Leder til agile teams - gør en forskel for vores kunder og kolleger
København Ø
Hos PFA arbejder vi hver dag for at gøre en forskel for vores 1,3 mio. kunder. Vi hjælper med at fremme deres trivsel og sundhed, sikre dem økonomisk tryghed og skabe rammerne for et godt seniorliv. Vores formål er kernen i alt, hvad vi gør – det motiverer os og er en bærende del af vores kultur. Vil du være med til at gøre en forskel som leder i PFA?
Vi søger en leder til to teams med specialister, der udvikler og vedligeholder vores kernesystem og værktøjer til automatisering og digitalisering. Du får en spændende hverdag med samarbejde på tværs af PFA og bliver en del af et engageret lederteam
Lede udviklingen af PFA’s vigtigste pensions- og forsikringssystemer
Som leder for to agile teams med i alt 12 dygtige medarbejdere får du en central rolle i PFA. Dine teams spiller en vigtig rolle i at sikre, at PFA’s policeadministrationssystem, LivNet, fungerer stabilt og effektivt, så vi kan levere den bedste service til både privat- og erhvervskunder. Derudover er de to teams med til at udvikle løsninger, der understøtter PFA’s mål om at levere konkurrencedygtige og værdiskabende pensions- og forsikringsprodukter.
Du bliver en del af et lederteam på syv, der tilsammen leder hele området Erhvervs- og Pensionsplatform. Vi arbejder tæt sammen og deler ansvar for at sikre, at vores løsninger skaber værdi for både kunder og forretning. Sammen arbejder vi ud fra PFA’s tre ledelsesprincipper –samarbejde, tydelighed og eksekveringskraft – og vi prioriterer en kultur med åbenhed, humor og stærkt kollegialt fællesskab.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Lede to agile teams – både fagligt og med personaleansvar
Motivere, coache og sparre med dine medarbejdere, så de trives og udvikler sig
Bygge stærke relationer til vores samarbejdspartnere i og uden for afdelingen
Øge vores eksekveringskraft gennem effektive arbejdsprocesser og driftsstabilitet
Du har erfaring som leder og kan stå i spidsen for kompleks it-udvikling
Vi søger dig, der:
Har erfaring som leder og lyst til at tage ansvar for både mennesker og teknologi. Du trives med at skabe resultater i tæt samarbejde med andre, og du motiveres af at bidrage til løsninger, der gør en reel forskel for vores kunder.
Har erfaring som leder og forstår at sætte retning, samtidig med at du ser og anerkender den enkelte medarbejder
Har erfaring med agil udvikling og kan påtage dig leveranceansvaret for komplekse og forretningskritiske løsninger
Har kendskab til kernesystemer i pensionsbranchen eller den finansielle sektor
Er samarbejdsorienteret, kommunikativ og målrettet, og trives med forandringer
Et lederjob med fokus på teknologi, kunder og forretning
I Erhvervs- og Pensionsplatform er vi 85 medarbejdere med ansvar for PFA’s vigtigste systemer til administration af pensioner og forsikringer. Vi arbejder på at forbedre vores kernesystemer og udvikle løsninger, der gør os i stand til at levere markedsførende services og produkter til vores kunder. Vi har også stort fokus på at udnytte fremtidens teknologiske muligheder, herunder kunstig intelligens, som bliver en vigtig løftestang til at optimere processer og skabe effektive løsninger.
Som leder hos os bliver du en del af en organisation, der værner om din trivsel og balance i hverdagen. I vores moderne domicil tæt på Nordhavn Metro tilbyder vi en sund og varieret frokost, mulighed for take-away til familien og sociale aktiviteter, du kan tage del i. Vi tror på, at arbejdsglæde og sundhed går hånd i hånd med at skabe de bedste resultater – for både dig, dine teams og PFA’s kunder.
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send blot dit CV
Vi gør det nemt for dig at søge. Vedhæft dit CV – på dansk – og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maria Würtz, chef for Erhvervs- og Pensionsplatform i PFA, på mwu@pfa.dk. Vi ser frem til at høre fra dig senest den 24. august 2025.
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.
Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.
Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning
Løn, pensionsordning og medarbejdergoder
Sundhed og trivsel
Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.
Sundhed og trivsel
Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFAs CR-rapport.
Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.
Karriere med mere mening
Mere til kunderne
PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.
Mere mening
PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.
Mere udvikling
Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.
Mere arbejdsglæde
Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.
Mere fremtid
Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.
Jobindex wants to offer a service that gives you the best possible experience. For this, we want to use cookies and personal information for statistics and marketing. We collect information about your device, time, pages visited and your IP address. Jobindex uses its own cookies and cookies from partners. We and our partners store and/or access information on your device in order to display customised ads and ad measurements, custom content, content metrics, audience insights and product development.