Quality Technician til QHSE afdeling

Højbjerg
Arrow icon
Billede af en stor blå HMF kranbil

Brænder du for kvalitetsarbejde og løbende forbedringer i produktionen?
Ønsker du at være med til at opbygge og udvikle dele af et moderne kvalitetsledelsessystem (QMS) i en førende industrivirksomhed?

Vi søger en kvalitetstekniker, som kan styrke vores kvalitetsfunktion. Du får ansvar for bla. at udarbejde statistikker og analyser, arbejde med CAPA/LEAN, og almen procesoptimering og meget mere.

Dine primære arbejdsopgaver

Udvikling af kvalitetsledelsessystem (QMS):

  1. Dokumentation og rapportering
    • Udarbejder kvalitetsrapporter, registreringer og analyser.
    • Sikrer vedligeholdelse af kvalitetsdokumentation som fx kontrolplaner, instruktioner og procedurer.
  2. Afvigelseshåndtering og fejlanalyse
    • Undersøger årsager til fejl og afvigelser (f.eks. med metoder som 5 Why og/eller fiskebensdiagram).
    • Deltager i korrigerende og forebyggende handlinger (CAPA) og er med til at optimere kvalitetsarbejdet ved de daglige tavlemøder i produktionen.
  3. Procesoptimering
    • Arbejder tæt sammen med produktionen og PT for at forbedre processer og reducere fejl.
  4. Intern og ekstern audit
    • Deltager i eller forbereder virksomheden til interne og eksterne Kvalitetsaudits.

Vi forventer, at du har

Obligatorisk:

  • Tekniker uddannelse eller relevant bachelorgrad inden for kvalitet og/eller produktion.
  • Mindst 3 års erfaring fra kvalitetsarbejde iht. ISO 9001, gerne med fokus på produktionen.
  • Gode IT-kompetencer, herunder Microsoft Office og erfaring med SharePoint.
  • Erfaring med audits og kvalitetsforbedringsprojekter.

Det er en fordel, hvis du også har:

  • Certificeringer såsom Six Sigma, ISO 9001 Auditor el.lign.
  • Kendskab til statistiske kvalitetsværktøjer.
  • Erfaring fra en international industri.

Hvorfor vælge os?

  • Arbejd med avanceret kranteknologi og internationale leverandører.
  • Få mulighed for at præge og drive kvalitetsarbejdet globalt.
  • Deltage i opbygning af et moderne digitalt kvalitetsledelsessystem.
  • Indgå i et engageret og kompetent QHSE-team hvor der er højt til loftet og gode kollegaer.

Send din ansøgning og CV til hmf@ansi.dk– og vær med til at sætte standarden for kvalitet.

Venligst mærk mail ”QTEK”.

Billede af en stor hvid HMF kranbil ved siden af et grønt bjerg Billede af en stor hvid HMF kranbil ved siden af et grønt bjerg

Vi laver lastbilkraner af høj kvalitet

HMF er en dansk producent af lastbilkraner. Med vores hovedkvarter i Højbjerg, Danmark, udvikler, fremstiller og servicerer vi lastbilmonterede kraner med styrke, lav egenvægt og lang holdbarhed.

Vognmænd og lastbilchauffører i hele verden bruger vores kraner dagligt i alle slags hverdagssituationer.

Afhentning af haveaffald i villakvarterer, løft og tømning af affaldscontainere ved boligblokke, tungløft og montageopgaver eller levering af byggematerialer til byggepladser er nogle af de mange opgaver, som vores kraner hjælper til med.

Lær os at kende

~500

dedikerede medarbejdere

280+

service-, salgs- og opbygningspartnere

~40

lande

~500 dedikerede kran-nørder

Vi har omkring 500 medarbejdere ansat – den ene mere krannørd end den anden.

Vi er heldige at have nogle af de bedste og mest ambitiøse medarbejdere, man kan forestille sig.

Denne dedikation kommer til udtryk i alt, hvad vi laver. Fra strategiske indkøbere, der sikrer de bedste reservedele til vores kraner. Over svejsere og metalarbejdere, som omhyggeligt samler kranens komponenter. Gennem medarbejdere, der sikrer kvaliteten ved at kontrollerer hver eneste kran og holde den op imod vores høje standarder. Til servicekolleger, som er klar til at hjælpe HMF brugere i hele verden.

Tre HMF medarbejder snakker sammen ved siden af kranbiler
Nærbillede af en HMF kranbils kran

Fra cykelværksted til global kranproducent

Højbjerg Maskinfabrik, HMF, blev grundlagt i 1945 af en passioneret iværksætter ved navn Arne Bundgaard Jensen. Eventyret startede med et lille cykel- og autoværksted, som hurtigt udviklede sig til producent af lastvognsudstyr og senere producent af lastbilkraner.

I dag er vores hovedkvarter placeret i Højbjerg, Danmark - ikke langt fra det sted, hvor grundstenene blev lagt i 1945.

Dansk kvalitet kombineret med lokal service

Vi har partnere over hele verden, som hjælper os med at sælge, servicere og montere kraner på lastbiler. Hver enkelt kran bliver fremstillet i Danmark og sendt til mere end 40 lande.

Det betyder, at uanset hvor du befinder dig i verden, er du garanteret dansk kvalitet, men lokal service og vejledning.

I Danmark har vi ~35 partnere klar til at hjælpe dig, uanset hvor du befinder dig.

Nærbillede af en HMF kranbils kran

Kranproducent på en mission

Mission

Vores mission er at løfte vores kunders forretning - hver dag.

Det gør vi ved at skabe stærke, kompakte og brugervenlige lastbilkraner, samtidig med at vi yder dedikeret vejledning, hjælp og service fra passionerede medarbejdere.

Vision

Vores vision er at blive den foretrukne leverandør af positive og langvarige kranoplevelser ved at tilbyde den mest dedikerede hjælp og service på markedet.