Brøndby
Er du typen, der ikke er bange for at stille spørgsmål, tage ansvar og tage med ud på opgaver i sikkerhedssko og refleksjakke – og kan du også skrive knivskarpe tekster på dansk og engelsk?
I vores afdeling for BYGGERI hos FORCE Technology søger vi en alsidig og skriftstærk studentermedhjælper, der kan hjælpe os med alt fra ekstern kommunikation og tilbudstekster til rapporter, kursusbeskrivelser og planlægningen af sociale arrangementer.
Du vil blive en vigtig støtte i en afdeling, hvor dagene sjældent er ens. Dine opgaver vil blandt andet bestå i at:
Du kommer også til at prøve kræfter med helt lavpraktiske opgaver – og måske tage med ud på en teknisk opgave for at forstå, hvordan tingene fungerer i praksis.
Vi er 18 kolleger i BYGGERI – en farverig blanding af alt fra en tidligere fotohandler til civilingeniør, og vi dækker et bredt spænd af aktiviteter inden for materialer, byggeteknik og forskning. Aldersspændet går fra 29 til 67, og du vil møde en hjertelig og direkte tone i hverdagen.
Vi brænder for at gøre FORCE Technology til Danmarks mest synlige og førende materialeinstitut inden for BYGGERI – og vi har brug for din hjælp til at fortælle de gode historier og skabe sammenhæng i en kompleks hverdag.
Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.
Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Niels Boel på 4262 7099.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.
Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
Ansættelsestype: Studiejob
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Deltid
Hvis det her lyder som noget for dig, så grib chancen og så send os din ansøgning og CV. Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne allerede i dag.
Du træder ind i en virksomhed, der hele tiden bevæger sig for at være på forkant med den teknologiske udvikling. Det betyder, at du får mulighed for at arbejde med det nyeste udstyr, udforske ny viden og flytte grænserne for, hvad der er muligt, ved at teste ting af, der ikke er prøvet før.
Dermed får du chancen for at udvikle dig i og med din rolle, samtidig med at nye muligheder hele tiden åbner sig. Så i FORCE Technology kan du finde mange forskellige karriereveje. Karriereveje der former sig efter lige netop dig, din viden og dine ambitioner.