Tre kolleger der går og snakker og smiler Tre kolleger der går og snakker og smiler

Kundekoordinator

Slagelse

Kundekoordinator - bidrag til at skabe en bedre livskvalitet

Audika er en landsdækkende kæde af lokale hørecentre, hvor vi hver dag arbejder for at hjælpe vores kunder med at høre bedre.

Til vores høreklinik i Slagelse søger vi en motiveret og kundeengageret kundekoordinator.

Det er den ideelle stilling for dig, der er interesseret i at levere god service til mennesker med nedsat hørelse, så de kan få en bedre livskvalitet.

Jobbet som Kundekoordinator

Vi meget stolte af vores høreapparater, som uden sammenligning er premium-produkter.

Det er en spændende og alsidig stilling, hvor to dage aldrig er ens.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Sørge for at butikkerne står indbydende og parat til at modtage kunderne.
  • Besvare telefonopkald og ringe til kunderne mhp. at booke aftaler og følge op herpå.
  • Optimere bookningerne i kalenderen, så der er mindst mulig spildtid mellem aftalerne.
  • Opdatere kundeinformationerne i systemet.
  • Gennemføre fakturering af kunder, regioner og kommuner og at foretage indbetalinger til Sygesikring Danmark.
  • Deltage i kundearrangementer, hvor du noterer kundeinformationer og booker aftaler samt assisterer med hørescreenings.
  • Rengøre høreapparater og skifte batterier, filtre, lydkupler og højtalere.
  • Afstemme lageret.
  • Sælge tilbehør såsom TV-boks, fjernbetjening og servicepakker.

Stillingen er fuldtid fordelt på butikkens åbningstider mandag til fredag. Der er ingen weekend- eller aftenarbejde.

Du tilbydes fast lønpakke, bonusordning, og betalt frokostpause.

Mød din nye leder

Du refererer til vores Regional Sales Manager, Sanne B. Lundgren, der er leder for Sydøst-teamet af hørespecialister og kundekoordinatorer. Sammen fastlægger I dine specifikke mål og forventninger for din stilling.

Her sætter Sanne lidt flere ord på teamet og hendes tilgang til ledelse:

Jeg tror på at resultater skabes gennem mennesker. Med en dybt forankret tro på tillid, samarbejde og tydelig kommunikation, arbejder jeg for at skabe et arbejdsmiljø, hvor mine medarbejdere føler sig set, hørt og værdsat. Jeg tror på, at en sund kultur og en stærk teamånd er nøglen til langvarige resultater – og det er dét, jeg arbejder for, hver dag.

Sanne B. Lundgren, Regional Sales Manager

Mød dit nye team

Din dagligdag har du sammen med Pernille og Christoffer, der begge er Hørespecialister tilknyttet Slagelse-butikken. Du bliver en del af et team, som prioriterer nærværet i teamet og kunderelationen og får to engagerede og imødekommende kolleger, der brænder for at støtte deres kunder på allerbedste vis.

Foruden dine daglige kolleger, har du også mulighed for at sparre med kollegaer fra andre hørecentre på tværs af Region Sydøst, der dækker over Sydsjælland, Sydhavsøerne og Bornholm både over Teams, og når vi mødes fysisk et par gange om året. I hele Danmark har du rundt regnet 200 kolleger.

Hos Audika har vi frie rammer; der er plads til alle, plads til at grine, og plads til at værne om godt kollegaskab og teamsamarbejde.

Smil på læben og en serviceorienteret tilgang

Du har erfaring med at levere en ekstraordinær service og forstår vigtigheden af den. Erfaring fra hørebranchen er ikke et krav, da vi skal nok klæde dig godt på til rollen.
Du er:

  • Serviceminded: Du er engageret i at give kvalitetsservice hver eneste gang og yder en indsats for både dine kunder og kolleger.
  • Omstillingsparat: Du er altid klar til at give en hånd med, hvis en kollega har brug for hjælp.
  • Positiv og imødekommende: Du trives med den kontaktsøgende rolle, hvor samtale er naturlig, og hvor kunder og kolleger bliver mødt med et smil.
  • Administrativ: Du trives med at have forskellige praktiske og administrative opgaver. Har du for eksempel erfaring med Word og Excel, vil det være en hjælp i jobbet.

Bliv en del af vores team og vækstrejse

Kan du se dig selv arbejde med vores produkter ud fra præmissen om topservice?

Så send en kortfattet ansøgning med CV til os senest tirsdag d. 17. juni 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via vores online platform.

Er du nysgerrig på at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Regional Sales Manager, Sanne B. Lundgreen: slul@audika.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hos Demant værdsætter vi mangfoldighed, lighed og inklusion (DE&I), og vi er forpligtet til at skabe et inkluderende arbejdsmiljø. Vi modtager gerne ansøgninger fra alle kvalificerede kandidater uanset etnisk baggrund, personlighed, alder, køn og uddannelse. Mangfoldighed er en del af vores kulturelle DNA. Kvinder i STEM-områder opfordres især til at søge, da Demant støtter FN's mål 5 for bæredygtig udvikling om ligestilling.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Læs mere

Kulturen i Audika

Når du går på arbejde i Audika, skal det være givende, meningsfuldt og sjovt. Du vil få en hverdag med højt til loftet, fingeren på pulsen og rig mulighed for at præge hverdagen i den retning, du ønsker. Det mener vi, fremmer et arbejdsmiljø baseret på inklusion, ærlighed, integritet og respekt.

Vi arbejder tæt sammen og supplerer hinanden på tværs af landet for at skabe de bedste forudsætninger for vores kunder og medarbejdere. Vi klæder dig på til at kunne varetage dine opgaver og værdsætter altid proaktivitet og nye idéer.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os, her.

Mød Emil og Maria og få et indblik i hverdagen i klinikken i Lyngby, hvor det at gøre en forskel for andre, team-work og sparring på tværs af organisationen er en essentiel del af hverdagen.

hvid pil der peger op

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med nedsat hørelse?

Se Audikas ledige stillinger

Om Audika

Audika er en kæde af private hørecentre. Vi har over 35 klinikker fordelt rundt i landet, som består af vores dygtige og engagerede hørespecialister og kundekoordinatorer. Som en del af Audika er du med til at gøre en livsforandrende forskel for mennesker med nedsat hørelse. Vi hjælper ikke kun mennesker med at høre igen – vi hjælper dem med at genetablere kontakten til omverdenen. Det er vores fornemmeste opgave.

Audika er en del af Demant, som er en af de førende organisationer indenfor høreomsorg med over 100 års erfaring. Du vil derfor ikke kun få kollegaer i Danmark - men også rundt omkring i verden. Vi har altid adgang til den nyeste viden og teknologi indenfor branchen, hvor vi samarbejder på tværs af gruppen. Vi er en global kæde med en lokal tilgang. Læs mere om Audika her.

gruppebillede af kolleger
facebook ikon blog ikon