Angular webudvikler til udvikling af Mit PFA

København Ø og mulighed for hjemmearbejde

Det er rigtig fedt, at man som udvikler i et team fyldt med dynamik og diversitet, får lov til at sætte sit eget præg og retninger på løsningerne. Vi har en stor platform med masser af udviklingspotentiale, og det er meget lærerigt at være med til at udvikle og forbedre den dag for dag.

Tan, Angular-udvikler i teamet for Digital Selvbetjening og Rådgivning i PFA

Du bliver en del af det hold, der udvikler fremtidens kundeplatform

I dette job kan du bruge dine evner inden for frontend-udvikling og Angular til at forbedre og videreudvikle Mit PFA – vores selvbetjeningsplatform, som bruges af mere end 1,3 millioner kunder. Du bliver en del af et tværfagligt udviklingsteam, hvor vi samarbejder tæt om at skabe gode, personaliserede og brugervenlige løsninger til vores kunder.

Teamet hedder Digital Selvbetjening og Rådgivning, som igen hører under det samlede område Digital Udvikling & AI. Her samarbejder vi på tværs om at styrke de digitale kundeoplevelser – både med ny funktionalitet, bedre brugerrejser, en stærkere teknisk platform og personalisering med brug af AI.

Det er en spændende tid at blive en del af PFA. Vi er i vækst, får flere og flere kunder – og vi er overbeviste om, at det at styrke vores digitale services og selvbetjeningsmuligheder er helt afgørende for vores fremtidige succes.

Derfor er det spændende lige nu

Vi er i gang med en større modernisering, hvor vi opdaterer vores tekniske fundament og arkitektur. Du bliver en del af en rejse, hvor vi:

  • modulariserer kodebasen og introducerer bedre værktøjer som headless CMS
  • forbedrer performance og kodekvalitet gennem bedre test, tooling og CI/CD
  • fokuserer mere og mere på personalisering, tilgængelighed og helhedsoplevelser

Mit PFA har høj trafik og kompleksitet, og det du udvikler, bliver brugt – af rigtige mennesker, hver eneste dag.

Dine nøgleopgaver er at:

  • udvikle og forbedre Mit PFA sammen med et engageret og selvledende team
  • omsætte UX-design og prototyper til tilgængelige og robuste brugerflader i HTML/CSS
  • arbejde med Angular, TypeScript, RxJS og REST og skrive sikker, vedligeholdelsesvenlig kode
  • samarbejde tæt med designere, testere, backend-udviklere, forretningsanalytikere og PO’er
  • bidrage til vores Community of Practice, hvor vi deler viden og styrker fælles faglighed og forbedringer

Vi forestiller os, at du:

  • har flere års erfaring med frontend-udvikling – gerne fra komplekse platforme
  • har stærke kompetencer i Angular og kender moderne webteknologier som TypeScript, JavaScript, HTML og CSS – erfaring med app-udvikling er også et plus
  • er nysgerrig på performance og arkitektur og kan se, hvor vi kan forbedre tingene
  • trives med at tage ansvar og byde ind med dine idéer – både teknisk og i samarbejdet
  • kan kommunikere ubesværet på dansk og engelsk – mundtligt og skriftligt

Gode rammer og arbejdsforhold venter dig

Du bliver en del af et team med høj faglighed og uformel tone – og kolleger, der har det godt sammen og hjælper hinanden. Vi tager vores arbejde seriøst og prioriterer at lære nyt og have det sjovt sammen.

I PFA får du også fleksible rammer og gode muligheder for at få hverdagen til at hænge sammen:

  • mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen
  • en samlet lønpakke med pension, feriefrihed og personalegoder
  • nyrenoveret domicil i Nordhavn – tæt på metro, hav og grønne områder
  • kantine med god og varieret mad – også take-away
  • sociale aktiviteter, sportshold og medarbejderklubber

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning

Send os blot dit CV og tre linjer om, hvorfor du søger stillingen – senest 25. august 2025.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rikke Gunnergaard, leder af Digital Selvbetjening og Rådgivning, på rgd@pfa.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

PFA

Om os

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning

Løn, pensionsordning og medarbejdergoder

Sundhed og trivsel

Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.

Sundhed og trivsel

Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFA’s CR-rapport.

Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.

Karriere med mere mening

badge

Mere til kunderne

PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.

badge

Mere mening

PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.

badge

Mere udvikling

Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.

badge

Mere arbejdsglæde

Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.

badge

Mere fremtid

Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.

Målret din ansøgningLæs mere
PFA
Ansættelsesprocess>Læs mere