Bjæverskov

Specialist til Regulatory Reporting i Medicovirksomhed

cook medical - chevron previous
cook medical - chevron next

Vil du være med til at sikre kvaliteten af medicinsk udstyr til behandling af patienter med blodkarsygdomme over hele verden? Så kan vi tilbyde dig et job, hvor du vil spille en nøglerolle i håndteringen af regulatorisk rapportering samt kommunikation til myndighederne globalt.

I jobbet som Regulatory Reporting Specialist sætter du din ekspertise i spil, når du behandler og vurderer reklamationer, hændelser, eller feedback fra vores brugere og kunder på det globale marked ift. til indrapportering til de regulatoriske myndighederne. Derudover vil du spille en vigtig rolle ift. faciliteringen af field actions samt indrapportering af disse til myndighederne. Vigilance og Field Actions er ”key-words” for os – og hvis dette også vækker din interesse, er du måske vores nye kollega.

Velkommen til!

Regulatory Reporting er en del af vores Quality Assurance afdeling og teamet består af 3 dedikerede kolleger (udover dig), der værdsætter godt samarbejde og respekt for hinanden. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde, og ser det som en stor fordel, da det giver os et solidt grundlag for god sparring og et bredt kompetenceområde. Dette er gavnligt i vores daglige arbejde, hvor vi håndterer opgaver, der sjældent er ens og ofte har korte deadlines. Derudover sætter vi alle stor pris på hinanden – også udenfor kontorets fire vægge – så du kan glæde dig til at være en del af et socialt og engageret team, som sætter faglige såvel som sociale interaktioner i højsædet.

Tæt samarbejde giver de bedste resultater

Vi modtager reklamationer og hændelser fra hele verden, som registreres i et globalt databasesystem, Trackwise. Vores primære opgave er at forsøge at forstå, hvad kunden har oplevet i de forskellige hændelser og herefter vurdere om hændelsen skal indberettes til en myndighed baseret på regulatoriske krav i de markeder, vi sælger vores produkter til. Vi er selv ansvarlige for at indberette til myndigheder i Europa og USA. For andre lande overvåger vi globalt, at alle hændelser, som skal indberettes, bliver indberettet i tide af den ansvarlige samarbejdspartner.

Derudover har vi et tæt samarbejde med vores kollegaer i Post Market Quality Engineering, som viderebehandler hændelserne efter vores gennemgang, og sikrer en dybdegående undersøgelse af selve hændelsen.Ved field actions, spiller vi en aktiv rolle ift. facilitering af aktionen. Vi indgår i et globalt samarbejde med alle Cook sites og andre samarbejdspartnere, der sikrer, at vi informerer vores kunder samt de relevante myndigheder inden for de gældende deadlines.

Ansvarsområder:

Du kommer blandt andet til at:

  • håndtere samt evaluere hændelser registreret fra vores kunder
  • udarbejde og indsende MIR-rapporter i Europa og MedWatch rapporter i USA
  • kommunikere løbende med myndigheder ved forespørgsler på indrapporterede hændelser
  • indgå i samarbejde med kollegaer på tværs af virksomheden i Danmark men også på tværs af Cook Sites globalt
  • styre ”slagets gang” globalt ved initiering af en field action
  • udarbejde og indsende FSCA og FSN til myndigheder
  • udarbejde relevant data ift. status opdateringer både lokalt og globalt
  • videreudvikle og sikre en bred viden om lokale og globale krav og standarder vedrørende regulatorisk rapportering

Kvalifikationer:

  • Du har en relevant baggrund inde for Naturvidenskab, Life Science, Sundhedsvidenskab, sygepleje eller lign.
  • Du er nysgerrig af person, gerne med en klinisk interesse har måske erfaring fra medicobranchen eller andre brancher med et kvalitetsstyringssystem
  • Du har gerne erfaring indenfor vigilance og/eller field action området
  • Du arbejder struktureret, har en proaktiv tilgang og trives med at håndtere mange forskellige opgaver indenfor en kort tidsfrist
  • Du har forståelse for anatomi og sygdomslære i den kontekst vores produkter anvendes i
  • Du taler og skriver dansk og engelsk – engelsk er vores koncernsprog
  • Du kan lide en hverdag bag en PC og har flair for at tilegne dig ny viden i en foranderlig hverdag

Er du interesseret?

Kan du genkende dig selv i rollen, så send os din ansøgning og dit CV via linket nedenfor – gerne hurtigst muligt, og senest den 31. maj. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Louise Hauge Bækmand, Manager, Regulatory Reporting & Document Control på mail Louise.HaugeBaekmand@CookMedical.com eller telefon 2072 6133 .

Du kan læse mere om Cook Medical på www.cookmedical.com.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

two colleagues in an office

Vi værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor, og vi arbejder for en åben dialog. Som ny Cook-kollega gennemgår du et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, så du hurtigt får indgående kendskab til virksomhed, produkter og dine nye kolleger.

Foruden en lønpakke med bonus og pension tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i planlægningen af dit arbejde – med opgaven i fokus. Desuden tilbyder vi udstyr til hjemmearbejdsplads, en god kantineordning, sundhedsforsikring og fri adgang til Cooks eget fitnesscenter samt aktiviteter som kunstforening og sportsforening.

Vores mission

Vi opfinder, fremstiller og leverer en unik portefølje af medicinsk udstyr til verdens sundhedssystemer. Det er et privilegium at tjene patienter, og vi sætter den højest mulige standard inden for kvalitet, etik og service i alt, hvad vi foretager os.

two colleagues in an industrial-like setting
person handling machinery
colleagues in a meeting

Vores værdier

Vores ejere, Cook-familien, beder os gøre tre ting: træffe beslutninger i patienternes bedste interesse, være et sted, hvor vi alle er stolte af at arbejde, og arbejde aktivt for at gøre vores samfund bedre. Derfor er Cook Medical en anderledes medico-virksomhed – hvor patienter kommer før profit.

Vi elsker passionerede mennesker med gode ideer og har bygget en virksomhed, der inspirerer og opmuntrer til kreativitet. Hvad er vi så passionerede omkring? Det er enkelt: at fremstille unikke medico-produkter af høj kvalitet og at forbedre liv på begge sider af produktet — både hos patienter og medarbejdere.

Hos Cook Medical bliver du en del af holdet, der udvikler innovativt medicinsk udstyr. Udstyr, som vi ved, hver dag gør en forskel for mennesker over hele verden. På globalt plan fremstiller Cook Medical årligt mere end 36 millioner produkter, som leveres til patienter i 135 forskellige lande.

Kom og vær med!