Sparekassen Danmark - I Sparekassen Danmark har vi mange visioner

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og i dit arbejdsliv

Privatkunderådgiver til Åboulevarden i Aarhus

Bliv en del af vores voksende team på Åboulevarden i Aarhus.

Vores privatkundeafdeling på Åboulevarden i Aarhus oplever stor vækst, og vi søger derfor en ny rådgiver til vores dygtige team. Vil du være med?

I afdelingen på Åboulevarden tilbyder vi en fleksibel og inspirerende hverdag med mange nye muligheder – hver dag. Dine kollegaer er ivrige efter at lære nyt og dele deres viden. Vi arbejder i et åbent og ligeværdigt miljø, hvor alle er med til at skabe en inspirerende og munter arbejdsdag. Her er kundeoplevelser og gode salgspræstationer i fokus. Vi forventer, at alle bidrager med feedback, entusiasme og en positiv indstilling.

siger afdelingsdirektør Christian Holm Forsberg.

Om os på Åboulevarden
Hos os på Åboulevarden kombinerer vi forretning med fornøjelse. En arbejdsdag her føles aldrig lang, da vi prioriterer at have det sjovt sammen.

Vi driver et fleksibelt team, og med dig på holdet vil vi være 19 kollegaer i afdelingen. Derudover vil du møde nogle studiemedhjælpere, der kommer her jævnligt. Huset på Åboulevarden rummer desuden også en erhvervsafdeling, en Private Banking-afdeling og et supportteam.

Omgangstonen er uformel og krydret med humor. Både ledere og medarbejdere vægter kollegaskab, trivsel og arbejdsglæde højt, samtidig med at vi har fokus på afdelingens resultater. Vi er alle sammen altid klar til at yde en ekstra indsats, når der er brug for det.

Vi lægger stor vægt på samarbejde og daglig sparring for at udvikle os og sikre, at vi finder de bedste løsninger for vores kunder. Vi sætter pris på at være sociale sammen og er åbne for nye ideer og kreative initiativer, både fagligt og socialt.

Om jobbet
Du vil få ansvaret for din egen kundeportefølje, hvor du skal pleje eksisterende kunder og udvikle forretningsomfanget. Gennem uopfordret kontakt inviterer du kunderne til møder og yder rådgivning inden for alle forretningsområder. Der er også plads til at tilføje flere nye kunder til porteføljen.

Det er vigtigt, at kunderne kan mærke din interesse for deres liv og økonomi.

Vores dygtige kundemedarbejdere, der håndterer en lang række administrative opgaver, vil være en god hjælp og støtte for dig som rådgiver. Afdelingens udvikling er betinget af, at vi i fællesskab arbejder aktivt med at henvende os til både nye og eksisterende kunder. Sammen med dine kollegaer bidrager du til afdelingens fortsatte vækst.

Om dig
Du vil trives i dit nye job på Åboulevarden, fordi du:

  • sætter en ære i at nå vores fælles mål og resultater
  • bidrager positivt til hverdagen med god energi
  • er kommunikativ, initiativrig og kontaktskabende
  • har erfaring med salg og rådgivning af privatkunder
  • er villig til at handle og træffe beslutninger baseret på sund fornuft
  • bidrager til kundevæksten via dit eget netværk og egne indsatser
  • evner at skabe kundeoplevelser på et niveau, der ikke ses mange andre steder.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Christian Holm Forsberg
Afdelingsdirektør
Tlf.: 82229289
Mobil.: 61169737
chf@spard.dk

Nicklas Hyttel Blokhus
Souschef
Tlf.: 96575832
Mobil.: 40269401
nb@spard.dk

Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 82229520
Mobil.: 40255987
cb@spard.dk

Ansøgning

Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Sparekassen Danmark i tal

8.

største pengeinstitut i Danmark

385.000

kunder

1700

ansatte

69

adresser

Landets største garantsparekasse

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.

Søren Kjær
Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og vores tre værdier skal bane vejen for det.

Ambitiøs

Sund fornuft

Tillid

Lene Nørmølle Schreiner Souschef, Suldrup afdeling

Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.

Lene Nørmølle Schreiner
Souschef, Suldrup afdeling
Morten Lybæk Zimmer Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg

Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.

Morten Lybæk Zimmer
Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg
Mads Krog Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.

Mads Krog
Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Hvorfor søge job i Sparekassen Danmark?

I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.

En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.

Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.

Sund fornuft er (også) at tænke på fremtiden

Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.

Helle Dalgaard
Kundemedarbejder, Struer afdeling

6 fordele ved at arbejde hos os

Medarbejderudvikling

Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.

God pensionsordning

Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.

Sundhedsforsikring og tandforsikring

Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.

Attraktiv overenskomst

Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.

Sociale arrangementer

Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.

Ferieboliger

Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.