Contract Manager

København Ø

Her bliver du en vigtig kollega i det team, der håndterer kontrakter med PFA’s eksterne leverandører. Din hverdag bliver fyldt op med alt det, du kan lide at arbejde med: Spændende Interessenter, masser af kontrakter, indflydelse og et detaljeret indblik i, hvordan PFA fungerer og opererer,” siger Kasper Gustafsson, der er chef for Procurement & Kontraktstyring i PFA.

Kasper Gustafsson, der er chef for Procurement & Kontraktstyring i PFA

Du styrer PFA’s kontrakter effektivt og sikkert

Du bliver en del af teamet ’Kontraktstyring,’ der håndterer PFA’s kontrakter med mere end 1000 eksterne leverandører – fra marketingbureauer til vinduespudsere og rekrutteringsfirmaer. Som teamets nye contract manager har du ansvar for at administrere aftaler. Du er også med til at forhandle og indgå aftaler, og du har hele tiden fokus på at gøre PFA’s relation til leverandørerne endnu bedre. Hverdagen bliver varieret. Du lærer en masse om PFA og ikke mindst om bredden i vores samarbejdsrelationer med eksterne leverandører. Der er travle og udadvendte timer, hvor du samarbejder tæt med teamet, dine øvrige kolleger i Procurement & Kontraktstyring, andre afdelinger i PFA og leverandører. Og så er der mere koncentrerede timer, hvor du udarbejder og administrerer kontrakterne ved dit skrivebord i vores nye kontrakt- og leverandørstyringssystem.

Dine nøgleopgaver er at:

  • overvåge og administrere eksisterende kontrakter, sikre overholdelse og optimere leverandørperformance samt PFA's brug af kontrakterne
  • følge op på kontrakternes økonomi i forhold til værdiskabelsen for PFA assistere med indgåelse og forhandling af kontrakter med leverandører inden for HR, Facility Management, konsulent og marketingydelser
  • arbejde tæt sammen med interne interessenter og sikre at indkøbene matcher deres og PFA’s behov
  • vedligeholde gode relationer med leverandører samt interne interessenter for at sikre kontinuerlig styring, forbedring og innovation
  • håndtere risici og overholdelse af lovgivning samt interne politikker i forhold til styring af kontrakter.

Du har erfaring med at arbejde med kontrakter og data

Vi har brug for dig, der:

  • kommer med erfaring med contract management og indkøb
  • kan analysere kontraktsdata og identificere muligheder for optimering, værdiskabelse og besparelser
  • ved hvordan man læser og forstår en faktura
  • er serviceminded og kan omstille dig hurtigt, når det er nødvendigt
  • har fokus på udvikling af egne og teamets opgaver
  • er god til at arbejde med dine opgaver på egen hånd og kan forhandle.

Et job med gode rammer og kolleger

Kontraktstyring har fem andre engagerede kolleger, hvor de fleste har en juridisk baggrund og lang erfaring med kontraktstyring, opfølgning og rapportering. Teamet har en ledelse, der giver os frihed og ansvar, og der er en god stemning i teamet, hvor vi arbejder tæt sammen for at opnå vores fælles mål. Som kollega i PFA kan du mærke, at vi har fokus på din arbejdsglæde, sundhed og trivsel. Du kan se frem til at arbejde i vores velfungerede domicil få meter fra Nordhavn Metrostation og havnemiljøet. Du har mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen og ret til at gå ned på 80% arbejdstid til 80% løn. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubber, hvor du kan dyrke dine interesser i selskab med gode kolleger.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send os bare dit CV

Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Kasper Gustafsson, der er chef for Procurement & Kontraktstyring i PFA, på tlf.: 24 93 04 22 eller via kgu@pfa.dk. Vi ser frem til at høre fra dig og senest den 8. juni 2025.

PFA

Om os

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning

Løn, pensionsordning og medarbejdergoder

Sundhed og trivsel

Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.

Sundhed og trivsel

Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFA’s CR-rapport.

Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.

Karriere med mere mening

badge

Mere til kunderne

PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.

badge

Mere mening

PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.

badge

Mere udvikling

Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.

badge

Mere arbejdsglæde

Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.

badge

Mere fremtid

Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.

Målret din ansøgningLæs mere
PFA
Ansættelsesprocess>Læs mere