Glostrup

Selvstændig og struktureret debitormedarbejder til Wismo Group

Er du passioneret omkring økonomi, og har du erfaring med debitorhåndtering? Hos Wismo Group får du mulighed for at arbejde selvstændigt i et dynamisk team, hvor dine talfærdigheder og strukturerede tilgang kan gøre en forskel. Lyder det som noget for dig? Læs videre og få indsigt i din kommende rolle og de spændende muligheder, vi tilbyder.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores moderne kontor i Glostrup, hvor du vil få din daglige gang sammen med ca. 150 af koncernens medarbejdere. Hos os bliver du en del af en spændende branche og virksomhed, som byder på en unik kultur med engagerede kollegaer.

Om jobbet

Vi søger en dygtig medarbejder til vores debitorteam, som består af 6 medarbejdere, og som har ansvaret for virksomhedens debitoropgaver i Danmark og Sverige. Derfor er det en stor fordel, hvis du kan tale og forstå svensk. Du vil blive ansvarlig for bogføring og udligning af indbetalinger samt besvarelse af kundehenvendelser fra både interne og eksterne kunder og samarbejdspartnere. De øvrige arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udsendelse af betalingsrykkere
  • Kontakt til debitorer
  • Inkassohåndtering
  • Tilbagebetalinger/udbetaling
  • Afstemninger og kontrol af åbne poster
  • Fakturering, bogføring, kontrol og afstemning
  • Opgaver i forbindelse med månedsluk, revision og årsregnskab

Er du vores nye kollega?

Du nyder at bidrage til afdelingens fælles mål, da vi tror på, at samarbejde skaber de bedste resultater. Vi forestiller os ligeledes, at det falder dig let at gå i dialog med forretningen, og at du udfører opgaver effektivt og med stor omhu. Derudover er det en fordel, hvis:

  • Du kommer med relevant erfaring inden for debitorområdet
  • Du er vant til at arbejde i Excel og har god talforståelse
  • Du har gode IT-færdigheder, godt kendskab til ERP-systemer og har nemt ved at lære nye systemer at kende
  • Du er initiativrig og byder ind med gode idéer til smartere måder at arbejde på
  • Du arbejder struktureret og kvalitetsorienteret og misser ikke en deadline
  • Du kan tale og forstå svensk

Derfor skal du vælge os

Du får et godt onboardingforløb med oplæring, sparring, vidensdeling og support fra erfarne kollegaer og

  • Du bliver en del af en virksomhed, hvor der er højt tempo og kort vej fra tanke til handling
  • Vi investerer i og plejer de sociale relationer på tværs af afdelinger og afholder med jævne mellemrum diverse sociale arrangementer, bl.a. i vores sports- og vinklubber
  • Du får attraktive købs- og lånevilkår for privatkøb af bil fra egne mærker
  • Lønpakken består af pensionsordning, sundhedssikring, heltidsulykkesforsikring, 5 årlige feriefridage samt andre attraktive personalegoder og rabataftaler
  • Vi har kantineordning med frugt, morgenmad og frokost, og der er desuden mulighed for at bestille aftensmad som take away

Har vi fanget din interesse?

Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning via linket hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og fjerner jobopslaget, så snart vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Flemming Glerup, Head of Group Accounting på mail flg@wismogroup.com

Vær opmærksom på, at vi pga. databeskyttelse udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansættelsestype: Fastansættelse

Ugentligt arbejdstid: Fuldtid

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Gennemtænkt, innovativ og ansvarlig mobilitet

Wismo Group bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen og er en af Nordens største bilvirksomheder. Vi står bag importen af en lang række førende bilmærker, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige. Ligeledes håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af forhandlere og værksteder ligesom vi leverer værkstedsydelser til privatkunder. Dermed repræsenterer vi langt mere end traditionel bilimport.

Vores tilgang forener en dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov. Kort sagt: Vi skaber mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig.

Lad succes være fundamentet for din karriere

Hos Wismo Group lægger vi vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø, bl.a. ved at fokusere på trivsel, samarbejde og udviklingsmuligheder. Vi tilbyder en performancedrevet arbejdsplads med vinderkultur i et meningsfuldt og ambitiøst miljø, hvor du som medarbejder er med til at forme din egen arbejdssituation – og dermed medvirke til både din egen og virksomhedens udvikling.

Wismo grafisk element. Elementet er felere W der hænger sammen.

En verden af muligheder

Wismo ikon. Ikonet forestiller en cirkel med pile, der går i ring.

Vi har fokus på at skabe de bedste forudsætninger for en foretagsom virksomhedskultur, så du vil her blive tilbudt et indholdsrigt arbejdsliv på en arbejdsplads, der er i bevægelse, og hvor nye muligheder opstår hver dag.

Wismo ikon. Ikonet forestiller en gruppe af mennesker.

Vi har et godt fællesskab og en kultur, der er præget af et stort fagligt og socialt engagement, hvor alle opfordres til at byde ind med nye ideer. Hos os er der kort vej fra tanke til handling og fra analyse til eksekvering. Og for dem som evner og har viljen, kan der opstå attraktive karrieremuligheder.

En mand i rød trøje går hen til en rød elbil der oplader. En mand sidder på en trappe og snakker med en kvinde. Kvinden står ved en grøn bil. En kvinde i en grøn trøje oplader en grå elbil. En kvinde sidder på foran på passengersædet og kigger bagud i bilen. To mennesker danser foran en blå bil i et hvid landskab.