København Ø

Studentermedhjælper til web og digital marketing

Icon, arrow down

Brænder du for web, UX og digital synlighed – og vil du være med til at udvikle og optimere grantthornton.dk?

Er du i gang med en videregående uddannelse og har interesse for digital kommunikation, branding og marketing? Og synes du, det er spændende at arbejde med UX, SEO og webopbygning? Så er du måske den vi søger til jobbet som studentermedhjælper i Grant Thorntons Kommunikation & Marketing.

Du kommer primært til at arbejde med at udbygge, drifte og vedligeholde hjemmesiden grantthornton.dk, men kommer også til at bistå med andre opgaver inden for digital marketing og branding i samarbejde med det øvrige kommunikationsteam.

Hverdagen hos os

Du bliver en del af et kommunikations- og marketingteam, der favner både strategi, branding, kampagner, PR, contentproduktion, intern kommunikation og events.

Vi arbejder tæt sammen, spiller hinanden gode og sætter en ære i at skabe indhold, der rykker. Tempoet er til tider højt, men vi har altid fokus på faglighed, samarbejde og en god stemning.

Dine opgaver

Som studentermedhjælper med fokus på web og digital marketing bliver din primære opgave at understøtte vores digitale tilstedeværelse og sikre performance på vores egne kanaler – herunder corporate website (Optimizely/Episerver), projektsider og nyhedsbreve (Mailchimp).

Dit arbejde er med til at sikre en god brugeroplevelse og stærk digital tilstedeværelse – og ikke mindst sikre, at brugerrejsen spiller max.

En stor del af din arbejdstid vil gå med at:

  • Opdatere og vedligeholde grantthornton.dk – med afsæt i moduler og rammer fra vores internationale organisation
  • Kvalitetssikre indhold – med blik for både det visuelle udtryk og brugerrejsen
  • Udarbejde analyser og webstatistik i bl.a. Google Analytics / GA4
  • Komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi løfter sidens performance og konvertering
  • Optimere SEO, tilgængelighed og informationsarkitektur
  • Assistere med ad hoc-opgaver i afdelingen

Vi forestiller os, at du

  • Er studerende på en relevant, videregående uddannelse med fokus på webudvikling, f.eks., Digital Design og Kommunikation (ITU), Multimediedesign (KEA/DMJX), Kommunikation og IT (KU) eller lignende.
  • Har Basisviden inden for HTML og CSS og erfaring i at arbejde i CRM-system – måske endda Optimizely?
  • Er dataorienteret og kan omsætte tallene til god webkommunikation og brugervenlighed
  • Følger trends og tendenser for SEO, SEM, webudvikling og UX
  • Er detaljeorienteret og struktureret – med et blik for helheden
  • Trives med en travl og foranderlig hverdag – og går på arbejde med en nysgerrig tilgang til opgaverne samt smil på læben.
  • Trives i en travl og foranderlig hverdag – og møder dine opgaver med nysgerrighed og godt humør
  • Taler og skriver fejlfrit dansk – og kan begå dig på engelsk

Vi tilbyder

  • En fleksibel stilling på 15 timer om ugen, med hensyntagen til din undervisning og eksamensperioder
  • Et studiejob med mulighed for at præge indhold og retning – og vokse fagligt undervejs
  • Fem fantastiske kolleger i en afdeling, hvor hverdagen er præget af samarbejde, respekt for hinandens kompetencer og en stor vilje til at nå vores fælles mål
  • En hverdag ved vandkanten i Københavns Nordhavn – få minutter fra metroen – i et uformelt og inspirerende miljø, hvor vi løfter i fællesskab.

Send din ansøgning

Send din motiverede ansøgning og CV på dansk – gerne med eksempler på tidligere arbejde, der viser dine kompetencer og interesse for digitalt indhold.

Vi inviterer løbende til samtale og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse ønskes den 1. oktober 2025 – eller tidligere.

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Del
  • Virksomhedsprofil
  • Følger

  • Ansøgningsfrist:

    Oprettelsesdato:

    Ansættelsestype:
    Studiejob

    Hjemmearbejde:
    Ikke oplyst

    Ugentlig arbejdstid:
    Deltid (15 timer)

    42

    evalueringer på Jobindex

    5 of 5 stars
    To kvindelige kolleger går rundt ude i naturen og snakker sammen

    Grant Thornton som arbejdsplads

    Vores medarbejdere er den vigtigste ressource. Et godt arbejdsmiljø og god trivsel prioriteres højt. Vores omgangstone er uformel og direkte. Det er vigtigt, at der er en god stemning på arbejdspladsen, da dette betyder engagerede medarbejdere og glade kunder - det vil sige en attraktiv arbejdsplads, som vi alle kan være stolte af, og hvor den enkelte medarbejder har mulighed for involvering og medindflydelse.

    ”Vores kultur er uformel – vi er nærmest lidt som en familie”

    Om os

    Hos Grant Thornton er vi ikke helt som de andre i revisionsbranchen. Vores kerneværdi er at være ’tæt på’ – tæt på vores kunder og deres hverdag, for det er dem, der former Danmark. For hos os er revision og rådgivning to sider af samme sag. Vi hjælper virksomheder med at frigøre deres potentiale for vækst, ved at give meningsfuld, fremadrettet rådgivning inden for revision, regnskab og skat.

    Vi er over 600 kompetente og engagerede medarbejdere, hvilket er en ideel størrelse. Store nok til at vi kan løse alle nationale og internationale opgaver - men ikke større end at vores kunder er sikret personlig rådgivning og faste medarbejdere.

    Danmarks kort med markering af kontorer

    Vores kontorer

    Aalborg Aarhus Grenaa Hadsten
    Hadsund Randers København Hillerød
    Roskilde Syd

    Skriv tydeligt i din ansøgning, hvilken by og hvilket kontor, du ansøger til.