Portræt af Mette Trige Skovgaard, Financial Advisor hos Kalundborg Refinery
Portræt af Emma Gaya, Environmental Engineer hos Kalundborg Refinery
Lars Mortensen, Project Leader hos Kalundborg Refinery, i selskab med kollega Lars Mortensen, Project Leader hos Kalundborg Refinery, i selskab med kollega
Ikon: lokationspin

Kalundborg og mulighed for hjemmearbejde

Kemiingeniør til proceskontrol og MPC

Brænder du for proceskontrol og MPC (Model Predictive Control), og vil du bruge din viden i et af Danmarks mest komplekse procesanlæg?

Vil du være med til at udvikle fremtidens kontrolsystemer på Danmarks største raffinaderi og arbejde tæt på driften, hvor din faglighed gør en tydelig forskel? Så er denne stilling noget for dig!

Velkommen som APC-ingeniør i Process Monitoring

Hos os bliver du en del af applikationsteamet, der arbejder med at optimere processer, sikre stabil drift og skabe mest mulig værdi gennem avancerede proceskontrol-applikationer (APC). Du får en nøglerolle i vores transformationsrejse, hvor vi udskifter vores MPC-værktøjer og lægger grundstenen til fremtidens styringssystemer.

Du vil have en hverdag tæt på både kontrolrummet og anlægget. Raffinaderiets størrelse og kompleksitet betyder, at du hele tiden vil møde nye udfordringer – og samtidig får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Dine ansvarsområder

  • Bidrage til implementeringen af et nyt MPC-værktøj og sikre en smidig overgang.
  • Videreudvikle, optimere og vedligeholde raffinaderiets MPC- og RTO-applikationer.
  • Opsætte og opdatere dynamiske simulatormodeller til både optimering og træning.
  • Træne og vejlede operatører i brugen af kontrolapplikationer.
  • Samarbejde tæt med procesingeniører og operatører om at sikre stabil drift og høj performance.

Har du de kompetencer, vi søger?

For at få succes i rollen som APC-ingeniør forestiller vi os, at du har:

  • En uddannelse som kemiingeniør, kybernetiker eller tilsvarende.
  • Erfaring med avanceret proceskontrol fra olie & gas, kemi, energi eller andre komplekse procesindustrier.
  • Solidt kendskab til reguleringsteknik, MPC og RTO, gerne suppleret med erfaring inden for enhedsoperationer som destillation.
  • Kompetencer inden for processimulering, modellering og programmering vil være en fordel.

Derudover er du en person, der:

  • Arbejder struktureret og sætter sikkerhed og kvalitet højt.
  • Trives i et miljø, hvor samarbejde og videndeling er vigtigt.
  • Er en naturlig sparringspartner for både kolleger og operatører.
  • Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk.

Hos os vil du blive en del af…

…et fagligt stærkt miljø i Process Monitoring, hvor vi omsætter teori til praksis og arbejder tæt sammen med operatører, teknikere og ingeniører. Vi prioriterer et godt og professionelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og udvikling er i fokus.

Vi tilbyder attraktive arbejdsvilkår, løn med pensionsordning og sundhedsforsikring, bonusordning, kantineordning og en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra gokart, koncerter og årlig skitur.

Lyder det som noget for dig?

Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2025.

Har du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jamie Uniacke, Leder af Process Monitoring på 20937997.

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Nysgerrig på din nye arbejdsplads?

Du kan læse mere om os og møde nogle af dine nye kolleger på vores karriereunivers.

Besøg vores karriereunivers

Du understøtter forretningen
– og vi understøtter din udvikling

Det med at udvikle sig i jobbet og prøve sig selv af på nye måder er noget, der altid har været plads til hos os. Mange har prøvet lidt af hvert, og det kan du også komme til. For vi tror på, at det styrker samarbejdet, når du afprøver dit potentiale og snuser til andre fagområder end dit eget.

Portræt af Emma Gaya, Environmental Engineer hos Kalundborg Refinery Portræt af Emma Gaya, Environmental Engineer hos Kalundborg Refinery
Ikon - Citationstegn

Arbejdsmiljøet og menneskerne her er helt enestående. Folk er ekstremt kompetente, og det er nemt at komme ind udefra og blive accepteret, som man er.

— Emma Gaya, Environmental Engineer

Droneskud af Kalundborg Refinery fra oven Droneskud af Kalundborg Refinery fra oven
Ansøg