Drivkraften blandt vores dygtige driftskonsulenter er at levere teknisk support af høj værdi til såvel kollegaer som kunder, og vi har brug for en til på holdet.
Du bliver en del af Operations teamet i cBrains Services-enhed. Efter et oplæringsforløb vil du indgå i teamets alsidige dagligdag med at afhjælpe tekniske problemer og optimere processer i kollegaers og kunders daglige drift.
Sparring, vidensdeling, dokumentation samt hands-on erfaring er vigtige elementer i din opbygning af kompetencer. Derudover vil du få interne og online træningsforløb i vores softwareprodukt F2.
Som IT-administrator bliver du en nøgleperson i vores Operations-team, hvor du er med til at sikre stabilitet og kvalitet i både interne systemer og kundeløsninger.
Din primære opgave bliver at sikre, at intern IT fungerer optimalt, samt at yde teknisk support til kollegaer i organisationen. Derudover får du mulighed for at bidrage til driften af cBrains forretningskritiske system, F2, og de tilhørende servermiljøer.
Du vil derfor arbejde i spændingsfeltet mellem:
Intern IT
Drift og infrastruktur
Hos cBrain forener vi høj faglighed med et stærkt kollegialt fællesskab. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi trives – både fagligt og socialt. Derfor prioriterer vi en uformel kultur, hvor der er plads til både ambitioner, nytænkning og gode grin. Vi er en virksomhed med mange traditioner og vægter sociale events højt.
I cBrain tillægger vi bæredygtighed og klimamål stor betydning. Det er vores ambition at bidrage aktivt til grøn omstilling ved at levere digitale løsninger, der understøtter offentlige myndigheder i at nå deres klimamål. Samtidig arbejder vi systematisk på at integrere bæredygtighed i vores forretning og daglige drift.
Send din ansøgning, dit CV og dine eksamensbeviser allerede i dag via det nedenstående ansøgningslink. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Vi indkalder løbende kandidater til samtale. Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Casper
Supportkonsulent i Services
Anna Kristina
Application Developer i Solution Development
Ioana
Project Manager i Project Mgmt.
Andreas
Softwareudvikler i R&D
Vær med til at gøre en forskel med klimasoftware og effektiv digitalisering af den offentlige sektor.
Fagligheden er i højsædet og vi tror på innovation og at nye idéer bliver skabt gennem fælles passion for software.
Vi tror på, at det er vigtigt, at vi har det sjovt sammen, samtidig med at vi er både ambitiøse og professionelle.
I cBrain er det vigtigt, at du føler dig godt taget imod fra start. Allerede første arbejdsdag deltager du i et grundigt introduktionsforløb, hvor du lærer om vores F2-software, metode og processer. Du vil hurtigt opleve en høj læringskurve – både fagligt og ansvarsmæssigt.
Vi hjælper dig med at skabe et bredt netværk blandt dine nye kolleger gennem vores cBrain Beginner’s Club. Her introduceres du bl.a. for vores værdier og kultur og du får mulighed for at møde dine nye kollegaer på tværs af hele organisationen.
God kommunikation er fundamentet for et godt samarbejde. Derfor formidler vi viden og uddanner alle medarbejdere i bl.a. psykologisk tryghed, den svære samtale og aktiv lytning. Det styrker kommunikationen på tværs – og hos cBrain tror vi på, at stærke teams bygges på netop disse værdier.