Stena Recycling logo

Lastbilchauffør (ADR)


Vissenbjerg

Vil du have et selvstændigt job på en god arbejdsplads med orden i tingene?

Er du på hjemmebane, når det handler om at køre lastbil og give kunderne en god oplevelse? Kunne du samtidig tænke dig et godt job i en ordentlig virksomhed, hvor du aldrig skal bekymre dig om, at lønnen kommer ind på kontoen? Vil du også gerne have, at der er stor fokus på din sikkerhed, og du i øvrigt har sundhedsforsikring og andre goder? Så er Stena det helt rigtige sted for dig.

Indsamling af miljøfarligt affald på genbrugsstationer og hos erhvervskunder

I Stena har vi faste aftaler med bl.a. genbrugsstationer, værksteder og større erhvervskunder. Som chauffør henter du deres miljøfarlige affald, så det kan blive genbrugt eller destrueret på den rigtige måde. Det er fx malingrester, batterier, spraydåser og lignende.

Du møder på pladsen om morgenen og læsser din bil med tom emballage. Det er plastictromler, rullecontainere og palletanke. Så kører du dagens rute og bytter rundt, så du har de fyldte med hjem igen.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Læsse din bil med tom emballage om morgenen og læsse de fyldte af sidst på dagen
  • Indsamle miljøfarligt affald på genbrugsstationer og hos erhvervsvirksomheder – og bytte emballage
  • Skabe en god dialog med både kunder og kolleger på pladsen

Nysgerrig teamplayer der kan lide at give gode kundeoplevelser

Vi lever af glade kunder, så du skal have lyst til at give kunderne en positiv oplevelse, når du besøger dem. Samtidig skal du være en teamplayer, der kan skabe et godt samarbejde med kollegerne på pladsen. Da miljøfarligt affald er mange ting, og din sikkerhed altid skal være i top, skal du også være lidt nysgerrig efter at lære nyt. Da du kører alene, regner vi også med, at du kan håndtere eventuelle problemer og finde en løsning. Derudover skal du have:

  • Kørekort CE
  • Førerkort
  • EU kvalifikationsbevis til lastbil
  • ADR-bevis (hvis ikke du har det allerede kan vi tilbyde dig at tage det hos os)
  • Stabler / truckkort (hvis ikke du har det allerede kan vi tilbyde dig at tage det hos os)
  • God fysik

Kontakt og ansøgning

Du må selvfølgelig gerne sende en ansøgning via ansøgningsknappen.

Men vi vil faktisk meget hellere have, at du ringer, laver en aftale og kigger forbi. Så kan du se pladsen og møde kollegerne – og så kan vi sammen finde ud af, om vi er det rigtige match.

Skriv til Rasmus Nolvi på rasmus.nolvi@stenarecycling.com, og så finder vi et tidspunkt, der passer.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Det starter med dig!

Når du træder ind i Stena Recycling, har du en sjælden mulighed for både at udvikle din karriere og være med til at skabe en bedre fremtid for os alle. De fleste steder kan begreber som bæredygtighed og klima godt blive lidt abstrakte. Hos os er det super konkret og lige netop det, vi har arbejdet med i rigtig mange år.

I Stena gør vi ikke tingene unødigt komplekse. Har du en god idé, og kan vi se, at den skaber værdi hos os eller hos kunderne, så er banen din. We care er vores måske vigtigste værdi, som alle ca. 3.300 kolleger i 7 lande kan spejle sig i. Det gælder fra sikkerhed – som altid er prioritet nummer 1 – til daglig interesse og omsorg for ens kolleger. I Danmark er vi ca. 400 medarbejdere fordelt på 18 filialer. Skal du være den næste så bare husk, at hos Stena starter alting med dig. Læs mere på stenarecycling.dk/karrierehttps://www.stenarecycling.com/da/karriere/karriere/


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Læs mere

Når du træder ind i Stena Recycling, har du en sjælden mulighed for både at udvikle din karriere og være med til at skabe en bedre fremtid for os alle.

De fleste steder kan begreber som bæredygtighed og genvinding godt blive lidt abstrakte. Hos os er det konkret og lige netop dét, vi har arbejdet med i rigtig mange år. Du vil derfor opleve en ambitiøs organisation med en markant vision og en enorm mængde viden.

Mange af dine kolleger har været her i mange år. De er ikke gået i stå, men både vi og vores branche er i konstant udvikling.

En glad mand

I Stena gør vi ikke tingene unødigt komplekse. Har du en god idé, og kan vi se, at den skaber værdi hos os eller hos kunderne, så er banen din. Det afspejler også vores kultur, for hos os er et ord et ord. Vi siger, hvad vi gør, og gør, som vi siger.

We care er vores måske vigtigste værdi, som alle ca. 3.000 kolleger i 7 lande kan spejle sig i. Det gælder fra sikkerhed, som altid er højeste prioritet, til daglig interesse og omsorg for ens kolleger. Vi er ca. 375 medarbejdere fordelt på vores mange filialer i hele landet.

To meget glade mænd

I Stena har vi medarbejdere i fire kategorier. Målt på antal har vi langt flest kolleger i produktionen fordelt på vores mange filialer i hele landet.

Omkring dem har vi så de salg, administration og specialister inden for blandt andet bæredygtig genanvendelse:

  • Produktion
  • Salg
  • Administration
  • Specialister
Medarbejder der står ved trappe

“Har du mod på at sige tingene højt, så har du en arbejdsgiver, som rent faktisk lytter til dig”

Simon Kirkeby Rasmussen, produktionsingeniør

Placeholder
  • 88 % af vores medarbejdere er stolte over at arbejde her
  • I Stena er intet vigtigere end medarbejdernes sikkerhed
  • Hver dag genanvender vi materiale svarende til to Eiffeltårne
  • Nordens største genvindingsvirksomhed
  • Vi favner alle affaldsløsninger og sikrer virksomheder et cirkulært og bæredygtigt aftryk

106 af medarbejderne har rated Stena Recycling på Jobindex