Hero-billede for Lemvigh-Müller

Strategisk BI Partner – vær med til at sætte retning og skabe fremtidens datadrevne beslutningsgrundlag i Danmarks største stål og teknikgrossist

Lemvigh-Müller ikon: locator Lemvigh-Müller ikon: locator

Herlev eller Kolding og mulighed for hjemmearbejde

Har du solid erfaring med Business Intelligence og motiveres du af at arbejde strategisk og forretningsnært? Vil du være med til at sætte rammen for, hvordan data understøtter beslutninger og udvikling i en ambitiøs organisation? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye BI Partner.

Som BI Partner bliver du en central drivkraft i arbejdet med at udvikle og modne vores brug af data på tværs af organisationen. Du får en vigtig rolle i at oversætte forretningsbehov til datadrevne løsninger. Det betyder, at du arbejder tæt sammen med dine kolleger i Business Controlling og med vores super brugere i forretningen for at identificere rapporteringsbehovene og med vores BI-backend-specialister, der hjælper med at stille data til rådighed. Vi forventer, at du også selv er i stand til at udvikle frontend-løsninger i SAC.

Dine primære opgaver bliver bl.a.:

  • Udvikle og vedligeholde brugervenlige dashboards og rapporter i SAC
  • Visualisere data og komplekse sammenhænge på en intuitiv og handlingsorienteret måde
  • Indgå i dialog med forretningsbrugere og omsætte behov til datavisualisering
  • Bidrage til designprincipper og best practices for BI-frontend i organisationen
  • Samarbejde med BI-backend-specialister omkring datamodellering og performance
  • Facilitere og drive udvikling af BI-bruger kapabiliteten i organisationen

Hvem er du?

Du er strategisk og analytisk stærk, nysgerrig på forretning og har en naturlig evne til at skabe overblik og retning i komplekse sammenhænge. Du har erfaring med Business Intelligence, data og/eller analytics – og trives i rollen som facilitator og brobygger. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP og SAC.

Hvad tilbyder vi?

Du vil referere til Head of Business Controlling, og du bliver en del af et team på 7 Business Controllere i en organisation i udvikling, hvor der er stort fokus på data og digital transformation. Du får mulighed for at sætte et markant aftryk og forme, hvordan vi fremover arbejder med BI som en integreret del af forretningen.

Lær din nye leder Pia Kehlet bedre at kende

”Som leder har jeg fokus på at sætte retning og at skabe rammer, hvor den enkelte kan tage ansvar og lykkes. Vi bygger vores team og samarbejdsrelationer på tillid og gensidig forpligtigelse. Jeg tror på, at stærkt sammenhold og en fælles forståelse for vores mål er nøglen til at præstere – både som team og individuelt. Gennem åben dialog, faglig sparring og en kultur præget af respekt og samarbejde, skaber vi resultater sammen. Hos mig bliver du mødt med integritet og oprigtig interesse for, hvem du er – både som fagperson og som menneske.”

Hos Lemvigh-Müller bliver du en del af Danmarks førende stål- og teknikgrossist med ca. 1.300 dedikerede medarbejdere over hele landet. Vi tror på, at et værdifuldt arbejdsliv skaber succes – både for dig og for os.

Derfor får du adgang til:

  • Overskudsdeling – alle medarbejdere får del i vores succes.
  • Sundhedsforsikring – hurtig behandling, også for dine hjemmeboende børn.
  • Barselsordning – op til 17 ugers betalt orlov til fædre og 28 uger til mødre.
  • Fondsstøtte – hjælp til familieforøgelse, bryllupper og børns uddannelse.

Vi glæder os til at hører fra dig

Send dit CV via knappen "Ansøg". Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Business Controlling Pia Kehlet på tlf: 23676729. I uge 29-30 er Pia på ferie og træffes igen i uge 31.

