Stemningsbillede fra Daarbak Design Stemningsbillede fra Daarbak Design
Ikon: Pin

Aalborg SØ

Butikssælger som kan tage medansvar for butik og egen kundeportefølje – er det dig?

Elsker du salg og godt købmandskab, og har du viljen til at gøre en forskel i Danmarks største kontorforsyningsvirksomhed? Så er det måske dig, vi mangler til at give den bedste kundeservice i vores butik i Aalborg.

Som butikssælger er den altoverskyggende opgave at være den bedst mulige lokale repræsentant og rådgiver indenfor vores vareområder og dermed skabe et tæt og godt forhold til de mange lokale erhvervskunder med et langsigtet godt salg for øje.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

Butikken i Aalborg er én ud af vores 16 kontorforsyningsbutikker fordelt over hele landet. Du vil her i samarbejde med dine kolleger få ansvaret for den daglige drift og holde butikken salgsklar, ligesom lokale salgsindsatser også bliver dit ansvar.

De primære arbejdsopgaver bliver salg og rådgivning til vores kunder inkl. egen kundeportefølje, som består af både B2B og B2C kunder. Salg og ordrebehandling vil både være i fysisk butik, pr. telefon og pr. mail.

Hverdagen vil herudover bestå af varebestilling og -modtagelse samt andre butiksopgaver.

Hvad forventer vi af dig?

Du brænder for kundekontakt, salg og ikke mindst godt købmandskab. Og du har lysten til at skabe mere værdi for kunderne gennem god vejledning og service. Din erfaring har du fra B2B og/eller B2C salg.

Det vil være en stor fordel hvis du har kendskab til Navision, men ikke et krav.

Du har viljen til at skabe vækst igennem salg og trives med at nå de mål, der er opsat for butikken og din kundeportefølje.

Som person har du overblik, er udadvendt af natur og evner at træffe egne beslutninger. Du er serviceminded, har let til smil og et godt humør.

Hvad tilbyder vi?

Som Butikssælger hos Daarbak Redoffice får du en spændende og attraktiv stilling (30-37 timer efter aftale) i en professionel og ambitiøs virksomhed i vækst med masser af plads til at udøve godt købmandskab.

OBS: Arbejdstiden er mandag til fredag i tidsrummet 08.00-17.00.

Vi har en uformel og god arbejdsplads, hvor alle hjælper alle. Vi laver selvfølgelig et godt onboarding-program, som sikrer, at du kommer bedst muligt fra start.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte butikschef Trine Lyngsø på tlk@daarbak eller 4414 1318.

Har du den rigtige mavefornemmelse?

Og har du lyst til at være med til at gøre en forskel? Så skynd dig at sende en motiveret ansøgning, CV samt relevante bilag. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og ansøgningerne behandles derfor løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid, Deltid (30–37 timer)

Medarbejdere fra Daarbak highfiver hinanden og smiler
Medarbejdere fra Daarbak highfiver hinanden og smiler
Ikon: Citationstegn

For mig er det bare rigtig fedt, når jeg kan mærke, at forskellige fagligheder bliver bragt i spil for at løse en opgave

- Camilla, Account Manager i Daarbak Design
4 of 5 stars

47 af Daarbak Groups medarbejdere har bedømt Daarbak på Jobindex


Medarbejdere fra Daarbak holder møde
Ikon: Citationstegn

På en arbejdsplads er det vigtigt, at man har en god dynamik og et godt sammenhold mellem kollegaer – og det har vi i Daarbak Group

- Janne, Kundeservicemedarbejder i Daarbak Redoffice
Medarbejdere fra Daarbak smiler til kameraet

Daarbak Group som arbejdsplads

Daarbak Group A/S er en af Skandinaviens førende aktører inden for salg og rådgivning til både private og offentlige erhvervskunder. Med en rig historie, der går tilbage til 1898, og over 126 års erfaring, er vi stolte af vores dybe rødder i dansk erhvervsliv som en 100% danskejet virksomhed.

Vores rejse er bygget på stærke partnerskaber og strategiske opkøb, og i dag samler vi vores ekspertise gennem to divisioner: Daarbak Design og Daarbak Redoffice.

Sammen leverer vi alt fra møbler og kontorartikler til emballage, planter og firmagaver – løsninger, der fremmer både trivsel og effektivitet.

Med kunden i centrum og et tæt samarbejde skaber vi værdi og er dedikeret til at bidrage til vores kunders succes – både nu og i fremtiden.