4 medarbejder snakker langs højbord på kontoret
Celina sidder på sofa og smiler til kollega
Billede af væg med billedrammer af diverse medarbejdere
Red location icon Albertslund

Teamleder til AO's økonomiafdeling

Vil du stå i spidsen for et stærkt team og være med til at forme fremtidens økonomifunktion i en virksomhed i bevægelse?

Brænder du for at skabe struktur, drive udvikling og sætte mennesker i spil? Trives du i en hverdag, hvor faglighed, relationer og retning går hånd i hånd – og hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel både for dit team og for organisationen?

Så er det måske dig, vi leder efter til rollen som Teamleder i AO’s økonomiafdeling.

Bliv en del af noget større

Hos AO er vi mere end bare en virksomhed. Vi er en stærk kultur båret af nærhed, tillid og ansvar – og vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi lykkes sammen . Som nøglefigur i økonomiafdelingen er din funktion som teamleder at sætte retning, skabe overblik og samtidig have fokus på ledelse.

Du bliver leder for vores debitor- og kreditorafdeling og har reference til vores Finanschef. Her er høj faglighed og samarbejde ikke modsætninger – det er forudsætninger.

Vi har et godt samarbejde i teamet og hjælper hinanden, når der er travlt – det giver en god energi i hverdagen.

William, debitor

Hvad går jobbet ud på?

Som teamleder har du det daglige ansvar for ledelse, drift og udvikling af vores debitor- og kreditorteam. Du balancerer driftssikkerhed og forretningsforståelse med motivation og menneskelig indsigt. Dine opgaver spænder bredt – fra ledelse og sparring til procesoptimering og transformation.

Du får blandt andet ansvar for:

  • Den daglige ledelse af debitor- og kreditorområdet – herunder opgavefordeling, prioritering og ressourcestyring
  • Udvikling og coaching af medarbejdere gennem 1:1 samtaler, feedback og tæt sparring
  • Optimering af processer og arbejdsgange, herunder digitalisering og automatisering
  • Sikring af effektive og korrekte procedurer for fakturering, betalinger og afstemninger
  • Deltagelse i måneds- og årsafslutninger, bogføring og dokumentation til revision
  • Samarbejde på tværs af organisationen med fokus på fælles løsninger og god kunderejse

Hvem er du?

Du er ikke bare fagligt stærk – du er også en leder, der formår at få mennesker med dig. Du trives med ansvar og forandring, og du tænker i helheder, ikke siloopgaver.

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant økonomisk uddannelse og solid erfaring med økonomi, regnskab og bogholderi
  • Erfaring med debitor- og kreditorprocesser
  • Erfaring med personaleledelse
  • God systemforståelse – kendskab til M3 er et plus
  • Stærke Excel-kompetencer og flair for digitale løsninger
  • Et skarpt blik for struktur, overblik og opfølgning

Som leder er du:

  • Tydelig og tillidsfuld – du skaber ejerskab og følgeskab
  • Motiverende, nærværende og god til at skabe trivsel og retning
  • Praktisk og handlekraftig – du får ting til at ske
  • Nysgerrig og forbedringsorienteret – også i hverdagens rutiner
  • God til at samarbejde – både internt og eksternt

Vi arbejder effektivt og fokuseret – og vi arbejder inden for rammerne, indtil vi sprænger dem.

Gitte og Dorte, kreditor

Hvad kan du forvente hos AO?

Hos AO får du en arbejdsplads, hvor du har mulighed for at forme og udvikle – både dine egne ansvarsområder og den samlede økonomifunktion. Vi er i konstant bevægelse og ser økonomi som en vigtig støttefunktion, der understøtter både drift og forretning – og som bidrager til, at vi når vores mål som organisation.

Du får et job med:

  • En organisation med kort vej fra idé til handling
  • Gode kolleger, stærk teamånd og en kultur med nærhed og humor
  • Mulighed for faglig udvikling og samarbejde med hele forretningen
  • Du får en rolle, hvor du forventes at tage initiativ og drive opgaver frem – med god støtte og sparring fra både finanschefen og økonomiledelsen.

Ingen dage er helt ens – og det gør, at vi hele tiden udvikler os og lærer nyt.

Silke, debitor

Som en del af økonomiafdelingen bliver du en vigtig brik i at sikre, at vi ikke bare leverer høj kvalitet og rettidighed – men også udvikler og forbedrer os løbende i takt med AO’s vækst.

Bliv en del af AO-familien

AO er en af Danmarks førende forhandlere af VVS, el, værktøj, arbejdstøj og andet udstyr til bygge- og håndværkerbranchen. Med over 1000 medarbejdere i virksomheden, flere end 50 butikker landet over og mere en 15 webshops, er vi en virksomhed med stærke rødder og ambitiøse mål for fremtiden. Vi er kendt for vores handlekraft, digitale løsninger og vores fokus på at kombinere kompetencer og samarbejde for at skabe effektive løsninger i ledelse, samarbejde og service.

Er du vores nye teamleder?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er d. 22/8-2025 og der vil blive afholdt samtaler i perioden derefter. Stillingen forventes besat med opstart d. 1/10. Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Finanschef Louise Starup på tlf. 53 36 06 88 eller LST@ao.dk.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid


En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

Gruppebillede af medarbejdere på kontoret

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

Vi er stedet, hvor du har lyst til at blive hængende. Uden at køre fast.

For er der noget mere trist end et job, hvor du ikke udnytter dit fulde potentiale?

Svaret herfra er et rungende NEJ!

2 medarbejdere sidder foran skriveborde på kontoret og smiler til hinanden

Godt nok er vi en håndværkervirksomhed. Men vi er faktisk også hele 100 kolleger, der får setuppet omkring vores butikker til at fungere.

Og det bliver aldrig kedeligt. For her er udviklingsmuligheder nok til de næste 5…

… 10 og 20 år!
Benjamin snakker med kollega udenfor
quote icon
Hvorfor jobhoppe, når jeg hele tiden lærer nyt og samtidig har fede kolleger, jeg kan joke med?

– Benjamin, IT-udvikler

Tjek resten af butikken ud her

Karriereside