Sermersooq LogoSermersooq Logo
Kommuneqarfik Sermersooq

Pædagog til børnehjem Tupaarnaq

Børnehjemmet Tupaarnaq er normeret til 6 børn fra 4 til 18 år, fordelt på to afdelinger. Målgruppen er omsorgssvigtede og udviklingstruede børn og unge med udviklingspotentiale. Personalenormeringen er 1 forstander, 2 afdelingsledere, 4 pædagoger, 2 socialhjælpere, 2 medhjælpere og 1 rengørings-/madmor.

Børnehjemmet blev opstartet i 2005. Alle børn og unge som bliver anbragt på Tupaarnaq kommer fra Nuuk, hvor intuitionen ligger. Det betyder i praksis, at familien og andet netværk, er en vigtig del af vores pædagogiske arbejde og strategi. Vi prioriterer det relationelle arbejde højt imellem alle involveret parter, da vores erfaringer fortæller os, at familien har stor betydning i forhold til barnets udvikling og trivsel.

Vores hverdag er struktureret og forudsigeligheden er stor. Vi tror på, at de to begreber skaber den nødvendige tryghed, som er alfa omega i barnets udvikling af tillid til sig selv og sine omgivelser.

Vores aktivitetsniveau er relativt højt, vi bruger svømmehallen, skiliften og idrætsklubberne, så meget som det er muligt. Vi tror på, at fysisk velvære og motoriske kompetencer er med til at skabe et sundt overskud og udviklingsgrundlag, i forhold til de mentale, kognitive og følelsesmæssige udfordringer, som børnene har ved visitationen. Vores grundholdning er, hvis man skal lære at honorere og forstå de sociale spilleregler i samfundet, så skal barnet udfordres i de forskellige miljøer og kontekst, hvor vi har vores aktiviteter. Det er derfor vigtigt at du som medarbejder vil og kan deltage og være aktiv i de aktiviteter, som bliver stillet op for børnene. Aktiviteterne skal forstås som relationsdannende, det fælles tredje og bruges i den narrative fortælling i vores hverdagskontekst.

Når børnene har sommerferier, tager hele institutionen afsted på koloni. Om sommeren er vi afsted i 2 mdr. hvor vi bor i teltlejr langt inde i fjorden (Ameralla/kilaarsarfik). Her arbejder vi med udvikling af børnene på flere parametre. Vi arbejder med relationsdannelse, fællesskabsforståelse, frilufts kompetencer, fysisk og psykiske udfordringer/strabadser, jagt og fiskeri, idræt, teambuilding og mindfulness og ikke mindst pligter og arbejdsopgaver, som skal klares, når man lever i naturen. I påsken/vinteren vil vi typisk sejle til Qoornoq i 10-12, dage, hvor præmissen er anderledes i forhold til vind og vejr. Her er det vinteraktiviteter som dyrkes, dvs. ski, kurrebræt, bygge snehuler, rypejagt i fjeldet og fiskeri med stang. Herudover er der pligter, som at hente is til vand, madlavning, tømme spanden (tørkloset) opvask og alm. oprydning i huset.

Vi søger derfor en energisk og selvstændig pædagog, der er villig til at arbejde med skiftende arbejdstider. Vi søger en kollega, der er tillids- og omsorgsskabende, som kan sætte grænser og være rollemodel. Din arbejdsmåned vil typisk indeholde 4-5 døgnvagter.

Vagt i vagtværelset er ikke med i normeringen på de 40 ugentlige timer. Du får derfor en alm. timeløn i de sovende timer. Herudover vil der være aftenvagter 12-20 og dagvagter 7-15 samt hver anden weekend.

Arbejdsområdet vil bl.a. være:

  • Igangsættelse af aktiviteter
  • Deltage i projektture og sommerlejr
  • Være kontaktperson
  • Deltage i tværfagligt behandlingsarbejde
  • Deltage i forældresamarbejde
  • Deltage i praktiske funktioner

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog og har erfaring med arbejdet med omsorgssvigtede børn
  • Vil være med til at udvikle institutionens faglige niveau og arbejdsmiljø
  • Er åben for faglig og personlig udvikling
  • Har medmenneskelig indsigt og forståelse

Dobbeltsproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav.

Straffe- og børneattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra Rigspolitiet samt straffeattest fra politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl.

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af, hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til forstander Birgit L. Andersen, tlf. +299 36 69 11 eller e-mail: bilo@sermersooq.gl.

Ansøgning:

Ansøgning mærket job-nr. 437-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploaded inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og dit CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 26. maj 2025


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

vand, is og himmel

En hovedstadskommune i fremdrift. Vækst - Tryghed - Udvikling.

Se mere på sermersooq.gl