Er du optaget af dansk landbrug? Og sætter du pris på en arbejdsplads, hvor beslutninger træffes tæt på kunden og med sund fornuft? Vi søger en landbrugsrådgiver til Aarup.
Vi oplever stor kundetilgang, og derfor søger vi endnu en landbrugsrådgiver til at hjælpe med at håndtere de mange henvendelser, vi får fra nye og potentielle landbrugskunder.
Du bliver en del af vores landbrugsteam, som har sin base i Aarup på Vestfyn.
Teamet er i en opbygningsfase, og det giver dig mulighed for at præge udviklingen af vores fremtidige landbrugsspeciale i Syddanmark og på Fyn. Du får stor indflydelse på den retning, vi bevæger os i, og hvilke områder inden for landbrug vi skal specialisere os i.
Landbrugskundechef Ole Maagaard Pedersen er tovholder for teamet. Ole har stor erfaring i at arbejde med rådgivning af landbrugskunder og er motiveret af kompleksiteten i opgaverne.
Vi er ambitiøse – både i forhold til vores egne og kundernes interesser. Du bliver en del af et team med fokus på samarbejde, arbejdsglæde og ansvar. Vi vækster, har et højt aktivitetsniveau og løser opgaverne med både professionalisme og sund fornuft.
Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier: ambitiøs, sund fornuft og tillid.
Du får ansvar for at fastholde og udbygge din egen kundeportefølje, som består af kunder fra forskellige brancher inden for dansk landbrug. Afhængigt af din erfaring med rådgivning af landbrugskunder vil vi kunne forme en portefølje, der passer lige præcis til dig, dine nuværende færdigheder, og hvad du i øvrigt motiveres af.
Ole Maagaard Pedersen fortæller om jobbet som landbrugsrådgiver i et team, der er under opbygning:
"Det gør hver dag til en ny oplevelse, hvor der hele tiden er mulighed for at udvikle sig i den retning, som giver mest værdi for vores landbrugskunder. Samtidigt sker der mange nye omstillinger i landbrugserhvervet, hvilket stiller øgede krav til vores faglige viden. Vi skal finde nye løsninger til vores kunder i en omskiftelig branche, som dagligt giver nye, spændende udfordringer som landbrugsrådgiver."
Om du i dag arbejder med rådgivning af erhvervs- eller privatkunder, eller om du har erfaring med rådgivning af landbrugskunder er ikke så vigtigt. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på til at varetage dine kommende opgaver.
Vi tror på, at de bedste medarbejdere tiltrækker de bedste kunder, og derfor forestiller vi os, at du kan genkende dig selv i denne profil:
Din primære motivation handler om at give kvalificeret rådgivning og yde professionel service til landbrugskunder. Det er også vigtigt, at du kan træffe selvstændige beslutninger ud fra overordnede holdninger og med baggrund i sund fornuft.
Vi værdsætter, at du bidrager med masser af positivitet, engagement og gode ideer, da teamets evne til at tiltrække nye kunder afhænger af, at vi i fællesskab benytter den opsøgende tilgang.
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 385.000 kunder og 1.700 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 69 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Carsten Berg Søfeldt
Regionsdirektør, Erhverv
Tlf.: 9657 7923
Mobil.: 2926 1820
cas@spard.dk
Ole Maagaard Pedersen
Landbrugskundechef
Tlf.: 9657 7920
Mobil.: 2499 1190
omp@spard.dk
Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 9657 5098
Mobil.: 3051 7178
clj@spard.dk
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største pengeinstitut i Danmark
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren KjærSund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle SchreinerJeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk ZimmerSom medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads KrogI Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle DalgaardVi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.