen fra udvikling til distribution
  • trives i et team og kan lide at samarbejde på tværs af PFA i arbejdet med at omsætte forretningskrav til gode app-løsninger.
  • taler og skriver dansk

Gode rammer og arbejdsforhold venter dig

Som ny kollega i PFA kan du mærke, at vi går op i din sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Vi har gode rammer og løn- og arbejdsforhold, man ikke finder mange andre steder. Du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen, og du kan gå ned på 80% arbejdstid.

PFA’s domicil ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet. Vores kantine har frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away til familien. Socialt har vi mange tilbud som fx medarbejderklubber og sportshold, som du kan blive en del af.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mathias Prip Jørgensen på telefon 72 45 91 45.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 23. oktober 2025. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline - det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

PFA

Om os

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning

Løn, pensionsordning og medarbejdergoder

Sundhed og trivsel

Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.

Sundhed og trivsel

Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFA’s CR-rapport.

Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.

Karriere med mere mening

badge

Mere til kunderne

PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.

badge

Mere mening

PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.

badge

Mere udvikling

Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.

badge

Mere arbejdsglæde

Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.

badge

Mere fremtid

Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.

Målret din ansøgningLæs mere
PFA
Ansættelsesprocess>Læs mere