København & Brøndby
Brænder du for ejendomsdrift, og har du øje for god kvalitet og service? Er god beboerpleje og godt samarbejde med eksterne håndværkere vigtigt for dig?
Så er du måske vores nye ejendomstekniker til vores ejendomme i Storkøbenhavn.
Før vi keder dig med alle vores krav til dig, så lad os dykke ned i, hvad vi giver dig for at være med til at drifte vores ejendomme.
Du bliver en del af en dejlig arbejdsplads med en positiv og uhøjtidelig omgangstone, hvor ordentlighed er vores allervigtigste værdi. Det betyder, at vi gør meget ud af netop at agere ordentligt - både overfor hinanden, vores samarbejdspartnere og lejere, men også i forhold til det omkringliggende samfund. Derfor prioriterer vi også at ryste vores kolleger sammen og at løfte i flok.
Du må meget gerne være uddannet ejendomsservicetekniker eller have en håndværksmæssig baggrund, hvor du har arbejdet med lignende driftsopgaver, men det er ikke et krav. Hvis du har et par års erfaring fra lignende stilling og har erfaring med i-Syn er det helt klart et plus. Det er vigtigt, at du har lidt fornemmelse for IT, da både opgaver og lejerhenvendelser sker på smartphone eller iPad. Endelig er det et krav, at du har ren straffeattest og førerbevis til almindelig personbil.
AKF er et ejendoms-, projektudviklings- og investeringsselskab, der udvikler og driver erhvervs- og boligejendomme samt investerer i danske service- og produktionsvirksomheder. Læs mere om os her.
Som ejendomstekniker hos AKF bliver du en del af et mindre team, der har ansvar for driften af vores ejendomme i Storkøbenhavnsområdet. Det betyder at du får en unik mulighed for at afprøve mange forskellige opgaver, i et trygt miljø, med masser hjælp og opbakning.
Vi lægger vægt på at skabe et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig sparring og dialog. Vi tror på, at vi opnår de bedste resultater sammen, når alle trives og udvikler sig. Vi ser frem til at møde dig"
Så send os din ansøgning og CV til job@akfholding.dk hurtigst muligt dog senest den 31. maj 2025. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Kenneth Sibbern på tlf. 24 48 48 86 eller mail ksi@akfholding.dk, eller driftschef Henrik Bomholt på tlf. 81 88 63 94 eller mail hbo@akfholding.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Vi er 80 kolleger og mange fagligheder samlet under samme tag, og vi arbejder sammen om at udvikle og drive spændende boligprojekter og erhvervsejendomme. Vi har mere end 60 ejendomme (centreret omkring Storkøbenhavn) fordelt på boliger, kontorer, butikker, hoteller og lagere. Og flere ejendomme kommer løbende til.
Det skal være sjovt at gå på arbejde, og derfor har vi kontinuerlig fokus på et godt, velfungerende arbejdsmiljø samt udvikling af den enkelte medarbejder.
Ledelse spiller også en stor rolle hos os, fordi god ledelse er en forudsætning for at spille vores medarbejdere stærkest.
Vi bestræber os på at skabe et fællesskab præget af respekt og tillid, og derfor har vi også en række sociale arrangementer såsom fredagsbar, fester, gå-hjem-møder og studieture.