Er du serviceminded, har godt humør og trives med en hverdag, hvor tempoet kan være højt og opgaverne varierede?
Så er du måske den køkkenassistent, vi leder efter.
Hos Stena Recycling vil vi gerne give vores kollegaer en god frokostoplevelse. Vi sørger dagligt for en varieret og velsmagende frokostordning til 80+ kollegaer på vores hovedkontor i Brøndby, og vi går op i at lave mad fra bunden og et godt, bredt udvalg.
Om jobbet
Du bliver en del af vores lille køkkenteam, hvor godt samarbejde er i fokus. I hverdagen arbejder du tæt sammen med vores køkkenleder, men du skal også kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar – især i perioder med ferie eller fravær, hvor du står for driften alene. Du får gode muligheder for at præge både hverdagen og udviklingen i kantinen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Tilberedning af salater, pålæg og varme retter
- Anretning af frokostbuffet samt efterfølgende afrydning
- Daglig rengøring og vedligeholdelse af køkken og køkkenmaskiner
- Klargøring og servering af mødeforplejning og fælles fredagsmorgenmad
- Opvask og generel orden i køkkenområdet
- Planlægning af menu og indkøb sammen med køkkenlederen
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra et køkken, kantine eller en lignende stilling
- Har en relevant køkkenfaglig uddannelse (ikke et krav, men en fordel)
- Trives i et miljø med højt tempo
- Går op i høj køkkenhygiejne og har øje for de små detaljer
- Bidrager positivt til teamet og bringer din energi og idéer med ind i køkkenet
Stillingen er på 30 timer ugentligt, men ved ferie og andet fravær forventer vi, at du kan arbejde 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er mandag til fredag fra kl. 07:00-13:00 med tiltrædelse hurtigst muligt.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Send os din ansøgning og dit CV snarest via linket her på siden. Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kollega.
Har du spørgsmål til opslaget, er du meget velkommen til at kontakte direktionssekretær Gitte Raarup Madsen på gitte.raarup.madsen@stenarecycling.com.
Det starter med dig!
Når du træder ind i Stena Recycling, har du en mulighed for både at udvikle dig og os, og være med til at skabe en bedre fremtid for os alle. I Stena Recycling gør vi ikke tingene unødigt komplekse. Har du en god idé, og kan vi se, at den skaber værdi hos os eller hos kunderne, så er banen din. We care er vores måske vigtigste værdi, som alle ca. 4.300 kolleger i 9 lande kan spejle sig i. Det gælder fra sikkerhed – som altid er prioritet nummer 1 – til daglig interesse og omsorg for ens kolleger. I Danmark er vi ca. 430 medarbejdere fordelt på 18 lokationer.
Skal du være den næste så bare husk, at hos Stena Recycling starter alting med dig.
Læs mere på stenarecycling.dk/karriere.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Deltid (30 timer)