Sæt retningen for leverandørdata og løft kundeoplevelsen hos Danmarks største stål- og teknikgrossist
Har du passion for data, ledelse og digitale løsninger – og kan du omsætte strategi til resultater? Så er du måske vores nye Head of Supplier Data Management.
Ansvaret for at udvikle og drive arbejdet med leverandør- og produktdata på tværs af Lemvigh-Müller. Det betyder, at du både sætter retning for, hvordan data understøtter bedre kundeoplevelser og stærkere leverandørsamarbejder – samtidig med, at du sikrer en effektiv og stabil drift i en hverdag med mange interessenter og komplekse datastrømme
Du får forretningsansvaret for vores PIM-system (Stibo STEP), spiller en nøglerolle i den tværgående udvikling af vores digitale platforme og er med til at skabe en datadrevet kultur i organisationen.
Lemvigh-Müller har +600.000 materialer fra + 6.000 leverandører i vores sortiment og spænder over både teknik- og stålprodukter.
Datamængden er omfattende og kompleks, og det kræver et solidt overblik og evnen til at prioritere og skabe struktur. Som Head of Supplier Data Management skal du kunne balancere den strategiske retning med operationel eksekvering sammen med teamet – og sikre, at data omsættes til reelle forbedringer for kunder, leverandører og forretningen som helhed.
Du leder og udvikler dit eget team og skaber et miljø, hvor mennesker trives, tager ansvar og vokser fagligt. Du samarbejder tæt med kollegaer på tværs og formår at balancere høje faglige ambitioner med empati og tydelig retning.
Du bliver leder for en samlet afdeling på ca. 25 kollegaer, fordelt på tre teams, som hver har sin egen teammanager.
Stillingen er placeret i Marked/Indkøb Operations, hvor du bliver en del af ledergruppen. Her arbejder vi tæt sammen om at sikre en effektiv og datadrevet forsyningskæde, der understøtter Lemvigh-Müllers strategiske retning og digitale ambitioner.
Hos Lemvigh-Müller er vi 1.200 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder – og for hinanden. Vi har en stærk kultur, hvor diversitet er en styrke, og hvor du får plads til at udleve dit potentiale.
Jeg tror på, at de bedste resultater skabes, når mennesker trives og udvikles. Mit fokus er at skabe et team, hvor vi sammen sætter retning, udfordrer og støtter hinanden og gør dataarbejdet både meningsfuldt og inspirerende
Send dit CV snarest – vi holder samtaler løbende og ansætter når vi har den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director, Mads Ryge Bøgild på 20 13 22 63.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge. Mangfoldighed gør os stærkere, og det er en del af vores DNA hos Lemvigh-Müller.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: Vi håndterer alle rekrutteringer internt og frabeder os uopfordrede henvendelser.
Hver dag sørger Lemvigh-Müller for, at varer fra tusindvis af producenter bliver leveret på rette sted og tid til installatører, industrivirksomheder og byggepladser i hele landet. Men vi gør mere end at pakke og levere. Siden 1846 har vi som forretningspartner sat vores viden, indsigt og erfaring i spil. Vi tager medansvar for, at vores kunder får succes - også når morgendagen kræver nye løsninger, fx indenfor digitalisering og grøn omstilling.
Som fondsejet virksomhed er samfundsansvar en del af Lemvigh-Müllers DNA. Ud over geninvesteringer i virksomheden går en del af vores overskud bl.a. til donationer via fondene til kulturelle, sociale og produktive formål samt støtte til medarbejdere.
Mads Hay Pedersen, HR-direktør
Det er mennesker, der gør hele forskellen, når de produkter og løsninger, man sælger, ligner konkurrenternes til forveksling. Det ved vi, og det lever vi efter.
Vi har som Danmarks største stål- og teknikgrossist mere end 550.000 varenumre på lager, men vores mest værdifulde aktiv er ubetinget vores 1.450 medarbejdere.
Det er vores medarbejderes viden, kompetencer og erfaring, som er med til at sikre, at tingene falder i hak i vores kunders forretning. At produktionen kører, at opgaverne og projekterne lykkes, giver vækst og overskud – i går, i dag, i morgen. Vi kalder det ”Når erfaring skaber fremtid”.
Derfor passer vi godt på vores medarbejdere. Det er en grundlæggende tankegang i Lemvigh-Müller. For vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til fremtiden.
Som medarbejder vil du opleve en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor du har høj grad af medbestemmelse. Hvor der bliver investeret i din personlige og professionelle udvikling. Hvor der er fuldt ledelsesfokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, trivsel og engagement – og i det hele taget skabe de bedste rammer for din arbejdsglæde.
Lemvigh-Müller har overskudsdeling. Ordningen omfatter alle medarbejdere, som alt efter overskuddets størrelse får tildelt andele ud fra anciennitet. Som medarbejder kan du også få økonomisk tilskud til livets store øjeblikke og via Lemvigh-Müller fonden søge om bl.a. ’barnevogns’- og ’bryllupspenge’. Det er muligheder, som gennem en menneskealder har været med til at tegne den særlige ånd, der er i Lemvigh-Müller.
Pernille Wichmann, Senior Sales Director
MEDARBEJDERE
KUNDER
VARENUMRE
HOVEDKONTORER
CENTRALLAGRE
HÅNDVÆRKERBUTIKKER
KR. I OMSÆTNING (2024)
Sofie Kølgaard Reichel, Head of IT Business Systems