Vi søger en formuespecialist til vores kompetencecenter i Vestjylland.
Er du kontaktskabende og målrettet? Og bliver du motiveret af gode forretninger baseret på professionel rådgivning? Så er du måske den formuespecialist, vi søger til vores kompetencecenter i Vestjylland med base i Skive.
Som vores nye formuespecialist i Vestjylland får du ansvaret for at rådgive erhvervskunderne i vores erhvervscentre i Skive, Struer og Thisted inden for områder som:
Du får et tæt samarbejde med erhvervskunderådgiverne i de omtalte erhvervscentre, og sammen skaber I gode forretninger og gode kundeoplevelser.
Du vil få faglig support fra sparekassens centrale formuecenter i Vrå. I kompetencecenteret for erhverv er der i forvejen en formuespecialist og dermed god mulighed for daglig sparring. I arbejder tæt sammen med de øvrige specialister i kompetencecenteret for privat, som også har sin base i Skive. Kompetencecentrene udmærker sig ved høj faglighed og tilgængelighed, hvilket skaber en fleksibel hverdag.
Vi lægger vægt på, at du har et højt fagligt niveau og erfaring med formuerådgivning.
Som person er du ansvarsbevidst, handlingsorienteret, initiativrig og god til at netværke. Vi forventer, at du bidrager med dine værdier, deler dine erfaringer, tilfører hverdagen god energi og medvirker til et godt kollegialt og fagligt miljø.
Du motiveres af varierede opgaver og formår at bevare overblikket, selv når hverdagen er travl, og du støtter regionens erhvervskundechefer med rådgivningsløsninger. Har du samtidig en struktureret tilgang og god forståelse for opfølgning, har du gode forudsætninger for at klare dig godt i rollen.
Du får reference til regionsdirektøren for erhverv, Thomas Heilskov Andersen.
Vi er tilgængelige og afholder møder med kunderne - enten på kundens adresse eller i vores erhvervscentre. Med lokal tilstedeværelse og centrale kompetencer understøtter vi vækst og arbejdspladser i vores markedsområde.
Spørger man Thomas Heilskov Andersen, hvad der særligt kendertegner Sparekassen Danmark, lyder svaret:
"Vi skaber løsninger, der giver værdifulde kundeoplevelser.
Vi tager udgangspunkt i kundernes drømme og ambitioner, vi er nysgerrige, tager ejerskab og viser engagement og interesse.
Vores tætte relation til kunderne understøttes af de bedste erhvervsrådgivere med stort mandat.
Vi fokuserer på bæredygtige løsninger og investerer i fremtiden.
Hos os er resultater, arbejdsglæde og trivsel i højsædet."
Er du interesseret i stillingen, så tøv ikke med at kontakte Thomas for at få afklaring på de spørgsmål, du måtte have, inden du sender en kort motiveret ansøgning.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Thomas Heilskov
Erhvervsdirektør
Tlf.: 82229426
Mobil.: 61207373
the@spard.dk
Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 96575098
Mobil.: 30517178
clj@spard.dk
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største pengeinstitut i Danmark
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren KjærSund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle SchreinerJeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk ZimmerSom medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads KrogI Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle DalgaardVi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.