Hos os bor voksne med psykiske og somatiske udfordringer, som har brug for støtte og nærvær i dagligdagen. Og det er her, vi har brug for dig…
Du behøver ikke nødvendigvis være pædagog. Du kan også være ergoterapeut, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent eller noget helt femte. Det vigtigste er, at du har erfaring med mennesker med komplekse behov og dit motivationsbarometer for at gøre en reel forskel, står helt i top.
Hos Møllevang i Store Merløse bliver du en del af et engageret og hjælpsomt team, hvor faglighed og fællesskab er en naturlig del af hverdagen. Her står vi aldrig alene med opgaverne - vi sparrer, griner og løfter i flok for at skabe de bedst mulige rammer for vores beboere, men også hinanden.
Din vigtigste opgave er at skabe ro, tryghed og struktur i beboernes hverdag.
Vores beboere er voksne i alderen 35–80 år, som lever med en forandret virkelighedsopfattelse kombineret med somatiske udfordringer. Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tilgang, hvor vi ser mennesket før diagnosen – og adfærd som kommunikation.
Det vigtigste for os er, at du har erfaring med – og lyst til – at arbejde med mennesker med komplekse behov.
Derudover:
Så fyld kaffekoppen op og send os en kort ansøgning sammen med dit CV via linket herunder. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Frist: 31/08/2025
Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i afdelingsleder, Linda Fischer på telefon 53699945 eller på mail lifi@grh.dk.
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Læs mere
Hos Gran Recovery and Health har vi i mere end 35 år hjulpet mennesker med psykiske lidelser med at forme en meningsfuld og tryg hverdag.
Når man er nysgerrig på beboerne, ser man de små åbninger – og deres håb og drømme. Det er i det øjeblik man kan hjælpe dem på vej.
SabinaUd fra grundprincippet om, at både bolig, behandling og beskæftigelse har en samlet behandlende effekt, tilpasser vi vores tilbud, så de tilgodeser den enkeltes behov.
I sanselige omgivelser fordelt over Odsherred og Midtsjælland danner vores hyggelige botilbud rammen om tilværelsen for vores beboere.
I tæt samarbejde med den enkelte beboer og den anbringende kommune skræddersyr vi specialiserede behandlingstilbud. Vi tilbyder desuden indlæggelse og ambulant behandling af psykiatriske problematikker til privatpersoner på Skovhus Privathospital.
Alle har brug for at mærke følelsen af at bidrage til fællesskabet. Derfor er beskæftigelse en del af behandlingen hos os. Vores beboere kan fx arbejde i gårdbutik eller komme i lærlingeforløb i vores egen entreprenørvirksomhed, Mator.
Samarbejde og fællesskab er nøgleord, der beskriver din nye arbejdsplads. Her er du ikke din egen lykkes smed. For vi lykkes først, når vi alle sammen lykkes. Du får nemlig kolleger, som altid har din ryg – og de træder til, hver gang, du har brug for det.
Hos os spiller du en vigtig rolle i at hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at turde forbinde til omverdenen – altid ud fra den grundtanke, at mennesker er andet og mere end deres diagnoser.