Porteføljedirektør til PensionDanmark Ejendomme

København Ø

Er du klar til at tage ansvaret for udlejning, drift og videreudvikling af en af Danmarks bedste ejendomsporteføljer? Kan du skabe engagement og fælles retning blandt medarbejdere og samarbejdspartnere og har du erfaring medsikre langsigtet værdiskabelse, optimering af porteføljen samt høj lejertilfredshed på tværs af både bolig- og erhvervsejendomme? Så er du måske vores nye porteføljedirektør i PensionDanmark Ejendomme.

Du får ansvaret for en af Danmarks bedste ejendomsporteføljer

Som vores nye porteføljedirektør får du det overordnede ansvar for den strategiske og operationelle ledelse af PensionDanmarks samlede ejendomsportefølje på godt 76 ejendomme og en samlet værdi på ca. 26 mia. kroner. Dem får du til at vokse gennem langsigtet værdiskabelse, optimering af porteføljen samt høj lejertilfredshed på tværs af både bolig- og erhvervsejendomme. I punktform vil dine opgaver blandt andet omfatte:

  • Sikre høj performance gennem aktiv porteføljestyring i tæt samarbejde med vores administratorer.
  • Klassisk asset management, herunder identificere og udnytte potentialer for udbygning, konvertering og lejerudlejning.
  • Optimere driftsomkostninger, særligt med fokus på boligejendomme samt identificere lejereserver til ejendommene
  • Implementere ESG og Biodiversitetstiltag på porteføljen
  • Rapportere til ledelsen på strategieksekvering, performance, risici og muligheder
  • Bidrage til virksomhedens investeringsstrategi og understøtte due diligence-processer ved køb og salg af ejendomme.

I PensionDanmark Ejendomme er det vores ambition at være markedsledende når det gælder afkast, ESG og lejertilfredshed – til gavn for vores mere end 800.000 medlemmer. Som porteføljedirektør kommer du til at spille en nøglerolle i at nå det mål, når du og dit team sørger for den løbende udvikling, optimering, vedligehold og forvaltning af vores ejendomme i overensstemmelse med virksomhedens investeringsstrategi og ESG-målsætninger.

Du skaber resultater med tydelighed og transparens

Som porteføljedirektør refererer du til vores ejendomsdirektør, indgår i ledelsesteamet og du får ledelsesansvar for et team på fire medarbejdere. Samtidig får du et stakeholderlandskab, der spænder vidt, fra lejere og myndigheder, til medinvestorer og interne interessenter. Dem får du alle sammen hurtigt med dig, fordi du er tydelig og lyttende, både som leder og samarbejdspartner. Du sætter retning og kan formulere fælles visioner, som skaber ejerskab for fælles mål.

Du er også:

  • Strategisk og forretningsorienteret med fokus på resultater.
  • Beslutningsdygtig, handlekraftig og i besiddelse af en høj grad af integritet.
  • Struktureret, analytisk og detaljeorienteret.

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

… du har en relevant akademisk baggrund, fx inden for ejendomsadministration, økonomi, jura eller ingeniørfag, kombineret med flere års erfaring med porteføljestyring af både bolig- og erhvervsejendomme. I løbet af din karriere har du også opbygget en overbevisende ledelseserfaring med fokus på teamudvikling og engagement. Derudover er det vigtigt, at du har:

  • Erfaring med at opbygge asset management-funktioner.
  • Stærke analytiske evner, herunder økonomistyring og investeringsvurdering.
  • Indgående kendskab til ejendomsmarkedet og relevante lovkrav.
  • Køb og salg af ejendomme.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ejendomsdirektør Torben Modvigtelefon 21342949 eller e-mail tnm@pension.dk.

Er du interesseret i at læse mere om et job hos PensionDanmark, kan du læse mere her.

Send os din ansøgning snarest muligt og senest den 19. september 2025 ved at benytte ansøgningslinket. Vi screener og interviewer løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttil-værelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejen-domme og den grønne omstilling.

Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 375 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.

Min fornemmeste opgave er at spille mine kollegaer i PensionDanmark gode, så vi får en endnu mere systematisk og struktureret tilgang til bæredygtighed på tværs af forretningen.

Ditte Seidler Hansen – Head of Sustainable Finance