On-site tekniker til måling af luftemissioner

Aalborg Øst

Har du teknisk interesse og forståelse for måledata? Og trives du med at arbejde i felten? Så kan vi tilbyde en plads i et førende team af specialister i Skandinavien!

FORCE Technologys forretningsområde Clean Air Technology er førende indenfor måleteknik i Skandinavien. På emissionsområdet består holdet af mere end 30 højt kvalificerede medarbejdere fordelt på fire kontorer i Danmark og Norge. Vi opretholder vores høje ekspertise ved bl.a. at varetage Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften og ved at deltage i udarbejdelsen af internationale standarder. I driften af vores egne laboratorier er nøgleordene kvalitet og præcision.

Du bliver en del af et team, som er drevet af faglig nysgerrighed og stolthed over vores høje faglige niveau. Vi har en uformel omgangstone og selvom vores hverdage er travle, går vi ikke på kompromis med det gode humør.

Om jobbet

Du får en vigtig rolle med opgaver on-site hos kunder, som typisk er industri- og energianlæg i Danmark og udlandet, men også kan være offshore. Samtidig med at du kommer omkring geografisk, kan du også få opgaver i højden! Vi sikrer, at du får en grundig oplæring i opstartsfasen, men du får hurtigt en meget selvstændig hverdag med ansvar for, at målingerne udføres korrekt og med stor præcision.

Dine primære opgaver i starten:

  • Aflæse, forstå og vurdere måledata
  • Opsætte måleinstrumenter og måle mængden og sammensætningen i emissioner fra skorstene
  • På sigt vil du få den fulde kontakt med kunden fra tilbud, planlægning af opgaven, over målinger til færdig rapport
  • Det er typisk standardmålinger af røggas, støv, dioxin og tungmetaller, vi udfører og målingerne foregår i henhold til vores akkreditering fra DANAK og en række interne procedurer og metoder for måling af emissioner.

Fleksibilitet er nøgleordet i jobbet, da dine arbejdsdage sjældent er ens - eller lige lange. Lange arbejdsdage modsvares af korte arbejdsdage og fridage, og sammen med kunden sørger vi for at tilrettelægge din arbejdstid, så din Work Life balance tilgodeses.

Din profil

Din uddannelse er ikke afgørende, så længe du har en teknisk forståelse, men vi forestiller os, at du kommer med en teknisk faguddannelse som fx elektriker, elektrotekniker, mekaniker, eller lign.

Vi leder efter en teknisk dygtig og samarbejdsorienteret kollega, der:

  • Har en solid teknisk forståelse og lyst til at løse praktiske udfordringer
  • Er nysgerrig og gerne fordyber sig i tekniske opgaver
  • Er struktureret, serviceminded og trives med en varieret arbejdsdag
  • Har erfaring med Microsoft Office, især Excel
  • Bevarer sit gode humør, selv i travle situationer.

For at matche jobbet, forestiller vi os:

  • Du er systematisk og struktureret og har fokus på, at alle detaljer er på plads - hver gang
  • Du forstår kvalitetssystemer og kan tilegne dig viden om måleprocedurer og metoder, da du skal arbejde under vores DANAK-akkreditering

Yderligere information

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.

Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Peter Bo Mortensen på 2269 7457.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

FORCE Technology medarbejdere FORCE Technology medarbejdere FORCE Technology medarbejdere FORCE Technology medarbejdere

Er du klar til at tage udfordringen op?

Hvis det her lyder som noget for dig, så grib chancen og så send os din ansøgning og CV. Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne allerede i dag.

Hurtige facts om FORCE Technology

Blev etableret i

Antal kontorer

Antal medarbejdere


FORCE Technology forsker
Et læringsmiljø i konstant bevægelse

Du træder ind i en virksomhed, der hele tiden bevæger sig for at være på forkant med den teknologiske udvikling. Det betyder, at du får mulighed for at arbejde med det nyeste udstyr, udforske ny viden og flytte grænserne for, hvad der er muligt, ved at teste ting af, der ikke er prøvet før.

Dermed får du chancen for at udvikle dig i og med din rolle, samtidig med at nye muligheder hele tiden åbner sig. Så i FORCE Technology kan du finde mange forskellige karriereveje. Karriereveje der former sig efter lige netop dig, din viden og dine ambitioner.

FORCE Technology teknikere FORCE Technology teknikere FORCE Technology teknikere

Følg os på: