Studentermedhjælper til .net udvikling og support

København Ø

Se her, hvis du ønsker et studiejob, hvor du lærer en masse om softwareudvikling i praksis og om, hvordan man får applikationer til at køre i et større applikationslandskab. Samtidig kan du opnå alle fordelene ved at opbygge studierelevant erfaring i en stor organisation som PFA, der har utallige muligheder for nyuddannede.

Jimmy Jensen, Leder af Integration & Application mgnt. i PFA.

Du skal være med at sikre information om PFA’s integrationer

Her får du en arbejdsdag, der begynder med, at du træder ind i PFA’s domicil, ganske tæt på Nordhavn Metrostation. Over en god kaffe fra caféen hilser du på dine syv engagerede kolleger i Integrationsteamet. Vi har ansvaret for application management og PFA’s integrationsplatforme – det centrale nervesystem, som alle it-systemer i PFA kommunikerer igennem. Teamet sikrer stabil drift på platformen, hvor mere end 80 primære systemer og 200 sekundære systemer kommunikerer med hinanden.

Som studentermedhjælper skal du arbejde med .Net udvikling i en Azure cloud applikation, hvor oplysninger om integrationer registreres. Du kan lære en masse og skabe dig et godt netværk. Vores nuværende studentermedhjælper, der snart stopper hos os, lærer dig op. Du skal arbejde 15-20 timer om ugen, og vi tilpasser arbejdstiden, så den passer med dit studie.

Dine nøgleopgaver er at:

  • være med til at holde applikationen kørende og implementere nye funktionaliteter
  • udvikle i .Net og SQL
  • foretage konfiguration i Azure cloud, herunder Azure DevOps
  • løse administrative opgaver.

Du interesserer dig for it-udvikling og vil lære nye ting

Vi søger dig, der:

  • er i gang med en teknisk uddannelse med fokus på it-udvikling
  • er ved at afslutte din bachelor eller er i starten på din kandidatuddannelse på DTU, ITU eller lignende
  • har viden om .Net udvikling
  • er god til at fordybe dig i opgaver men kan også skabe relationer og samarbejde med mange forskellige faglige profiler
  • er struktureret, nysgerrig efter at lære nye ting og god til at nå i mål med opgaverne.

Du kan se frem til engageret teamwork

Du vil møde et team med effektivt samarbejde og et sammenhold, hvor vi støtter hinanden og har både administrative og tekniske færdigheder. På tværs af PFA har vi mere end 100 studentermedhjælpere, og du får god mulighed for at skabe netværk via PFA Students – både fagligt og socialt – og for at deltage i sociale events som fredagscafé, oplæg, biografture, sportsarrangementer og meget andet. Som kollega i PFA mærker du fra dag 1, at vi har fokus på godt kollegaskab, din udvikling, sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Du kan se frem til gode arbejdsforhold – fx byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away med hjem.

Vil du være en del af holdet?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 25. maj 2025. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jimmy Jensen, der er leder af Integration & Application mgnt. i PFA, på tlf.: 39 17 48 96.

PFA

Om os

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Ansættelsestype: Studiejob

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Deltid (15–20 timer)

Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning

Løn, pensionsordning og medarbejdergoder

Sundhed og trivsel

Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.

Sundhed og trivsel

Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFA’s CR-rapport.

Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.

Karriere med mere mening

badge

Mere til kunderne

PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.

badge

Mere mening

PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.

badge

Mere udvikling

Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.

badge

Mere arbejdsglæde

Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.

badge

Mere fremtid

Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.

Målret din ansøgningLæs mere
PFA
Ansættelsesprocess>Læs mere