Med vores synlige tilstedeværelse i Vinderup er vi en vigtig og aktiv del af lokalsamfundet. Det er vi både gennem vores afdeling og via sponsorater og deltagelse i lokale aktiviteter og arrangementer.
Hos os møder du et engageret team, hvor der er en uformel omgangstone og højt humør. Der er mulighed for at søge hjælp og sparring på tværs af hele afdelingen. Vi har løbende fokus på, at vækst og gode resultater sker i balance mellem arbejde og privatliv.
Vi har en dejlig uformel omgangstone og vægter arbejdsglæde højt. Vi bidrager i fællesskab til en arbejdsdag, hvor alle trives, og kunderne får gode oplevelser både på kontoret og gennem aktiviteter i lokalområdet.
Vi prioriterer både det faglige og sociale arbejdsfællesskab ved at vidensdele og have fokus på, at det skal være sjovt at komme på arbejde. Det er vigtigt for os, at alle føler sig som en del af teamet.
Sparekassen Danmark har opnået et anerkendt brand i området. Det værner vi om, og samtidig har vi et ønske om at styrke vores brand og skabe endnu mere vækst.
Du vil som udgangspunkt overtage en fuld portefølje - alt efter hvad der motiverer dig, og hvor meget erfaring du har.
Det er vigtigt, at kunderne kan mærke din interesse for deres liv og økonomi. Din rådgivning omhandler alle forretningsområder og dermed alle kundens muligheder hos os.
Til at støtte dig i at skabe gode kundeoplevelser har vi dygtige kundemedarbejdere, som både sidder lokalt i Vinderup og på andre lokationer. De klarer en lang række administrative opgaver og opfølgning over for dine kunder. Vi har også tilknyttet en række specialister inden for blandt andet formue, bolig og forsikring, som vi kan sparre med, når det giver mening.
Du vil skabe værdi som privatkunderådgiver i Vinderup, fordi du:
Vi forventer, at du bidrager med initiativ, engagement og gode idéer. Afdelingens fortsatte vækst afhænger nemlig af, om vi i fællesskab opretholder en opsøgende tilgang til nye og eksisterende kunder.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Marianne Ambrosius Jacobsen
Afdelingsdirektør
Tlf.: 82229244
Mobil.: 40167651
maj@spard.dk
Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 96575098
Mobil.: 30517178
clj@spard.dk
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største pengeinstitut i Danmark
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren KjærSund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle SchreinerJeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk ZimmerSom medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads KrogI Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle DalgaardVi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.