Analytiker med interesse i at skabe indsigt og handling

København Ø

Her er jobbet, hvis du se dig selv anvende data til at videreudvikle PFA’s forretning til gavn for kunderne. Du får en hverdag, hvor du udarbejder analyser, der udfordrer status quo og fører til indsigt og handling. Og så skal du være med til at inddrage fx intuitive datavisualiseringer, så de databaserede indsigter kommer til at spille en mere aktiv del af den daglige styring af PFA,

siger Mads Holm Madsen, der er leder i Kunde- & Produktanalyse i PFA.

Du skal udvikle PFA’s forretning med data og analyser

Du bliver en del af teamet ’Kunde- & Produktanalyse’. Vi er analytiske sparringspartnere for store dele af PFA. Vi anvender data til at generere indsigter, der understøtter beslutningstagning, optimerer performance og driver udviklingen på tværs af organisationen. Gennem en kombination af forretningsforståelse, analytiske kompetencer og tæt samarbejde med øvrige forretningsområder leverer vi anbefalinger, der skaber værdi – både her og nu og på længere sigt.

Du kan se frem til hver dag at færdes i det spændende felt mellem kvantitativ analyse, datavisualisering og tæt dialog med PFA’s kundevendte forretningsområder om, hvordan vi styrker PFA yderligere. Du skal bl.a. arbejde tæt sammen med PFA’s rådgivningscenter, der rådgiver hundredvis af PFA’s kunder via telefonen hver dag, og identificere hvor og hvordan vi kan forbedre driften og udviklingen af Rådgivningscenteret.

Din hverdag byder på et godt miks mellem analyser og fordybelser samt udadvendte aktiviteter, hvor du samarbejder med kolleger på tværs af PFA. Du arbejder langt fra alene, for du bliver en del af et team, der har fokus på samarbejde og vidensdeling. Du får frihed til at planlægge din arbejdsdag og udvikle dine kompetencer i et godt fagligt fællesskab.

Dine nøgleopgaver er at:

  • være sparringspartner for ledelsen i PFA’s rådgivningscenter og hjælpe med at udvikle området
  • være med til at opbygge vores nye PowerBI univers, der skal skabe værdi for hele PFA
  • analysere trends og mønstre i store datasæt og udarbejde datadrevne indsigter og anbefalinger, der optimerer forretningsprocesser og funktioner
  • udvikle engagerende datavisualiseringer og anvende gamification-elementer i fx PowerBI til at optimere brugen af dashboards.

Du har erfaring og forstår at bruge data

Vi har brug for dig, der:

  • har mindst fem års erfaring fra et fuldtidsarbejde i en lignende rolle, hvor du har arbejdet med analyser, data og forretningsoptimering
  • tænker strategisk og forretningsorienteret og evner at omsætte data til konkrete og handlingsorienterede anbefalinger til gavn for forretning og kunder
  • synes at det er spændende at designe intuitive og brugervenlige datavisualiseringer – fx med brug af gamification-principper
  • kommer med PowerBI erfaring, så du kan opsætte dashboards, der skaber overblik og understøtter beslutninger
  • er nysgerrig på teknologier og har erfaring med programmering i SQL, R eller Python
  • er en dygtig formidler, der kan gøre komplekse analyser let forståelige
  • er et teammedlem, som stortrives i et miljø, hvor man har frihed til at tage ansvar.

En god arbejdsplads med fine rammer

Dit nye team har ni fuldtidsansatte kolleger og to studentermedhjælpere. Du vil møde et engageret team af analytikere, som du kan lære en masse af. Vi har forskellige kompetencer og forskellige faglige baggrunde fra bl.a. DTU, KU og CBS. Teamet prioriterer det gode kollegaskab højt, og her er en humoristisk tone, fællesskab, involvering og indflydelse. Du kan hver dag se frem til at møde ind i PFA’s velfungerende domicil, der er placeret på Nordhavn i København, få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubber, som du kan blive en del af. Du får et arbejdsliv med work-life balance og fokus på din faglige og personlige udvikling og trivsel. Vi har fine personalegoder med én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed.

Vil du være en del af holdet?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 27. august 2025. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Holm Madsen, der er Leder af Kunde- & Produktanalyse i PFA, på tlf.: 21469003 eller via hol@pfa.

PFA

Om os

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning

Løn, pensionsordning og medarbejdergoder

Sundhed og trivsel

Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.

Sundhed og trivsel

Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFA’s CR-rapport.

Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.

Karriere med mere mening

badge

Mere til kunderne

PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.

badge

Mere mening

PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.

badge

Mere udvikling

Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.

badge

Mere arbejdsglæde

Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.

badge

Mere fremtid

Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.

Målret din ansøgningLæs mere
PFA
Ansættelsesprocess>Læs mere