Har du interesse for mekanik, kraner, hejs (krog- og wirehejs) og lastbiler? Har du hænderne skruet rigtigt på og elsker du at skille ting ad, for at samle det igen? Så er du måske vores nye kranmekaniker-lærling til vores serviceværksted i Nørresundby.
Som lærling hos HMF bliver du en del af et team af erfarne, ansvarsbevidste og fagligt dygtige kolleger med mange års anciennitet hos HMF. Vi tilbyder dig en god oplæring, så du kan være med til at bidrage til den høje kvalitet vi er kendt for, når vi leverer til vores kunder til aftalt tid. Du kommer til at arbejde med HMF kraner og vores egne wirehej samt JOAB kroghejs.
Kranmekaniker-uddannelsen tager ca. 3½ år + grundforløb. Under uddannelsen vil du få kendskab til de teknikker og den teknologi, der bruges ved kontrol, service og reparation af HMF-kraner og diverse hejs. Du vil komme til at arbejde med alt fra indkøring af kraner, servicering, fejlfinding/justering af forskellige sikkerhedssystemer, CAN-bus og meget andet.
Som læring hos HMF kan du glæde dig til følgende:
Da vi gerne vil være anerkendt for høj kvalitet i alt, hvad vi laver, ser vi gerne, at du som person og din kvalitet i arbejdet kan passe ind i teamet, når du er med til at servicere og reparere køretøjerne.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder naturligvis gode personalevilkår, herunder sundhedssikring og pensionsordning.
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning
Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi behandler løbende de ansøgninger, der kommer ind, så søg hellere nu end i morgen.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte værkfører Jens Kristian Avlskarl på telefon: +45 60 37 09 26. Mail: jka@hmf.dk
Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.
HMF er en dansk producent af lastbilkraner. Med vores hovedkvarter i Højbjerg, Danmark, udvikler, fremstiller og servicerer vi lastbilmonterede kraner med styrke, lav egenvægt og lang holdbarhed.
Vognmænd og lastbilchauffører i hele verden bruger vores kraner dagligt i alle slags hverdagssituationer.
Afhentning af haveaffald i villakvarterer, løft og tømning af affaldscontainere ved boligblokke, tungløft og montageopgaver eller levering af byggematerialer til byggepladser er nogle af de mange opgaver, som vores kraner hjælper til med.
Vi har omkring 500 medarbejdere ansat – den ene mere krannørd end den anden.
Vi er heldige at have nogle af de bedste og mest ambitiøse medarbejdere, man kan forestille sig.
Denne dedikation kommer til udtryk i alt, hvad vi laver. Fra strategiske indkøbere, der sikrer de bedste reservedele til vores kraner. Over svejsere og metalarbejdere, som omhyggeligt samler kranens komponenter. Gennem medarbejdere, der sikrer kvaliteten ved at kontrollerer hver eneste kran og holde den op imod vores høje standarder. Til servicekolleger, som er klar til at hjælpe HMF brugere i hele verden.
Højbjerg Maskinfabrik, HMF, blev grundlagt i 1945 af en passioneret iværksætter ved navn Arne Bundgaard Jensen. Eventyret startede med et lille cykel- og autoværksted, som hurtigt udviklede sig til producent af lastvognsudstyr og senere producent af lastbilkraner.
I dag er vores hovedkvarter placeret i Højbjerg, Danmark - ikke langt fra det sted, hvor grundstenene blev lagt i 1945.
Vi har partnere over hele verden, som hjælper os med at sælge, servicere og montere kraner på lastbiler. Hver enkelt kran bliver fremstillet i Danmark og sendt til mere end 40 lande.
Det betyder, at uanset hvor du befinder dig i verden, er du garanteret dansk kvalitet, men lokal service og vejledning.
I Danmark har vi ~35 partnere klar til at hjælpe dig, uanset hvor du befinder dig.
Vores mission er at løfte vores kunders forretning - hver dag.
Det gør vi ved at skabe stærke, kompakte og brugervenlige lastbilkraner, samtidig med at vi yder dedikeret vejledning, hjælp og service fra passionerede medarbejdere.
Vores vision er at blive den foretrukne leverandør af positive og langvarige kranoplevelser ved at tilbyde den mest dedikerede hjælp og service på markedet.