Stena Recycling logo

Logistikkoordinator til farligt affald (ADR)


Brøndby

Vil du have gode kolleger, afvekslende opgaver og lære en masse nyt?

Ønsker du at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor vi arbejder for at gøre en mærkbar forskel for miljø og klima.

Synes du også, at logistik er spændende, og vil du et job, der er lidt mere komplekst og udfordrende end mange andre? Så er jobbet lige her. Hos Stena du kommer til at lære en masse nyt – og du kommer til at gøre det sammen med rigtig gode kolleger.

Stor afveksling på tværs af ruteplanlægning, kundedialog, ordrehåndtering m.m.

Stenas forretningsmodel er, at vi bl.a. bliver betalt for at håndtere virksomheders affald, så det kan blive genanvendt og behandlet korrekt. Nu er affald ikke bare affald. Der er mange forskellige typer af plastic, metal, papir, miljøfarlige produkter etc. Det betyder, at vi opererer med fire forskellige biltyper. De skal matches op med kundernes varer og vores forskellige filialer, der kan håndtere de forskellige affaldstyper. Det er her, du kommer ind i billedet. Du planlægger de optimale ruter, håndterer papirarbejdet og den tilhørende dialog med kunder, vognmænd og kolleger.

Du bruger din tid på:

  • Disponere ture til chauffører sammen med dine kolleger – både eksterne vognmænd og egne biler
  • Sørge for, at chaufførerne har den information, de skal bruge, og samler op med dem, når de løbene afslutter kørslerne
  • Tæt samarbejde med Kundeservice omkring håndtering af kunder og kørselsordre
  • Deltage i kundebesøg fra tid til anden.
  • Svare på mails fra kunder, kollegerne i kundesupport og andre afdelinger
  • Håndtere opkald fra vognmænd, kunder og kolleger
  • Vedligeholde kørselsskabeloner og kontrollere priser
  • Trading transporter direkte fra kunde til behandler

Teamplayer med logistikuddannelse og/eller erfaring med disponering

Skal du have succes i vores branche, skal du være lidt nysgerrig og have lyst til at lære nyt, for affald og genanvendelse er noget mere kompliceret, end det umiddelbart lyder til at være. Du har det lige så godt med rutiner, som med at de bliver brudt, og du bliver ikke slået ud af kurs af, at en løsning må gentænkes. I jagten på den optimale dagsplan skal du kommunikere klart med både kundeservicekolleger og chauffører.

Du har derfor god ro i maven og kan bevare roen og overblikket også når det går stærkt. Du skal også være en holdspiller, for vi kan kun lykkes, hvis vi hjælper hinanden. Derudover kan du sætte kryds ved:

  • En logistikuddannelse, arbejdet som disponent, transportkoordinator eller lignende
  • Kendskab til logistiksystemer og lyst for at lære at bruge vores systemer
  • Motivation for lidt mere kompliceret arbejde – forskellige biler, forskellige affaldstyper, forskellige filialer, forskellige vognmænd.
  • Lyst til at tage aktivt ansvar og ejerskab for vores kunder sammen med resten af kundeteamet
  • Naturligt flair for at identificere optimeringsmuligheder og omkostningsfokus

Hvis du på sigt har lyst til at tage mere ansvar, kan du også få mulighed for det. Det kan fx være opgaver som godkendelser af chaufførtimer, afholdelse af MUS-samtaler og faktura godkendelser mm., der bliver en del af din hverdag.

Hvad kan give succes i jobbet

Du samler på glade kunder – både interne og eksterne

Du besidder et stort drive, er selvkørende og har lyst til at arbejde med forbedringer

Det falder dig naturligt at arbejde struktureret og detaljeret samt have overblik

Din nye afdeling

Din nye arbejdsplads er på Stenas kontor i Brøndby. Stemningen er rigtig god med plads til både at fokusere og have det sjovt sammen. Tingene kan godt gå hurtigt, men det klarer vi med godt humør, hjælpsomhed og samarbejde.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, hvor vi møder mandag-torsdag mellem 7.00/8.00 -15.00/16.00 fredag 7.00-14.30

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via linket .

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Logistikchef, Rasmus Nolvi på 31941319

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Læs mere

Når du træder ind i Stena Recycling, har du en sjælden mulighed for både at udvikle din karriere og være med til at skabe en bedre fremtid for os alle.

De fleste steder kan begreber som bæredygtighed og genvinding godt blive lidt abstrakte. Hos os er det konkret og lige netop dét, vi har arbejdet med i rigtig mange år. Du vil derfor opleve en ambitiøs organisation med en markant vision og en enorm mængde viden.

Mange af dine kolleger har været her i mange år. De er ikke gået i stå, men både vi og vores branche er i konstant udvikling.

En glad mand

I Stena gør vi ikke tingene unødigt komplekse. Har du en god idé, og kan vi se, at den skaber værdi hos os eller hos kunderne, så er banen din. Det afspejler også vores kultur, for hos os er et ord et ord. Vi siger, hvad vi gør, og gør, som vi siger.

We care er vores måske vigtigste værdi, som alle ca. 3.000 kolleger i 7 lande kan spejle sig i. Det gælder fra sikkerhed, som altid er højeste prioritet, til daglig interesse og omsorg for ens kolleger. Vi er ca. 375 medarbejdere fordelt på vores mange filialer i hele landet.

To meget glade mænd

I Stena har vi medarbejdere i fire kategorier. Målt på antal har vi langt flest kolleger i produktionen fordelt på vores mange filialer i hele landet.

Omkring dem har vi så de salg, administration og specialister inden for blandt andet bæredygtig genanvendelse:

  • Produktion
  • Salg
  • Administration
  • Specialister
Medarbejder der står ved trappe

“Har du mod på at sige tingene højt, så har du en arbejdsgiver, som rent faktisk lytter til dig”

Simon Kirkeby Rasmussen, produktionsingeniør

Placeholder
  • 88 % af vores medarbejdere er stolte over at arbejde her
  • I Stena er intet vigtigere end medarbejdernes sikkerhed
  • Hver dag genanvender vi materiale svarende til to Eiffeltårne
  • Nordens største genvindingsvirksomhed
  • Vi favner alle affaldsløsninger og sikrer virksomheder et cirkulært og bæredygtigt aftryk

113 af medarbejderne har rated Stena Recycling på Jobindex