Lemvigh-Müller ser mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet bl.a. som del af DI’s Diversitetsløftet. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Du behøver kun at sende os dit CV – og undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

5 af 5 stjerner

308 anmeldelser

Ansættelsestype:
Fastansættelse

Hjemmearbejde:
Muligt

Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid

Den ansvarlige forretningspartner

Hver dag sørger Lemvigh-Müller for, at varer fra tusindvis af producenter bliver leveret på rette sted og tid til installatører, industrivirksomheder og byggepladser i hele landet. Men vi gør mere end at pakke og levere. Siden 1846 har vi som forretningspartner sat vores viden, indsigt og erfaring i spil. Vi tager medansvar for, at vores kunder får succes - også når morgendagen kræver nye løsninger, fx indenfor digitalisering og grøn omstilling.

Som fondsejet virksomhed er samfundsansvar en del af Lemvigh-Müllers DNA. Ud over geninvesteringer i virksomheden går en del af vores overskud bl.a. til donationer via fondene til kulturelle, sociale og produktive formål samt støtte til medarbejdere.

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Vi har lang erfaring med at drive en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, højt engagement og en uformel omgangstone.

Mads Hay Pedersen, HR-direktør

Det mest værdifulde i vores verden … er dig

Det er mennesker, der gør hele forskellen, når de produkter og løsninger, man sælger, ligner konkurrenternes til forveksling. Det ved vi, og det lever vi efter.

Vi har som Danmarks største stål- og teknikgrossist mere end 550.000 varenumre på lager, men vores mest værdifulde aktiv er ubetinget vores 1.450 medarbejdere.

Det er vores medarbejderes viden, kompetencer og erfaring, som er med til at sikre, at tingene falder i hak i vores kunders forretning. At produktionen kører, at opgaverne og projekterne lykkes, giver vækst og overskud – i går, i dag, i morgen. Vi kalder det ”Når erfaring skaber fremtid”.

Derfor passer vi godt på vores medarbejdere. Det er en grundlæggende tankegang i Lemvigh-Müller. For vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til fremtiden.

Vi investerer i din arbejdsglæde

Som medarbejder vil du opleve en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor du har høj grad af medbestemmelse. Hvor der bliver investeret i din personlige og professionelle udvikling. Hvor der er fuldt ledelsesfokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, trivsel og engagement – og i det hele taget skabe de bedste rammer for din arbejdsglæde.

Du får del i overskuddet

Lemvigh-Müller har overskudsdeling. Ordningen omfatter alle medarbejdere, som alt efter overskuddets størrelse får tildelt andele ud fra anciennitet. Som medarbejder kan du også få økonomisk tilskud til livets store øjeblikke og via Lemvigh-Müller fonden søge om bl.a. ’barnevogns’- og ’bryllupspenge’. Det er muligheder, som gennem en menneskealder har været med til at tegne den særlige ånd, der er i Lemvigh-Müller.

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Vi lever og ånder for at være den foretrukne forretningspartner. Det handler om faglig sparring, nytænkning og evnen til at skabe værdi for kunderne.

Pernille Wichmann, Senior Sales Director

Syv hurtige facts om os

Lemvigh-Müller ikon: hus med mennesker
1.300+

MEDARBEJDERE

Lemvigh-Müller ikon: mennesker
20.000+

KUNDER

Lemvigh-Müller ikon: stregkode
550.000+

VARENUMRE

Lemvigh-Müller ikon: bygning med menneske foran
2

HOVEDKONTORER

Lemvigh-Müller ikon: lagerbygning
3

CENTRALLAGRE

Lemvigh-Müller ikon: kasseapperat
23

HÅNDVÆRKERBUTIKKER

Lemvigh-Müller ikon: hånd med penge
7,2 mia.

KR. I OMSÆTNING (2024)

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Lemvigh-Müller har et formål, der rækker langt ud over at være førende stål- og teknikgrossist.

Sofie Kølgaard Reichel, Head of IT Business Systems

Lemvigh-Müller: Når erfaring skaber fremtid