Vil du være en del af et vores team med højt humør og godt sammenhold?
Har du hænderne rigtigt skruet på og en vis interesse for mekanik? Har du lyst til at lære nyt? Synes du også, at det skal være sjovt at gå på arbejde? Hvis ja, så har vi det helt rigtige job klar til dig i vores filial i Grenaa, hvor vi håndtere jern og metaller.
Du styrer vores maskiner, når vi får nye varer ind på pladsen
I Stena arbejder vi med genvinding. Vi håndterer det andre kalder affald, så det kan blive genbrugt. Det er hovedsageligt jern og metaller.
Varerne kommer primært i lastbiler med flere ton blandet gods/skrot på ladet eller med skib. Og så er det, at du kommer på banen. Du skal:
- Opdele varer i det, vi kalder fraktioner – metaller i en bunke, jern i en anden etc.
- Gøre de større emner mindre, så de kan håndteres i vores anlæg (vi kalder det neddele).
- Køre primært sortermaskine, ved behov truck og kran med grab samt eventuelt lastbil.
- Have øje for, om maskinerne kører, som de skal – og melde ind, hvis noget ikke spiller.
- Være klar med en hjælpende hånd når der skal læsses/aflæsses, sammen med dine kollegaer.
Energi, godt humør og lyst til at lære nyt
Hos os er der nogle få ting, der er vigtigere end noget andet. Du skal have godt humør, for vi vil altså være glade, når vi er på arbejde – du skal være en positiv teamplayer. Og så skal du have noget god energi og nysgerrighed efter at lære nyt. Derudover skal du:
- Have kørekort og truckcertifikat. Gerne lastbilkørekort/EU-bevis – dog ikke et krav.
- Være vant til at køre med gaffeltruck og meget gerne også erfaring med at køre kran med grab.
- Være motiveret for at tage certifikat til flere maskiner, hvis der opstår et behov – har du den rette ånd, er vi klar til at investere i dig.
Din nye arbejdsplads
Din nye arbejdsplads er Stenas filial i Grenaa. Her får du ca. 50 rigtig gode kolleger.
Du kan glæde dig til at blive en del af det bedste team, og vi lover dig, at når du først er kommet om bord, så vil du ikke væk igen.
Kontakt og ansøgning
Send gerne en ansøgning eller ring og lav en aftale om at kigge forbi. Så kan du se pladsen og møde kollegerne – og så kan vi sammen finde ud af, om vi er det rigtige match.
Ring til Produktionsleder Emil Andersen på telefon 91 34 50 74 eller send en mail til emil.andersen@stenarecycling.com.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid