Hos Daarbak Group A/S oplever vi en stor vækst. Vi er allerede en af de førende spillere i branchen, og vi har ambitioner om at vækste på såvel top- som bundlinje. Derfor mangler vi nu en ekstra kollega, som kan sikre, at vi fastholder vores stærke markedsposition. Lyder det som noget for dig?
Du bliver en central del af vores eftersalgs- og serviceteam og får en vigtig rolle i at sikre, at samarbejdet med både kunder og leverandører forløber effektivt og gnidningsfrit.
Du kommer til at jonglere med mange forskellige opgaver, og det kræver overblik, handlekraft og ikke mindst en positiv tilgang til både mennesker og processer. Du bliver en del af et velfungerende team, som sammen tager ansvar for disponering og indkøb til lager samt opfølgning på leverancer.
Du refererer direkte til vores indkøbs- og kundeservicechef og får en nøglerolle i en afdeling, hvor vi har to klare mål: At levere høj service til vores kunder.
Som eftersalgs- og servicekoordinator gør du en mærkbar forskel for både kunder og kolleger. Du har øje for den gode kundeoplevelse og trives i rollen som den, der får tingene til at lykkes - også når det går stærkt.
Du skaber tillid og samarbejde på tværs af relationer, og du har en struktureret tilgang, der hjælper dig med at holde overblikket - selv med mange opgaver i spil.
Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i nogle af disse punkter:
Du er ansvarsbevidst, udadvendt og arbejder selvstændigt - men du trives også i et team, hvor man spiller hinanden gode og finder løsninger i fællesskab.
Du bliver en del af et stærkt, ambitiøst og uformelt team i en virksomhed med højt til loftet, hvor der er plads til både faglighed, initiativ - hvor stemningen er uformel, og samarbejdet er i top.
Du får en alsidig arbejdsdag og frihed til at tilrettelægge dine opgaver inden for de givne rammer. Der er også mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.
Vi lover, at du bliver fagligt udfordret - og vi støtter dig hele vejen med grundig onboarding, produkttræning og relevante kurser, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes og trives i rollen.
Arbejdspladsen er på Københavnsvej 130 i Roskilde. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Indkøbs- og kundeservicechef Henriette Theil på 43 26 66 91 eller hta@daarbakdesign.dk
Så send din ansøgning, CV samt relevante bilag via "Ansøg” – vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Muligt
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Daarbak Group A/S er en af Skandinaviens førende aktører inden for salg og rådgivning til både private og offentlige erhvervskunder. Med en rig historie, der går tilbage til 1898, og over 126 års erfaring, er vi stolte af vores dybe rødder i dansk erhvervsliv som en 100% danskejet virksomhed.
Vores rejse er bygget på stærke partnerskaber og strategiske opkøb, og i dag samler vi vores ekspertise gennem to divisioner: Daarbak Design og Daarbak Redoffice.
Sammen leverer vi alt fra møbler og kontorartikler til emballage, planter og firmagaver – løsninger, der fremmer både trivsel og effektivitet.
Med kunden i centrum og et tæt samarbejde skaber vi værdi og er dedikeret til at bidrage til vores kunders succes – både nu og i fremtiden.