Greve

Speditør til Aerospace Logistics

Har du flair for godt købmandskab, er du kreativ i valg af løsninger, og kan du bidrage til at sikre kvalitet i vores leverancer for vores kunder? Vi ekspanderer og søger derfor en selvkørende kollega til vores Aerospace Logistics-afdeling i Greve, der har lysten og evnerne til at tage aktiv del i vores aktiviteter og alsidige operation.

Udfold dit talent i et stærkt team med positiv fremgang

Vores Aerospace team er i en rivende udvikling og som speditør i teamet, skal du være med til at bygge videre på den udvikling. Du får masser af frihed til at løse dine opgaver, hvor du primært kommer til at arbejde med luftfragt- og cross-trade-sendinger.

Dine daglige arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Daglig kontakt til kunder og leverandører
  • Behandling af forespørgsler og bookinger
  • Tæt samarbejde med vores øvrige kontorer og agenter worldwide
  • Tilbudsgivning, udførsel, opfølgning og afregning

Du bliver en del af et super stærkt team, som hver eneste dag samarbejder tæt om at skabe gode resultater og løsninger for vores Aerospace-kunder. Aerospace-afdelingen består af mere end 14 kompetente og dedikerede kolleger, som varetager eksport-, import-, cross-trade- og kurersendinger.

Miljøet i afdelingen er kendetegnet ved en positiv indstilling til de daglige opgaver, en uformel omgangstone og et godt fællesskab, hvor man hjælper hinanden og giver plads til de gode grin.

Alsidig speditør som kan tænke kreativt og udvikle løsninger

Vi forestiller os at du er uddannet speditør, med alsidigt kendskab indenfor spedition og gerne luftfragt. Som person er du en teamplayer med flair for det gode købmandskab og har stor interesse for faget.

Du vil få en international kontaktflade og skal kunne kommunikere sikkert i skrift og tale på både dansk og engelsk. Du kan lide at arbejde selvstændigt, strukturere dine arbejdsopgaver og er vant til at prioritere dine opgaver. Vi lægger desuden vægt på, at du er:

  • Serviceminded og kundeorienteret
  • Løsningsorienteret
  • Kan tænke ”ud af boksen”
  • Omstillingsparat og trives med nye udfordringer
  • Kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Kan have det sjovt og samtidig udføre dagens opgaver

Vi tilbyder dig

Hos Blue Water har vi et uhøjtideligt miljø, hvor der er højt til loftet. Vores kontor i Greve er kendetegnet ved høj faglighed, vækst og en utrolig holdånd. Det er et stærkt team, som hver eneste dag samarbejder om at styrke forretningen og skabe gode resultater.

Vi tilbyder dig:

  • Ansættelse i en uformel virksomhedskultur, som vi er stolte af og værner om
  • En arbejdsplads hvor vi har det sjovt mens vi er på arbejde
  • Ansvar og udfordringer
  • Et stærkt fællesskab, hvor teamsamarbejde er i fokus
  • En spændende hverdag med forskellige opgaver

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til jobbet eller ønsker yderligere information om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at kontakte Lars Engelhardt, Head of Aerospace Logistics, Nordics på tlf. 7913 5042 eller Lasse James, Assistant Manager Aerospace Logistics, på tlf. 7913 5059

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist: 3. august 2025

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

154

evalueringer på Jobindex

5 of 5 stars
Blue Water Shipping

Jeg har altid følt mig godt tilpas med jobbet og kollegerne, og gennem årene har vi haft en helt særlig kultur og et fællesskab i Blue Water, så jeg har aldrig været fristet til at søge job andre steder

Claus Bæk,
Business Development Manager

Siden jeg kom til Blue Water som trainee for 5 år siden, er min karriere vokset betydeligt. Jeg har fået en rolle inden for HSSEQ & Compliance, hvor jeg nu har mulighed for at oplære vores nye trainees og dele min historie med dem. Hos Blue Water ser jeg muligheder for vækst, og det støttende arbejdsmiljø har været medvirkende til at hjælpe mig med at nå en position, som jeg er meget glad for i dag.

