Har du lyst til at beskæftige dig med ledelse?
Og er du motiveret af at levere service og support i høj kvalitet?
Så er det måske dig, vi søger til stillingen som afdelingschef for vores supportgruppe i Randers og på Djursland.
Du får ansvaret for support og produktion på privatkundeområdet i vores afdelinger i Auning, Ebeltoft, Grenaa, Hornslet, Langå og Randers, og du bliver leder for 13 kundemedarbejdere. De sidder i de forskellige afdelinger og varetager kunderelaterede administrative opgaver. Dit primære arbejdssted vil være i Langå, hvor flere af kundemedarbejderne er samlet.
Du kommer til at være tæt på hverdagen i afdelingerne, hvor du gennem løbende besøg og 1:1-samtaler med kundemedarbejderne skaber gode relationer - også til rådgiverne og den lokale ledelse.
Derudover tager du aktivt del i den daglige opgaveløsning og sikrer på den baggrund:
Du refererer til Søren Møller Jørgensen, direktør for sparekassens privatkundeafdelinger i Randers og på Djursland, og du indgår også i regionsledelsen. Her arbejder du sammen med de øvrige ledere på at optimere processer og samarbejde.
Vi forestiller os, at du har stor erfaring med support og produktion.
Det er også vigtigt for os, at du har en konstruktiv tilgang til samarbejdet med dine kollegaer og de opgaver, der skal løses. Du trives med at planlægge dine egne og teamets opgaver, så de kan løses struktureret - også selvom I har travlt - og du synes det er motiverende at finde løsninger sammen med dine kollegaer.
Måske har du erfaring med at have ledelsesansvar, måske ikke. Det afgørende er, at du kan vejlede gennem dialog, samarbejde på tværs og sammen med dit team sikre effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Din strukturerede tilgang hjælper dig til at få succes i rollen.
Du kan formentlig genkende dig selv i nedenstående karakteristika:
Du skal være klar til at bidrage med dine erfaringer og forme hverdagen med motivation og nye idéer.
Hvis du er interesseret i stillingen, så tøv ikke med at kontakte Søren. Han kan fortælle mere om, hvad vi forventer af dig i rollen som afdelingschef for Support Privat, og du kan få afklaret de spørgsmål, du måtte have, inden du sender en kort motiveret ansøgning.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Søren Møller Jørgensen
Regionsdirektør
Tlf.: 8712 3222
Mobil.: 4068 0085
sjo@spard.dk
Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 9657 5098
Mobil.: 3051 7178
clj@spard.dk
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største pengeinstitut i Danmark
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren KjærSund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle SchreinerJeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk ZimmerSom medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads KrogI Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle DalgaardVi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.