Brøndby og mulighed for hjemmearbejde
Har du lyst til lære mere om kvalitetsledelse i praksis? Og vil du være med til at indføre forbedringer hos FORCE Technology, når det gælder kvalitetsledelse og organisatorisk læring? Så er du måske vores nye studentermedarbejder i QHSE-afdelingen.
FORCE Technology arbejder for at gøre verden mere bæredygtig og sikker, og som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark. Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads, hvor du får mulighed for at arbejde sammen med højtspecialiserede ingeniører, dygtige teknikere og engagerede kollegaer, der brænder for at gøre FORCE Technology til en moderne og attraktiv arbejdsplads med den højeste faglighed.
QHSE-afdelingen hos FORCE Technology tager ansvaret for et fælles integreret ledelsessystem, der opfylder de kvalitets- miljø- og arbejdsmiljøkrav, der stilles til os. Det integrerede ledelsessystem er et procesorienteret system, der dækker ISO 9001 for kvalitetsledelse, flere ISO 17025 akkrediteringer for prøvningslaboratorier og ISO 14001 for miljøledelse. Som en del af ledelsessystemet har vi bl.a. en separat proces for behandling af kundehenvendelser, afvigelser og forbedringsforslag.
Dit nye team består af 7 dedikerede specialister inden for kvalitetsledelse, miljøledelse og arbejdsmiljøledelse samt en afdelingsleder.
FORCE Technology har kvalitetsledelse som en central del af alt, hvad vi leverer til kunderne, både når det gælder nye store udviklingsprojekter, avancerede prøvninger og laboratorieydelser samt kontrol og inspektion ude hos vores kunder.
Eksempler på dine ansvarsområder bliver bl.a. assistance til opdatering af indholdet i det procesorienterede ledelsessystem i D4 InfoNet, overvågning og analyse af kvalitetsdata samt udarbejdelse af trendanalyser.
Som studentermedarbejder får du en bred snitflade til hele organisationen og vil møde alle vores højt specialiserede kolleger inden for de faglige områder, FORCE Technology arbejder med.
Stillingen er på ca. 15 timer om ugen på vores kontor i Brøndby. Du vil referere til Annette Ejsing, Senior Vice President, QHSE Management. Vi tilbyder stor fleksibilitet, så du kan lægge dine timer, så det passer med dit studie og eksaminer. Hvor opgaverne kan løses hjemmefra er hjemmekontor også en mulighed.
Du er formentlig studerende med min. 2 år tilbage af din uddannelse med en studieretning hvori indgår læring om processer, kvalitetskontrol og kvalitetsledelse, kvalitetsværktøjer til årsagsanalyse og arbejde med løbende forbedringer.
Vi forestiller os, at du matcher denne profil:
Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.
Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Annette Ejsing på 4030 2621.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.
Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
Ansættelsestype: Studiejob
Hjemmearbejde: Muligt
Ugentlig arbejdstid: Deltid (15 timer)
Hvis det her lyder som noget for dig, så grib chancen og så send os din ansøgning og CV. Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne allerede i dag.
Du træder ind i en virksomhed, der hele tiden bevæger sig for at være på forkant med den teknologiske udvikling. Det betyder, at du får mulighed for at arbejde med det nyeste udstyr, udforske ny viden og flytte grænserne for, hvad der er muligt, ved at teste ting af, der ikke er prøvet før.
Dermed får du chancen for at udvikle dig i og med din rolle, samtidig med at nye muligheder hele tiden åbner sig. Så i FORCE Technology kan du finde mange forskellige karriereveje. Karriereveje der former sig efter lige netop dig, din viden og dine ambitioner.