Har du et innovativt og løsningsorienteret mindset – og lyst til at tage samarbejdet med vores industrikunder til nye højder? Så er du måske vores nye Account Manager hos Lemvigh-Müller.
Du bliver en del af Lemvigh-Müller, som er en fondsejet virksomhed med 1300 ansatte, og som blandt andet støtter velgørende formål i Danmark. Vi er en virksomhed, som har fokus på den gode balance mellem arbejds- og familieliv, og som gør meget for at skabe den fleksibilitet, der skal til for, at du kan forløse dit fulde potentiale. Vi støtter op om fælles indsatser og fejrer vores succeser i form af medarbejder-gratialer, medarbejderudbytte, legater og meget mere.
Du indgår i vores professionelle og ambitiøse industri salgsteam i Region Syd, hvor over 30 kolleger med stor faglighed servicerer og udvikler vores samarbejde med små og store industrielle kunder. Dine kolleger sidder på kontorerne i regionen, hvor du også jævnligt vil deltage i salgsmøder, produkt- eller salgstræning og andre relevante aktiviteter. Du er bosiddende i Region Syddanmark og arbejder med udgangspunkt fra din egen adresse, og du bruger størstedelen af din tid med kunderettede aktiviteter.
Som Account Manager får du ansvaret for lønsomheden og udvikling af din egen kundeportefølje i distriktet, og du arbejder løbende sammen med kolleger om udvalgte projekter, hvor du kan bidrage med dine tekniske og kommercielle indsigter.
Den rette profil har evt. en teknisk uddannelse fx, Maskinmester – automatiktekniker – elektriker – konstruktør eller lignende, og du har bevist dine evner i opsøgende teknisk salg til professionelle brugere. Hvis du desuden kan nikke genkendende til nedenstående, så er det måske dig, som vi mangler:
Ønsker du at søge denne stilling, så klik på ansøgningsknappen. Vi gør opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Kenneth Mørk på tlf. 2269 8754.
I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Diversitetsløftet. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Du behøver kun at sende os dit CV – og undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende.
Hver dag sørger Lemvigh-Müller for, at varer fra tusindvis af producenter bliver leveret på rette sted og tid til installatører, industrivirksomheder og byggepladser i hele landet. Men vi gør mere end at pakke og levere. Siden 1846 har vi som forretningspartner sat vores viden, indsigt og erfaring i spil. Vi tager medansvar for, at vores kunder får succes - også når morgendagen kræver nye løsninger, fx indenfor digitalisering og grøn omstilling.
Som fondsejet virksomhed er samfundsansvar en del af Lemvigh-Müllers DNA. Ud over geninvesteringer i virksomheden går en del af vores overskud bl.a. til donationer via fondene til kulturelle, sociale og produktive formål samt støtte til medarbejdere.
Mads Hay Pedersen, HR-direktør
Det er mennesker, der gør hele forskellen, når de produkter og løsninger, man sælger, ligner konkurrenternes til forveksling. Det ved vi, og det lever vi efter.
Vi har som Danmarks største stål- og teknikgrossist mere end 550.000 varenumre på lager, men vores mest værdifulde aktiv er ubetinget vores 1.450 medarbejdere.
Det er vores medarbejderes viden, kompetencer og erfaring, som er med til at sikre, at tingene falder i hak i vores kunders forretning. At produktionen kører, at opgaverne og projekterne lykkes, giver vækst og overskud – i går, i dag, i morgen. Vi kalder det ”Når erfaring skaber fremtid”.
Derfor passer vi godt på vores medarbejdere. Det er en grundlæggende tankegang i Lemvigh-Müller. For vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til fremtiden.
Som medarbejder vil du opleve en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor du har høj grad af medbestemmelse. Hvor der bliver investeret i din personlige og professionelle udvikling. Hvor der er fuldt ledelsesfokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, trivsel og engagement – og i det hele taget skabe de bedste rammer for din arbejdsglæde.
Lemvigh-Müller har overskudsdeling. Ordningen omfatter alle medarbejdere, som alt efter overskuddets størrelse får tildelt andele ud fra anciennitet. Som medarbejder kan du også få økonomisk tilskud til livets store øjeblikke og via Lemvigh-Müller fonden søge om bl.a. ’barnevogns’- og ’bryllupspenge’. Det er muligheder, som gennem en menneskealder har været med til at tegne den særlige ånd, der er i Lemvigh-Müller.
Pernille Wichmann, Senior Sales Director
MEDARBEJDERE
KUNDER
VARENUMRE
HOVEDKONTORER
CENTRALLAGRE
HÅNDVÆRKERBUTIKKER
KR. I OMSÆTNING (2024)
Sofie Kølgaard Reichel, Head of IT Business Systems