Stena Recycling logo

Teamleder til drift af plast


Brøndby

Vil du være med til at skabe resultater i en virksomhed med gode værdier, gode kolleger og fokus på din udvikling?

Vi søger en teamleder til vores plastområde i Brøndby, der kan sikre den daglige drift og bidrage til udviklingen af området.

I Stena Recycling består vores kerneforretning af at håndtere affald for virksomheder, genbrugspladser m.m. Vores mål er at genanvende så meget som muligt til gavn for klima og miljø.

På vores filial i Brøndby modtager vi store mængder plastaffald i forskellige plasttyper og kvaliteter. Vi er ved at etablere et nyt plastteam, hvor du vil få ansvaret for koordinering og fordeling af arbejdet i teamet. Der vil p.t. være tre andre kollegaer i teamet, som alle har stor erfaring og viden på plastområdet.

Dine opgaver vil bestå af:

  • Ledelsesansvar uden personaleansvar, lede og fordele arbejdet i sit team efter aftale med produktionslederen
  • Understøtte et Stena uden ulykker
  • Sikre overholdelse af gældende regler interne som eksterne, procedure og instruktioner
  • Værdiforædling af produkterne i tæt samarbejde med ledelsesgruppen, produktchef og sælgere
  • Understøtte og drive daglige tavlemøder for teamet
  • Koordinere/sammensætte salg af fraktioner i samarbejde med Branch Manager, produktionsleder og produktansvarlig
  • Kontakt til håndværkere i forbindelse med vedligehold og koordinerer med produktionsleder samt teamleder i andre områder på filialen
  • Undervise medarbejdere i ønsket struktur for dokumentation af reklamationer
  • Vedligeholde handlingsplaner og instrukser
  • Medvirke ved løsning af ad hoc opgaver i forbindelse med opgaver i arbejdsmiljøgruppens regi, audits osv.
  • Viderebringe relevant information til og fra teamet
  • Sikre et positivt arbejdsmiljø og motivere teamet til at yde deres bedste
  • Deltage i relevante møder med de øvrige teams, produktionsleder og Branch Manager

Erfaring med plast, teknisk forståelse og sans for optimering

Som teamleder for plastområdet vil du få en central rolle i at opnå og dele høj faglig viden om plasttyper og genanvendelsesløsninger. Du skal kunne vejlede og coache teamet i faglige spørgsmål og sikre, at I arbejder med optimering og løbende forbedringer.

Du skal være nysgerrig og have lyst til at opbygge og udvikle vores plastteam i Brøndby. Det er vigtigt, at du trives i en hverdag, hvor der ofte opstår uforudsete situationer, som kræver her-og-nu løsninger.

Du vil arbejde sammen med gode kolleger fra produktion, logistik, rådgivning, salg og administration. Stemningen er god, og der er plads til at have det sjovt sammen. Der er samtidig stor vilje til at sparre og hjælpe hinanden, både lokalt og på tværs af afdelinger og lokationer i Stena Recycling.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside senest den 4. august 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Branch Manager Camilla Bjerg Pedersen på camillab.pedersen@stenarecycling.com og fra uge 31 på mobil 31910961.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Læs mere

Når du træder ind i Stena Recycling, har du en sjælden mulighed for både at udvikle din karriere og være med til at skabe en bedre fremtid for os alle.

De fleste steder kan begreber som bæredygtighed og genvinding godt blive lidt abstrakte. Hos os er det konkret og lige netop dét, vi har arbejdet med i rigtig mange år. Du vil derfor opleve en ambitiøs organisation med en markant vision og en enorm mængde viden.

Mange af dine kolleger har været her i mange år. De er ikke gået i stå, men både vi og vores branche er i konstant udvikling.

En glad mand

I Stena gør vi ikke tingene unødigt komplekse. Har du en god idé, og kan vi se, at den skaber værdi hos os eller hos kunderne, så er banen din. Det afspejler også vores kultur, for hos os er et ord et ord. Vi siger, hvad vi gør, og gør, som vi siger.

We care er vores måske vigtigste værdi, som alle ca. 3.000 kolleger i 7 lande kan spejle sig i. Det gælder fra sikkerhed, som altid er højeste prioritet, til daglig interesse og omsorg for ens kolleger. Vi er ca. 375 medarbejdere fordelt på vores mange filialer i hele landet.

To meget glade mænd

I Stena har vi medarbejdere i fire kategorier. Målt på antal har vi langt flest kolleger i produktionen fordelt på vores mange filialer i hele landet.

Omkring dem har vi så de salg, administration og specialister inden for blandt andet bæredygtig genanvendelse:

  • Produktion
  • Salg
  • Administration
  • Specialister
Medarbejder der står ved trappe

“Har du mod på at sige tingene højt, så har du en arbejdsgiver, som rent faktisk lytter til dig”

Simon Kirkeby Rasmussen, produktionsingeniør

Placeholder
  • 88 % af vores medarbejdere er stolte over at arbejde her
  • I Stena er intet vigtigere end medarbejdernes sikkerhed
  • Hver dag genanvender vi materiale svarende til to Eiffeltårne
  • Nordens største genvindingsvirksomhed
  • Vi favner alle affaldsløsninger og sikrer virksomheder et cirkulært og bæredygtigt aftryk

108 af medarbejderne har rated Stena Recycling på Jobindex