Elsker du salg, og har du viljen til at gøre en forskel i Danmarks største kontorforsyningsvirksomhed? Så er du måske vores nye kollega...
Grundet stor vækst og fortsat potentiale søger vi en stærk Business Developer til et distrikt i Nordjylland. Som Business Developer hos Daarbak Redoffice skal du ved opsøgende indsats sælge vores koncept til både eksisterende og nye kunder med afsæt i den fastlagte salgsstrategi.
Som Business Developer får du din daglige gang ude hos kunderne samt i vores afdeling i Aalborg. Dit primære ansvar bliver at opsøge og implementere erhvervskunder i dit distrikt.
Kontaktpersonen hos kunden er ofte højt placeret i organisationen, da argumentationen drejer sig om kundens interne indkøbs- og logistikprocesser inden for flere indkøbsområder. Vigtige kompetencer i arbejdet med nye kunder er, at du formår at få kunden til at erkende og indse behovet for en værdibaseret løsning fremfor produktbaserede argumenter.
Jobbet som Business Developer indebærer desuden:
Du lever for at sælge, og du drives af lysten til at snakke med kunder og opnå resultater. Du har erfaring med opsøgende salg, og det bedste, du ved, er at lave new bizz, canvassalg samt udvikle salget hos eksisterende kunder. Derudover kan du nikke genkendende til nedenstående:
Som person er du konkurrenceminded, resultatorienteret og direkte i din kommunikation. Du evner at sælge koncepter og er altid løsningsorienteret. Du anvender både indlevelse og gennemslagskraft i dit salg med henblik på at få skabt gode resultater, og du kommer med banebrydende idéer, som kan højne salget. Du har det bedst med at have mange bolde i luften, samtidig med at du er struktureret.
Du har generelt en optimistisk og positiv tilgang til opgaver, mennesker og livet som sådan, og du er tillidsskabende og god til at opbygge relationer. Du evner det gode samspil internt i organisationen og finder det naturligt at arbejde på tværs af afdelinger. Men du trives også med at arbejde selvstændigt og kan bevare overblikket – selv når det går stærkt.
Du får en unik mulighed for at få din daglige gang i nogle af Danmarks største virksomheder på tværs af brancher, hvor du får mulighed for at styrke og udvikle dit netværk.
Stillingen indeholder en stor grad af frihed, hvor du selv står for planlægningen af din hverdag.
Vi har en uformel og god arbejdsplads med et positivt og engagerende arbejdsmiljø, hvor alle hjælper alle. Du får selvfølgelig en grundig oplæring, som sikrer, at du kommer bedst muligt fra start.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jonas Kurtzmann på 44140349 eller jkl@daarbak.dk.
Og har du lyst til at være med til at gøre en forskel? Så send din ansøgning og CV via nedenstående link ”Ansøg”.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Daarbak Group A/S er en af Skandinaviens førende aktører inden for salg og rådgivning til både private og offentlige erhvervskunder. Med en rig historie, der går tilbage til 1898, og over 126 års erfaring, er vi stolte af vores dybe rødder i dansk erhvervsliv som en 100% danskejet virksomhed.
Vores rejse er bygget på stærke partnerskaber og strategiske opkøb, og i dag samler vi vores ekspertise gennem to divisioner: Daarbak Design og Daarbak Redoffice.
Sammen leverer vi alt fra møbler og kontorartikler til emballage, planter og firmagaver – løsninger, der fremmer både trivsel og effektivitet.
Med kunden i centrum og et tæt samarbejde skaber vi værdi og er dedikeret til at bidrage til vores kunders succes – både nu og i fremtiden.