Bliv underviser på tømreruddannelsen og få et arbejdsliv, hvor din faglighed gør en forskel – hver dag.
Forestil dig, at du møder ind på en skole, hvor din viden og erfaring bliver værdsat. Hvor du bruger din håndværksmæssige faglighed til at løfte andre – og hvor du er med til at forme unge mennesker, der skal ud at bygge fremtidens samfund.
På Roskilde Tekniske Skole søger vi en ny underviser til tømreruddannelsens grundforløb og til grundforløbets første del på bygge- og anlægslinjen. Vi leder efter dig, der har tømrerfaget i hænderne og gerne vil bringe det i spil på en ny måde – som underviser, rollemodel og inspirator for den næste generation af tømrere.
Du kommer til at undervise i både i værkstedet og i den teoretiske del, herunder i tegneprogrammet AutoCAD. Du vil samtidig blive en del af et engageret team, hvor samarbejde, pædagogik og faglighed går hånd i hånd.
Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC.
Har du spørgsmål eller lyst til en uformel snak, så er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder, Mads Christian Brøkner Bendix på e-mail mab@rts.dk eller tlf. +45 2428 8017.
Stillingen ønskes besat 01-08-2025 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 25-07-2025. Der vil løbende afholdes ansættelsessamtaler.
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk.
På Roskilde Tekniske Skole møder du fagligt dygtige kolleger, som uddanner fremtidens arbejdskraft. Her er der er plads til forskellige fagidentiteter – i en fælles tværfaglig kultur. Vi giver dig frihed til at påvirke dit arbejde og skaber rammerne for en sund balance mellem arbejde og fritid. Sammen bygger vi en arbejdsplads med stærke værdier og fokus på udvikling – for både dig og de elever, vi uddanner.
Og se, hvor i vores tværfaglige kultur, du måske kunne høre til.
Mød os her