Nadja Kostow,
Compliance Coordinator
quote next
quote prev

Vi holder hvad vi lover

Blue Water Shipping kollegaer kigger i fælleskab på computeren

Vores værdier

Det er vigtigt for os, at vi er tæt på vores kunder og fokuserer på deres behov. Vi holder, hvad vi lover og forstår vigtigheden af troværdighed og tillid, som et afgørende element til at opbygge langvarige relationer til kunder, kollegaer og kandidater.

Blue Water Shipping kollegaer står i rundkreds og laver kampråb

Vi arbejder med ESG for bæredygtig udvikling

Ansvarlighed overfor det samfund og lokalmiljø, som vi er en del af, er dybt forankret i vores DNA. Derfor støtter vi også lokale initiativer og arbejder strategisk og målbart med Environment, Social og Governance (ESG).

4 gode grunde til at blive en del af Blue Water

1

Vi har et særligt DNA

Vores forretningen beror på ansvarlighed for vores kunder, leverandører og omverden – et solidt fællesskab med en stærk entreprenørånd.

2

Vi er ét stort fællesskab

På tværs af mere end 30 lande arbejder vi sammen og udvikler forretningen på bag-grund af de samme stærke værdier.

3

Vi skaber muligheder i hele verden

Blue Water vokser verden over med nye kontorer og flere medarbejdere. Bliv en del af en spændende og global udvikling.

4

Vi giver plads til uddannelse og karriereudvikling

Vores forretningen beror på ansvarlighed for vores kunder, leverandører og omverden – et solidt fællesskab med en stærk entreprenørånd.

Ansøgningsproces

Blue Water Shipping medarbejder er glad på arbejde.

1. Din ansøgning

Skab en ansøgning, der rammer plet ved at vise, hvordan din personlige profil og kompetencer matcher det, vi søger – og fortæl, hvorfor du netop brænder for en karriere hos Blue Water.

Fremhæv de evner, der virkelig gør en forskel, og lad dit CV afspejle en klar, struktureret rejse gennem din erfaring og uddannelse. Del dine ambitioner med os, og vis, at du er engageret i at tage næste skridt sammen med os.

Blue Water Shipping kolleger på en boreplatform.

2. Interviews og vurdering

Til første interview får du mulighed for at møde din potentielle leder og skabe et billede af, hvordan samarbejdet kan blive. Her taler vi om dine kvalifikationer og vores forventninger, så vi kan sikre, at der er et godt match.

I andet interview dykker vi dybere ned i, hvem du er, og hvordan dine værdier og ambitioner passer til rollen og vores kultur. Bl.a. ved brug af forskellige testværktøjer eller cases. Det er vigtigt for os, at du efter begge samtaler har den rigtige mavefornemmelse og alle forudsætninger for at vurdere, om stillingen også er det rette næste skridt for dig.

Blue Water Shipping medarbejder i et mødelokale.

3. Feedback

Når du sender din ansøgning, kan du regne med at høre fra os indenfor tre uger. Vi bestræber os på at give alle ansøgere relevant feedback, og uanset udfaldet ønsker vi, at alle får en professionel og nærværende oplevelse, når de søger job hos Blue Water, og at du som ansøger føler dig godt informeret undervejs i processen.

Blue Water Shipping kollerger i arbejdstøj på en havn går sammen.

4. Onboarding

Vi har en klar onboarding-plan for de første 90 dage, der sikrer, at du får en god start hos os. Du vil blive inviteret på besøg på vores hovedkontor i Esbjerg, hvor du får mulighed for at lære både virksomheden, kulturen og vores historie at kende. Vores fokus er på, at du hurtigt bliver en integreret del af teamet og lærer dine kollegaer at kende, så du kan føle dig tilpas og hjemme i din nye rolle.

2700+

medarbejdere i hele verden

80+

kontorer globalt

30+

lande