Granhøjens botilbud er i udvikling og vores teams står klar til at tage imod nye kolleger, der vil være med til at støtte vores beboere i en tryg og meningsfuld hverdag.
’Men hvordan kan det kun tage et par minutter?’, tænker du måske?
Det vender vi tilbage til lidt længere nede…
Granhøjens botilbud rummer §107/§108-pladser for voksne mellem 18-60 år, som lever med psykiske og sociale udfordringer, ofte i form af diagnoser som autisme, personlighedsforstyrrelser, ADHD, spiseforstyrrelser eller forandret virkelighedsopfattelse.
Vi har fem forskellige botilbud med hver sin lokation, egne rammer og beboergrupper, med fokus på både faglighed og målgruppens behov.
Som vores nye kollega bliver du fast tilknyttet ét af tilbuddene. Det finder vi sammen frem til, så det passer til dine erfaringer, din faglighed og dine interesser. Vi lægger stor vægt på, at der er et godt match mellem dig, beboerne og det team, du bliver en del af.
Uanset hvilket af vores botilbud du bliver en del af, spiller du en central rolle i beboernes liv - både i hverdagens praktiske gøremål og i de relationelle og udviklende øjeblikke.
Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tilgang, hvor vi ser beboerne som eksperter i eget liv. Det betyder, at vi ikke kommer med færdige løsninger - vi finder dem sammen.
Vi leder efter dig, der har lyst til at indgå i et tværfagligt team, hvor vi sparrer og videns deler. Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper og lærer af hinanden og også griner sammen, når dagen har brug for det.
Hvis du hænger på endnu og tænker: ’Det er da lige mig!’ - så se om du kan sætte ’tjek’ ved punkterne her:
Hvor du har været før, er ikke det vigtigste for os. Vi vil langt hellere høre hvem du er og hvor du gerne vil hen. Derfor rekrutterer vi helt uden den traditionelle ansøgning og CV.
Så fyld kaffekoppen, brug 15 minutter og fortæl os, hvem du er. Du trykker blot på ’Ansøg nu’ nedenfor, besvarer vores spørgsmål og så har du allerede et lod i puljen.
Vi vil løbende indkalde til samtaler, så søg hellere i dag end i morgen.
Har du spørgsmål til stillingen, skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte afdelingsleder, Simone Krainer Nielsen på telefon 50 60 98 32 eller på mail sini@grh.dk.
Vi venter i spænding på at høre hvem du er, og hvad du gerne vil bidrage med i vores team.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Læs mere
Hos Gran Recovery and Health har vi i mere end 35 år hjulpet mennesker med psykiske lidelser med at forme en meningsfuld og tryg hverdag.
Når man er nysgerrig på beboerne, ser man de små åbninger – og deres håb og drømme. Det er i det øjeblik man kan hjælpe dem på vej.
SabinaUd fra grundprincippet om, at både bolig, behandling og beskæftigelse har en samlet behandlende effekt, tilpasser vi vores tilbud, så de tilgodeser den enkeltes behov.
I sanselige omgivelser fordelt over Odsherred og Midtsjælland danner vores hyggelige botilbud rammen om tilværelsen for vores beboere.
I tæt samarbejde med den enkelte beboer og den anbringende kommune skræddersyr vi specialiserede behandlingstilbud. Vi tilbyder desuden indlæggelse og ambulant behandling af psykiatriske problematikker til privatpersoner på Skovhus Privathospital.
Alle har brug for at mærke følelsen af at bidrage til fællesskabet. Derfor er beskæftigelse en del af behandlingen hos os. Vores beboere kan fx arbejde i gårdbutik eller komme i lærlingeforløb i vores egen entreprenørvirksomhed, Mator.
Samarbejde og fællesskab er nøgleord, der beskriver din nye arbejdsplads. Her er du ikke din egen lykkes smed. For vi lykkes først, når vi alle sammen lykkes. Du får nemlig kolleger, som altid har din ryg – og de træder til, hver gang, du har brug for det.
Hos os spiller du en vigtig rolle i at hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at turde forbinde til omverdenen – altid ud fra den grundtanke, at mennesker er andet og mere end deres diagnoser.