Kunne du tænke dig en projektansættelse som lærepladsguide til projekt ”Flere elever = Flere lærepladser” på elektrikeruddannelsen? Skolen tiltrækker flere og flere elever, og virksomhederne har behov for faglærte elektrikere. Derfor skal vi i dialog med virksomhederne om betydningen af at uddanne fremtidens elektrikere.
Lærepladsguiden indgår i et tæt samarbejde med skolens virksomhedskonsulenter og undervisere i forhold til at afdække virksomhedernes behov for faglært arbejdskraft og lærlinge. I samarbejde følger I også op på, at elever og lærlinge på elektrikeruddannelsen får søgt læreplads.
Du skal som lærepladsguide opsøge virksomheder for at motivere dem for at tilbyde lærepladser, bistå virksomheder i forløbet med rekrutteringen af nye lærlinge og at give støtte til elever, som søger uddannelsesaftale som elektriker.
Lærepladsguiden er en ny rolle, og den skal du introducere for elever og lærlinge på elektrikeruddannelsens grundforløb, hovedforløb og oplæringscenter. Du skal opbygge en tillidsfuld kontakt til dem, hvor du guider, vejleder og støtter dem til at få en professionel tilgang til at søge læreplads.
Du planlægger selv din hverdag i samarbejde med virksomhedskonsulenter og undervisere.
Du arbejder selvstændigt og skal dokumentere din indsats i skolens digitale systemer.
Du er god til at skabe positive relationer og kan lide at være opsøgende og motiverende i forhold til både virksomheder, elever og lærlinge.
Det er en fordel, hvis du:
Ansættelsen er en projektansættelse på 18 timer pr. uge fra 1. oktober 2025 til 31.12.2026.
Ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Kirsten Bach på kb@rts.dk eller telefon 2268 6780.
Stillingen ønskes besat 01-10-2025 eller efter aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 10-09-2025.
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx.
På Roskilde Tekniske Skole møder du fagligt dygtige kolleger, som uddanner fremtidens arbejdskraft. Her er der er plads til forskellige fagidentiteter – i en fælles tværfaglig kultur. Vi giver dig frihed til at påvirke dit arbejde og skaber rammerne for en sund balance mellem arbejde og fritid. Sammen bygger vi en arbejdsplads med stærke værdier og fokus på udvikling – for både dig og de elever, vi uddanner.
Og se, hvor i vores tværfaglige kultur, du måske kunne høre til.
Mød os her