Sparekassen Danmark - I Sparekassen Danmark har vi mange visioner

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og i dit arbejdsliv

Privatkunderådgiver til Fjerritslev

I Fjerritslev har vi plads til en ny privatkunderådgiver på holdet.

Har du lyst til at udvikle dig i et godt arbejdsfællesskab? Så er det måske dig, der er vores nye kollega.

Om teamet

Vi møder ind i en rummelig og indbydende afdeling midt i Fjerritslev by. Placeringen gør, at vi er tæt på og en del af de aktiviteter, som Fjerritslev er kendt for at sætte i gang. Bylivet byder på en lang række af specialbutikker, som har kunder fra et stort opland - ligesom vi har.

Vi lægger vægt på, at vi spiller sammen som et hold. Det vil du opleve, når vi løfter i fællesskab for at levere kundeoplevelser af høj kvalitet. Vores samarbejde sker i et åbent miljø, hvor vi sparrer med hinanden. Vi har en uformel tone og plads til at have det sjovt.

Sammen med teamet får du mulighed for at sætte dit præg på afdelingen - alle gode ideer bliver modtaget og afprøvet. Her er plads til alle og forståelse for vores forskelligheder.

Hos os får du ikke bare en arbejdsplads – du bliver en del af et uformelt og engageret fællesskab, hvor kollegaerne møder hinanden med smil og godt humør.
Vi tror på, at trivsel og faglig udvikling skaber de bedste resultater – både for vores kunder og for dig.

Henrik Jensen, afdelingsdirektør

Om jobbet

Du får mulighed for at rådgive privatkunder på tværs af alle fagområder, hvor stærke kunderelationer er nøglen til gode kundeoplevelser. Det er vigtigt, at kunderne kan mærke din interesse for netop deres liv og økonomi.

Vi har en kundeportefølje klar til dig, som vi kan tilpasse alt efter din erfaring, både i forhold til kompleksitet og antal kunder. Du vil samtidig få til opgave at udbygge kundeporteføljen med nye kunder. Vores nye kunder bliver blandt andet henvist fra gode ambassadører og samarbejdspartnere, men naturligvis også via dit eget netværk.

Du vil få stor støtte fra vores support, så du kan prioritere dine rådgivningsmøder med kunderne.

Holdets udvikling afhænger af, om vi i fællesskab er i stand til at tiltrække og fastholde eksisterende og nye kunder.

For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide

Du passer godt til rollen, fordi du:

  • formår at vise ægte interesse for dine kunder og dermed skaber de bedste kundeoplevelser
  • har bopæl i nærområdet
  • formår at bidrage til kundevæksten via eget netværk og egne indsatser
  • skaber god energi i arbejdsdagen
  • trives bedst som en del af et team.

Det er ikke afgørende, om du har erfaring som rådgiver fra et andet pengeinstitut. Vi sørger for at klæde dig godt på og sikre din udvikling, hvis bare du er nysgerrig på ny viden.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Henrik Jensen
Afdelingsdirektør
Tlf.: 9657 5561
Mobil.: 2161 5560
hej@spard.dk

Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 9657 5098
Mobil.: 3051 7178
clj@spard.dk

Ansøgningsfrist: Snarest muligt.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Sparekassen Danmark i tal

8.

største pengeinstitut i Danmark

385.000

kunder

1700

ansatte

69

adresser

Landets største garantsparekasse

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.

Søren Kjær
Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og vores tre værdier skal bane vejen for det.

Ambitiøs

Sund fornuft

Tillid

Lene Nørmølle Schreiner Souschef, Suldrup afdeling

Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.

Lene Nørmølle Schreiner
Souschef, Suldrup afdeling
Morten Lybæk Zimmer Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg

Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.

Morten Lybæk Zimmer
Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg
Mads Krog Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.

Mads Krog
Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Hvorfor søge job i Sparekassen Danmark?

I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.

En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.

Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.

Sund fornuft er (også) at tænke på fremtiden

Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.

Helle Dalgaard
Kundemedarbejder, Struer afdeling

6 fordele ved at arbejde hos os

Medarbejderudvikling

Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.

God pensionsordning

Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.

Sundhedsforsikring og tandforsikring

Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.

Attraktiv overenskomst

Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.

Sociale arrangementer

Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.

Ferieboliger

Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.