Frederikssund Kommune

Skoleleder til Ådalens Skole

Nærværende og tydelig skoleleder søges til Ådalens Skole

Vil du stå i spidsen for en skole, der arbejder strategisk og målrettet på at udvikle inkluderende læringsmiljøer?

Vi har fokus på

På Ådalens Skole har vi fokus på at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor alle elever – uanset forudsætninger – trives og udvikler sig fagligt og socialt.

Vores nye skoleleder skal have et stærkt børnesyn og evnen til at omsætte børnesynet i praksis, så det afspejles i skolens kultur, pædagogik og i samarbejdet med forældre. At skabe stærke læringsfællesskaber for eleverne er helt central, og du skal kunne lede og inspirere medarbejderne til at finde løsninger, der understøtter alle elevers deltagelse i fællesskabet.

Det indebærer bl.a., at du tager teten på at omsætte den strategiske retning for skoleområdet til klare, håndgribelige mål og daglig praksis i samarbejde med lederkollegaer, chef og direktør.

Ådalens Skole er Frederikssund Kommunes største folkeskole med ca. 1.000 børn og 130 medarbejdere. Skolens almene klasser er inddelt i 0.-3. klasse, 4.-5. klasse samt 6.-9. klasse i den almene del af skolen og inddelingen understøttes af bygningernes placering og indretning.

Skolens kultur og profil er en sammensmeltning af en stærk idrætsfaglig profil, en stærk kreativ profil, et fokus på fællesskabet og et mål om at styrke fagligheden. Læs mere om Ådalens Skole her: Aadalensskole.aula.dk.

Vi søger

Vi søger en nærværende og tydelig leder, som har lysten og kompetencerne til at sætte sig i spidsen for opgaven omkring stærkere læringsfællesskaber.

Du er en leder, som involverer ledere og medarbejdere i det pædagogiske arbejde og sikrer et konstruktivt samarbejde med de tillidsvalgte på skolen. Du har et stærkt fokus på, hvad det er, vi vil som skole og på, hvad der er vores mål. Samtidig har du respekt for skoledriften, og du er god til at prioritere, hvad der skal skrues op for og hvad der kan drosles ned.

Du er bevidst om, at din kommunikation skal være i øjenhøjde med modtageren, og du har et fast princip om at skabe gennemsigtighed. Det gør du bl.a. ved at sikre, at vigtige budskaber kommer ud at leve uden for ledelsesgangen, og at der løbende bliver givet status op på alle igangsatte indsatser.

Vi forventer, at du, foruden en relevant pædagogisk uddannelse, har erfaringer med ledelse på skoleområdet og erfaring med ledelse af ledere. En ledelsesmæssig efteruddannelse vil være en fordel.

Læs mere i job- og personprofilen her.

Hvem er vi

Skolerne i Frederikssund Kommune hører ind under Center for Børn og Skole, hvor vi arbejder vi med drift, udvikling og understøttelse på tværs af 0-16 års-området.

Vi har en klar ambition om at skabe en skole, der er inkluderende, fagligt stærk og i tæt samspil med lokalsamfundet. Vi arbejder målrettet med at styrke fællesskaberne i skolen, så alle børn og unge oplever sig som en værdifuld del af skolens liv.

Skoleområdet er kendetegnet ved en stærk ledelsesstruktur, hvor skolelederne indgår i et forpligtende arbejdsfællesskab, der arbejder sammen om at udvikle hele skolevæsenet. Der er fokus på videndeling, fælles strategisk retning og en kultur, hvor man løfter i flok.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver kontraktansat i Frederikssund Kommune i henhold til lederoverenskomsten.

Ansættelsen er med tiltrædelse den 1. august 2025.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte centerchef Trine Venbjerg Hansen på telefon 27 29 91 37.

Har du lyst til at besøge Ådalens Skole, er du velkommen til at kontakte administrativ leder, Iben Bækkelund Jagd på telefon 23 82 02 59, for nærmere aftale.

Ansøgningsfrist

Tirsdag 3. juni 2025, kl. 23:59.

Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag 12. juni 2025 (1. runde) og torsdag 26. juni 2025 (2. runde).

Bemærk, at der vil være en test i uge 25 (mellem 1. og 2. samtalerunde). I den forbindelse vil der være et fysisk eller online testmøde med erhvervspsykolog.

Ansættelsesforhold: Fuldtid

Tiltrædelse: 1. august 2025

Ansøgningsfrist

Tirsdag 3. juni 2025, kl. 23:59

Ansøgning sendes til

Dette job kan kun søges via 'SØG JOB'-knappen herunder

Arbejdssted

Ådalens Skole

Ansættelsesforhold

Fuld tid

Tiltrædelse

1. august 2025

Kontakt

Centerchef Trine Venbjerg Hansen på telefon 27 29 91 37

Frederikssund Kommune