Advokatsekretær, bobehandler eller erfaren administrativ medarbejder til Insolvency & Restructuring

location icon

København K

Har du lyst til at arbejde tæt på komplekse konkurs- og rekonstruktionssager og bidrage til at skabe struktur og overblik i et specialiseret team? Så er stillingen som projektmedarbejder i Insolvency & Restructuring hos Bruun & Hjejle måske noget for dig.

Jobbet

Som administrativ medarbejder i vores forretningsenhed Insolvency & Restructuring bliver du en vigtig del af et specialiseret team, der arbejder tæt sammen om håndteringen af konkursboer og andre insolvensretlige opgaver. Du indgår i et dynamisk og professionelt miljø, hvor samarbejdet mellem jurister og administrative medarbejdere er afgørende for, at vi kan levere høj kvalitet og effektiv sagsbehandling.

Du får en selvstændig rolle i det daglige arbejde med sagerne – fra opstart til afslutning – og bliver en central støtte for juristerne. Dine opgaver vil blandt andet omfatte registrering af aktiver og kreditoroplysninger, løbende kommunikation med kreditorer, banker, SKAT og andre offentlige myndigheder samt praktisk håndtering af aktiver, herunder koordinering af auktioner. Du vil desuden bidrage med udarbejdelse af udkast til breve, redegørelser og kreditorfortegnelser, så sagerne forløber struktureret og effektivt.

Derudover vil typiske opgaver være:

  • Støtte til juristen i den daglige behandling af boet
  • Udarbejdelse af boopgørelser, panthaverregnskaber og momsafregninger
  • Administrative opgaver og dokumenthåndtering i forbindelse med konkursboer og rekonstruktioner

Om dig

Den ideelle kandidat er en erfaren og engageret kontoruddannet medarbejder eller advokatsekretær, som trives i et fagligt miljø med alsidige opgaver og mange deadlines. Med din strukturerede tilgang, økonomiske forståelse og sans for orden bidrager du til at skabe tryghed og fremdrift i afdelingen, og tager ansvar for deadlines og egne sager.

Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en teamplayer, der værdsætter god kommunikation og samarbejde – både internt og med eksterne interessenter på skrift og i tale.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kontoruddannelse med speciale i administration eller offentlig administration (EUD/EUX) eller tilsvarende
  • Har erfaring som advokatsekretær, bobehandler, insolvenssekretær, paralegal, administrativ medarbejder eller tilsvarende
  • Har økonomisk forståelse og er tryg ved tal
  • Har lyst til at gøre karriere inden for konkurs og insolvens, eller har lyst til at blive oplært inden for feltet
  • Er en rutineret bruger af Office-pakken, særligt Word og Excel – gerne også Business Central

Vi tilbyder

Vi er store nok til at tiltrække de store komplekse sager, men små nok til, at alle kender alle. Det betyder, at vi i vores dagligdag har en uformel omgangstone og kommer hinanden ved både fagligt og socialt. Vi har stor respekt for, at vi som individer er forskellige, og at karriere ikke kun handler om dygtiggørelse, specialisering og det næste skridt på karrierestigen. For os handler det også om at skabe et arbejdsliv, som harmonerer med alt det andet, livet også byder på. Derudover prioriterer vi det sociale sammenhold og støtter op om en sund livsstil gennem en række sociale aktiviteter og events på tværs af forretningen.

Ansøg hurtigst muligt

Søg stillingen via ansøgningsknappen og vedhæft ansøgning og CV. Vi vurderer ansøgninger og kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 19. oktober 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektmedarbejder, Maj-Britt Lindemann Borg på 53 79 63 95 eller HR-konsulent, Annette Worm Nielsen, på telefon 81 88 98 41.

Vil du lære os bedre at kende, kan du følge os på LinkedIn og læse mere om os her.

For at sikre en objektiv rekrutteringsproces bedes du undlade at tilføje et billede til dit CV. Vi ønsker en inkluderende rekrutteringsproces, hvor alle vores ansøgere har lige muligheder.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

OM BRUUN & HJEJLE

Bruun & Hjejle er et historisk advokatfirma, der sætter fællesskabet over individet.

Vi er konstant i udvikling, og vi bestræber os på at skabe en åben kultur. Vi har en grundlæggende tro på, at vores stærke sammenhold og vores evne til at samarbejde er med til at skabe arbejdsglæde for vores medarbejdere og de bedste resultater for vores klienter.

VORES HISTORIE

Vores rødder stikker dybt. Gennem næsten 150 år har vi været førende rådgivere i advokatbranchen, og med konstant udvikling og et skarpt fokus fortsætter vi med at forene nogle af landets dygtigste jurister i et unikt firma med et stærkt fællesskab.

VORES KULTUR OG VÆRDIER

Ordet team har en helt særlig klang hos os – det er ikke bare et ord, det er en følelse. Vores stærke sammenhold, åbne kultur og samarbejde på tværs af specialer og anciennitet er netop det, der gør, at vi lykkes.

KARRIERE I BRUUN & HJEJLE

Uanset om du er student, fuldmægtig, erhvervsjurist, advokat eller en del af de administrative funktioner i Business support, forpligter vi os til at sikre din individuelle udvikling.

KARRIERE I BRUUN & HJEJLE

Vi sætter vores medarbejdere i centrum og har fokus på at skabe de optimale rammer for et professionelt og trygt arbejdsmiljø. Vi udvikler os sammen med vores medarbejdere, og det, tror vi på, skaber den bedste arbejdsplads for alle.

KARRIEREUDVIKLING

Vi tror på, at faglig og personlig udvikling er et centralt element i vores medarbejderes trivsel og motivation. Gennem skræddersyede uddannelser, mentorordninger og personlige udviklingsplaner sikrer vi vores medarbejderes udvikling.