Sermersooq LogoSermersooq Logo
Kommuneqarfik Sermersooq

Barselsvikar som Leder af Kompetenceudviklingscenteret i Nuuk

Har du lyst til at stå i spidsen for et nyt og vigtigt tilbud for unge i Nuuk – og lede et engageret team i en meningsfuld opgave?

Handicap og Socialpsykiatri søger en barselsvikar til stillingen som leder af Kompetenceudviklingscenteret i Nuuk. Vikariatet er en fuldtidsstilling (40 timer pr. uge) med arbejdstid primært i dagtimerne.

Om Kompetenceudviklingscenteret:

Centeret åbnede officielt i august 2025 og tilbyder et ét-årigt, individuelt tilrettelagt forløb til unge mellem 16–28 år, som har psykiske, kognitive eller sociale udfordringer. Formålet er at støtte de unge i at:

  • Udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer
  • Opnå større selvstændighed i hverdagen
  • Blive klar til uddannelse, job eller anden meningsfuld beskæftigelse

Centeret er i opstartsfasen, og arbejdet bærer fortsat præg af udvikling, tilpasning og opbygning af rammer og praksis.

Dine opgaver som leder:

Som barselsvikar vil du få ansvar for den daglige ledelse af centeret og dets 3 medarbejdere. Samtidig skal du sammen med teamet:

  • Videreudvikle centerets pædagogiske og faglige praksis i takt med erfaringerne fra hverdagen
  • Skabe struktur, trivsel og udvikling for de unge i forløb
  • Samarbejde med forvaltning, pårørende, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere
  • Stå for løbende justeringer og sikre, at centeret er et trygt, udviklende og professionelt tilbud

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med ledelse og lyst til at arbejde tæt på praksis
  • Har faglig baggrund inden for pædagogik, socialfag eller beslægtede områder
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe retning i et nyopstartet tilbud
  • Er robust, fleksibel og anerkendende i din ledelsesstil
  • Kan kommunikere tydeligt og skabe dialog både internt og eksternt
  • Kendskab til det grønlandske samfund er en fordel – dobbeltsproget (grønlandsk/dansk) er et plus, men ikke et krav

Vi tilbyder:

  • Et spændende og meningsfuldt lederjob med stort udviklingsrum
  • Mulighed for at præge et helt nyt tilbud og dets videre retning
  • Et tæt samarbejde med engagerede medarbejdere, ledelseskollegaer og fagchef
  • Løbende sparring og opbakning fra forvaltningen

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Barselsvikariatet er tidsbegrænset i 12 måneder. Aflønning sker efter gældende overenskomst. Ved vikariatets ophør kan der, såfremt der er gensidig interesse og mulighed i organisationen, være mulighed for omplacering til anden stilling.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Leder Malene H. Jensen, tlf. +299 52 01 32 eller e-mail: mahj@sermersooq.gl.

Ansøgning:

Ansøgning mærket med job-nr. 918-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 7. september 2025.


Ansættelsestype: Tidsbegrænset

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

vand, is og himmel

En hovedstadskommune i fremdrift. Vækst - Tryghed - Udvikling.

Se mere på sermersooq.gl