Distrikt: Nordjylland
Vil du være en del af vores MILWAUKEE® slutkundeteam, og har du lyst til at tage med på vores vækstrejse? Er du en vinder, og brænder du for at opbygge stærke relationer inden for den maritime branche?
TTI Nordic vokser stærkt – ikke mindst indenfor MILWAUKEE®. Vi udvider derfor vores team endnu engang og søger nu en engageret og handy Slutkundekonsulent, der kan demonstrere vores løsninger inden for transportbranchen – med særligt fokus på det maritime område. Succeskriteriet for denne rolle er at få alle professionelle, der arbejder med teknisk service, vedligehold og reparation i havne, på skibe og på maritime værksteder, til at arbejde mere effektivt og sikkert med MILWAUKEE®’s specialiserede værktøjer til området.
MILWAUKEE® udvikler og producerer en bred vifte af innovative højkvalitetsprodukter til transport og teknisk vedligehold – både på land og til vands. Som Slutkundekonsulent får du ansvar for at udbrede kendskabet til vores batteridrevne løsninger og værktøjssortiment hos professionelle brugere i den maritime sektor, herunder:
Vores fokus er at konvertere traditionelle pneumatiske og benzin-/dieseldrevne produkter til batteridrevne løsninger, der forbedrer arbejdsmiljøet, reducerer støj og vibration, og samtidig gør arbejdsdagen lettere og mere effektiv.
Du vil være med til at positionere MILWAUKEE® som den foretrukne leverandør til teknisk maritime løsninger – herunder værktøj til rustfrit stål, opgaver med begrænset plads, høj fugtighed, og vedvarende vibrationer. Vi tilbyder også robuste opbevaringssystemer, der egner sig til mobile maritime arbejdsmiljøer og udendørs brug.
Du arbejder fra dit hjemmekontor, men bruger det meste af din tid ude hos vores kunder. Du skal forvente ca. 20 overnatninger om året i Danmark og evt. i udlandet i forbindelse med messer og konferencer. Du vil have din daglige sparring med Mikkel Paulsen, som er teamleder for divisionen, og du rapporterer til lederen af slutkundekonsulenterne i Danmark.
Du har en stærk baggrund inden for teknisk arbejde med maritim drift, vedligehold eller reparation, fx som tidligere skibsmekaniker, tekniker i havnedrift, maskinmester eller med salg til maritime erhverv. Du forstår arbejdsgangen og behovene i miljøer, hvor der stilles store krav til holdbarhed, mobilitet og sikkerhed.
En ambitiøs arbejdsplads med stærkt sammenhold og stor frihed
Vi tilbyder en selvstændig stilling med ansvar, højt tempo og verdensklasse produkter. Vores ambitiøse kollegaer støtter hinanden og skaber gode resultater gennem stærkt sammenhold. Sammen hæver vi konstant niveauet for os selv og vores kunder – og vi har det sjovt undervejs. Vi oplever en vild vækst, så der er altid masser at lave. Der vil derfor aldrig være to dage der er ens i dette job, hvor vi giver dig stor frihed til at forme din arbejdsdag.
En arbejdsplads, hvor du er værdsat med udvikling i fokus
Som en del af MILWAUKEE® salgsteamet vil du opleve fuld støtte fra dine ledere og resten af organisationen, som alle deler samme ambition: at blive nr. 1. Vi vil gå utrolig langt for at sikre, at du bliver en stor succes i din rolle som vores næste slutkundekonsulent på det maritime transport-område. Du vil derfor løbende deltage i produkt- og salgstræning, som påvirker både din egen udvikling og MILWAUKEE®'s.
Vi tilbyder konkurrencedygtig løn, betalt frokostordning når du er på farten, attraktive bonusmuligheder, firmabil på gule plader, god pensionsordning og rig mulighed for karriereudvikling. Vi opdager hurtigt de dygtige og er ikke bange for at give dem mere ansvar og forfremme dem, der skiller sig ud.
Vi søger kun de bedste, men vi tror ikke på lange formelle motiverede ansøgninger…
Derfor, hvis du vil søge stillingen, skal du bare klikke på "Apply" og derefter:
1. Hvis du skulle udvælge 2 personlige kvaliteter og 2 professionelle kvaliteter, du gerne vil fremhæve for os, hvad skulle det være?
2. Beskriv kort dine salgserfaringer. Hvis du ikke har nogle, så kom gerne med eksempler, som kan være overførbare til rollen.
3. Hvis du skulle sælge dig selv som vores næste slutkundekonsulent inden for det maritime transport område, hvordan ville du overbevise os om, at du er den bedste kandidat?
Samtaler afholdes løbende. Optimal startdato er inden 1. august 2025.
Vi prioriterer en grundig og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor alle kandidater vurderes ordentligt. Derfor giver vi først tilbagemelding, når processen er nået til et relevant stadie – og i nogle tilfælde først, når den er afsluttet. Det betyder, at der kan gå noget tid, før du hører fra os. Vi håber på din forståelse og takker på forhånd for din tålmodighed.
Har du spørgsmål til jobbet tekniske område, kan du kontakte Teamleder Mikkel Paulsen på +45 40 27 76 39.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Milwaukee Tool er en markedets ledende producenter af Heavy-Duty elværktøj, tilbehør, havemaskiner, håndværktøj, opbevaring og værnemidler til byggepladsen.
Siden begyndelsen i 1924, Milwaukee Tool har søgt at lede markedet i holdbarhed og ydelse. Fokus har altid været på håndværket og hvordan arbejdsdagen kunne gøres lettere og mere effektiv på byggepladsen.
I stedet sætter vi os for at levere banebrydende innovation ved at tage ud på arbejdspladsen sammen med fagfolk for at forstå deres udfordringer – frustrationerne, behovene og de tidligere begrænsninger. Vi sigter mod at gentænke en løsning fuldstændigt med ny teknologi og enestående niveauer af design og ingeniørkunst.
Uanset om det handler om at bringe trådløs strøm til produkter og manuelle aktiviteter, der traditionelt har været med ledning eller gas, eller om fremskridt inden for grundlæggende værktøjer og udstyr, fokuserer MILWAUKEE på at arbejde direkte med brugerne for at hjælpe med at forbedre deres produktivitet og sikkerhed.
Techtronic Industries (TTI) er en hurtigt voksende verdensleder inden for elværktøj, tilbehør, håndværktøj, udendørs eludstyr, gulvpleje og apparater til gør-det-selv-folk (DIY), professionelle og industrielle brugere inden for boligforbedring, reparation, vedligeholdelse, byggeri og infrastruktur.