Tre kolleger der går og snakker og smiler Tre kolleger der går og snakker og smiler

Hørespecialist til den dejligste solskinsø

Rønne, Frederiksberg, Greve, Glostrup eller Taastrup

Bor du på Bornholm, eller drømmer du om at arbejde der? Og kan du måske endda også lide røget sild? Så har vi denne unikke mulighed til dig, der lever for at levere god service og rådgivning til mennesker med nedsat hørelse, så de får en bedre livskvalitet.

Du kan vælge mellem at arbejde:

  • 25 timer i vores høreklinik i Rønne.
  • 37 timer fordelt på to dage i Rønne og tre dage i enten Greve, Glostrup, Taastrup eller på Frederiksberg.
  • 37 timer fordelt på tre dage i Rønne og to dage i enten Greve, Glostrup, Taastrup eller på Frederiksberg.

Transporttiden mellem klinikkerne er – exceptionelt i denne stilling - inkl. din arbejdstid, og vi betaler for turen med Kombardo Expressen.

Du tilbydes en fast lønpakke, bonusordning og betalt frokostpause. Der er ingen weekend- eller aftenarbejde

Hvilken model passer dig bedst?

Jobbet som Hørespecialist

Vi meget stolte af vores høreapparater, som uden sammenligning er premium-produkter. Så læs endelig nærmere om vores produkter og forstå stoltheden: www.audika.dk/hoereapparater/modeller-og-maerker.

Du deltager i rejsen fra høreprøve til tilpasning og serviceopfølgning, hvor du som motiverende kommunikator sikrer, at kunderne får en god oplevelse, og går derfra med det høreapparat, der passer bedst til deres situation.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • Servicere og rådgive potentielle kunder gennem hele kunderejsen, indtil de køber et høreapparat, hvorefter du yder opfølgende service og rådgivning.
  • Følge op på alle potentielle kunder, herunder dem der bliver genereret via vores kontaktcenter.
  • Foretage opfølgende opkald på aflysninger.
  • Planlægge kalenderen med høreprøver og tilpasninger, så aftalerne ligger optimalt.

Kvalitet og faglighed er vigtigt i alt hvad vi gør. Derfor arbejder du også med det nyeste audiologiske teknologiske udstyr.

Arbejdet udfører du efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Høreapparatsbehandling og gældende regler efter vores klinikmanual og audiologiske protokol.

Din baggrund som hørespecialist

  • Du kommer med en relevant uddannelse som audiolog, audiologopæd, audiologiassistent eller lignende.
  • Erfaringen har du fra høreomsorgen i form af diagnosticering og behandling af høretab, samt rådgivning og gerne salg af høreapparater.
  • Du er anerkendt for at være initiativrig i din kundekontakt og opfølgning. Kunderne roser dig for at gøre svært fagligt information letforståeligt og siger, at de føler sig set, forstået og draget omsorg for.
  • Du genkender dig arbejdsmæssigt i værdierne: gensidig tillid, godt samarbejde og "can-do attitude", som er værdier, vi vægter højt.

Mød din nye leder

I denne stilling refererer du til Regional Sales Manager, Sanne B. Lundgren, der er leder for Sydøst teamet af hørespecialister.

Her sætter Sanne lidt flere ord på teamet og hendes tilgang til ledelse:

Jeg tror på at resultater skabes gennem mennesker. Med en stærk tro på tillid, samarbejde og tydelig kommunikation, arbejder jeg for at skabe et arbejdsmiljø, hvor mine medarbejdere føler sig set, hørt og værdsat. Jeg tror på, at en sund kultur og en stærk teamånd er nøglen til langvarig succes – og det er dét, jeg arbejder for hver dag

Sanne B. Lundgren, Regional Sales Manager

Sammen med Sanne fastlægger du de specifikke mål og forventninger, der er for din stilling.

Mød dit nye team

Din tætteste samarbejdspartner er Charlotte, der er kundekoordinator på deltid i Rønne. Afhængig om du også vælger at arbejde i et af de andre høreklinikker i hovedstaden, vil du også have et godt og professionelt samarbejde med en kundekoordinator der.

I Audika går vi ind for frie rammer med plads til os alle, plads til at grine, og plads til at værne om godt kollegaskab og samarbejde både i det nære og på distancen. Det vil derfor også være helt oplagt at sparre med andre hørespecialister og kollegaer fra høreklinikkerne på tværs af Region Sydøst, der dækker over Sydsjælland, Sydhavsøerne og Bornholm - både over Teams og når vi mødes til regionsmøderne.

Bliv en del af vores team og vækstrejse

Send en kortfattet ansøgning og CV til os senest den 1. juni 2025.

Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via vores online platform.

Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Regional Sales Manager, Sanne B. Lundgreen: slul@audika.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hos Demant værdsætter vi mangfoldighed, lighed og inklusion (DE&I), og vi er forpligtet til at skabe et inkluderende arbejdsmiljø. Vi modtager gerne ansøgninger fra alle kvalificerede kandidater uanset etnisk baggrund, personlighed, alder, køn og uddannelse. Mangfoldighed er en del af vores kulturelle DNA. Kvinder i STEM-områder opfordres især til at søge, da Demant støtter FN's mål 5 for bæredygtig udvikling om ligestilling.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Deltid (25–37 timer)

Læs mere

Kulturen i Audika

Når du går på arbejde i Audika, skal det være givende, meningsfuldt og sjovt. Du vil få en hverdag med højt til loftet, fingeren på pulsen og rig mulighed for at præge hverdagen i den retning, du ønsker. Det mener vi, fremmer et arbejdsmiljø baseret på inklusion, ærlighed, integritet og respekt.

Vi arbejder tæt sammen og supplerer hinanden på tværs af landet for at skabe de bedste forudsætninger for vores kunder og medarbejdere. Vi klæder dig på til at kunne varetage dine opgaver og værdsætter altid proaktivitet og nye idéer.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os, her.

Mød Emil og Maria og få et indblik i hverdagen i klinikken i Lyngby, hvor det at gøre en forskel for andre, team-work og sparring på tværs af organisationen er en essentiel del af hverdagen.

hvid pil der peger op

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med nedsat hørelse?

Se Audikas ledige stillinger

Om Audika

Audika er en kæde af private hørecentre. Vi har over 35 klinikker fordelt rundt i landet, som består af vores dygtige og engagerede hørespecialister og kundekoordinatorer. Som en del af Audika er du med til at gøre en livsforandrende forskel for mennesker med nedsat hørelse. Vi hjælper ikke kun mennesker med at høre igen – vi hjælper dem med at genetablere kontakten til omverdenen. Det er vores fornemmeste opgave.

Audika er en del af Demant, som er en af de førende organisationer indenfor høreomsorg med over 100 års erfaring. Du vil derfor ikke kun få kollegaer i Danmark - men også rundt omkring i verden. Vi har altid adgang til den nyeste viden og teknologi indenfor branchen, hvor vi samarbejder på tværs af gruppen. Vi er en global kæde med en lokal tilgang. Læs mere om Audika her.

gruppebillede af kolleger
facebook ikon blog ikon