Sparekassen Danmark - I Sparekassen Danmark har vi mange visioner

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og i dit arbejdsliv

Erhvervssupporter til Support Erhverv Syddanmark

Er du struktureret, samarbejdsorienteret og klar til at tage ansvar for vigtige støtteopgaver i en travl hverdag? Vi søger en erhvervssupporter til Syddanmark i Aarup.

I rollen som erhvervssupporter bliver du en vigtig del af vores erhvervsteam. Du bidrager til, at kundesager og supportopgaver håndteres effektivt – og er med til at skabe værdi for både kunder og kollegaer.

Om afdelingen og teamet

Du bliver en del af vores team på i alt seks erhvervssupportere i Aarup inklusiv afdelingschef Daniel Andersen. Daniel har mange års erfaring i at løse tilsvarende opgaver andre steder i finanssektoren.

Supportteamet har sin base i Aarup og understøtter derfra erhvervsrådgiverne i vores erhvervsafdelinger i Odense og Vejle.

Om arbejdsfællesskabet og kulturen i teamet siger afdelingschef Daniel Andersen:

"Vores afdeling er kendetegnet ved et godt samarbejde.
Vi hjælper altid hinanden og skaber en atmosfære med godt humør.

Vi arbejder målrettet på at kunne støtte erhvervsrådgiverne endnu bedre,
og vi bidrager derigennem til at vores kunder får den bedste oplevelse."

Om jobbet som erhvervssupporter

Som erhvervssupporter vil du blandt andet skulle hjælpe erhvervskunderådgiverne med løbende opfølgning på kundesager. Opgaverne spænder bredt og vil blandt andet inkludere:

  • kreditforeningssager
  • udarbejdelse af dokumenter
  • sikkerhedshåndtering og -registrering
  • overførsel og onboarding af nye erhvervskunder
  • assistance i forbindelse med kreditrelaterede opgaver.

Jobbet indeholder desuden kundekontakt, hvor du sammen med erhvervskunderådgiverne sikrer den gode kundeoplevelse.

For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt for dig at vide

Din baggrund er ikke afgørende, men vi prioriterer en profil, der har erfaring eller andet finansielt kendskab.

Måske arbejder du i dag med opgaver relateret til privatkunden og ønsker at udvikle dig til at kunne håndtere supportopgaver på erhvervskunden. Det kan også være, du arbejder med økonomi, som erhvervsrådgiver eller noget helt tredje.

Det vigtigste er, at du er interesseret i at indgå i et supportteam, som spiller en central rolle i at sikre, at vi som afdeling kan levere gode kundeoplevelser.

Du kan sikkert genkende dig selv i nedenstående karaktertræk:

  • Du sætter en ære i, at tingene er i orden.
  • Du har bred faglig viden om finansielle ydelser.
  • Du nyder at have flere opgaver i gang på samme tid.
  • Du har stor interesse for gennemførsel af kundesager.
  • Du har en munter attitude og tager gerne initiativ.
  • Du fungerer godt både alene og i samarbejde med andre.

Du skal være klar til at bidrage med dine værdier, dele dine erfaringer, skabe arbejdsdage med en god atmosfære samt medvirke til et støttende kollegialt og fagligt miljø.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Daniel Bjerg Andersen
Afdelingschef
Tlf.: 9657 5935
Mobil.: 2179 0953
dba@spard.dk

Carsten Berg Søfeldt
Regionsdirektør, Erhverv
Tlf.: 9657 7923
Mobil.: 2926 1820
cas@spard.dk

Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 9657 5098
Mobil.: 3051 7178
clj@spard.dk

Ansøgning

Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Sparekassen Danmark i tal

8.

største pengeinstitut i Danmark

385.000

kunder

1700

ansatte

69

adresser

Landets største garantsparekasse

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.

Søren Kjær
Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og vores tre værdier skal bane vejen for det.

Ambitiøs

Sund fornuft

Tillid

Lene Nørmølle Schreiner Souschef, Suldrup afdeling

Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.

Lene Nørmølle Schreiner
Souschef, Suldrup afdeling
Morten Lybæk Zimmer Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg

Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.

Morten Lybæk Zimmer
Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg
Mads Krog Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.

Mads Krog
Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Hvorfor søge job i Sparekassen Danmark?

I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.

En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.

Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.

Sund fornuft er (også) at tænke på fremtiden

Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.

Helle Dalgaard
Kundemedarbejder, Struer afdeling

6 fordele ved at arbejde hos os

Medarbejderudvikling

Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.

God pensionsordning

Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.

Sundhedsforsikring og tandforsikring

Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.

Attraktiv overenskomst

Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.

Sociale arrangementer

Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.

Ferieboliger

Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.