Kunne du tænke dig at arbejde for en af branchens hurtigst voksende leverandører med højt til loftet og gode personlige udviklingsmuligheder?
Vil du ikke også være en del af CBRE Global Workplace Solutions, hvis kunder er blandt de største og mest kendte virksomheder i verden? Driver det også dig at være med til at fastholde det høje serviceniveau og at bidrage til den fortsatte udvikling? Så er det her måske jobbet for dig!
Hos CBRE GWS EA søger vi en dygtig og engageret handyman til at blive en del af vores dynamiske team på 9 personer – som hver dag er med til at sikre en konstant kundetilfredshed gennem dialog og dokumentation.
Du får en spændende og varieret hverdag, hvor du vil spille en central rolle i at sikre optimal service, drift og vedligeholdelse hos vores kunde med flere hundrede medarbejdere. Det giver dig automatisk en meget bred kontaktflade med husets brugere og en stor grad af tillid til, at du også drives af at sikre den i forvejen høje kvalitet i hverdagen. Med andre ord: Du vil opleve høje krav til din måde at imødekomme brugerne på og behandlingen af service requests.
Din primære opgave er at løse og udføre de mange service requests fra lokationens brugere og efterfølgende sikre tilfredshed med løsningen.
Stillingen giver dig en bred kontaktflade med husets brugere, og du får en central rolle i at sikre høj kvalitet i hverdagen. Der stilles høje krav til din måde at imødekomme brugerne behandlingen af service requests.
Du er kendt som en med hænderne ”skruet rigtigt på” – måske du endda har en håndværksmæssig baggrund? Du har i hvert fald et godt kendskab til bygningsdrift.
Fra tidligere jobs ved du at der i sådan en rolle er opgaver med både løft og bevægelse – det kræver en god fysik.
At planlægge din tid og dermed dine opgaver er helt naturligt for dig. Du ved også, at for at blive en succes som team er det vigtigt, at samarbejde er en prioritering, hvorfor du altid gerne hjælper dine kollegaer og er fleksibel i din tankegang.
Du er af natur serviceminded og imødekommende – faktisk møder man altid dig med en positiv tilgang. Ligesom struktur kunne være dit mellemnavn – du har sans for detaljen.
Dine administrative evner er gode, du har et godt kendskab til MS Office, og så du er nysgerrig på nye systemer.
Gode engelskkundskaber er en nødvendighed, da en del af hverdagen foregår på engelsk.
Arbejdssted: Højbjerg
Ugentlig arbejdstid: 37 timer
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Vi indkalder løbende til samtale, og lukker processen når rette kandidat er fundet, hvorfor vi opfordrer dig til at ansøge hurtigst muligt.
Alle ansøgninger skal ske via knappen ”Ansøg”.
Vi er engagerede i mangfoldighed og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, oprindelse, hudfarve og lign. til at søge stillingen.
Ønsker du yderligere information, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Contract Manager Sussi Clemens på mail Sussi.clemens@cbre.com eller tlf. 2095 1847.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Hos CBRE ønsker vi at tiltrække de allerdygtigste medarbejdere. Vi er derfor altid interesseret i at høre fra dig, hvis du har faglig indsigt og interesse i at arbejde med facility management i en stor international organisation.
CBRE Group Inc. opererer overalt i verden efter et enslydende regelsæt for etisk adfærd. Vores kunder har krav på at vide, at vores rådgivning altid er uafhængig, samt at den ydes efter saglige og transparente principper.
Hos CBRE Global Workplace Solutions (GWS) er vi specialiserede i at drive og servicere arbejdspladser af enhver art. Vi tager os af alt det praktiske, så vores kunder kan fokusere på det, der er vigtigst for dem. CBRE GWS er ledende inden for integreret Facility management i Norden. Vi administrerer og vedligeholder store og komplekse bygninger, sikrer det optimale energiforbrug og skaber grønne løsninger. Hver dag arbejder vores dedikerede medarbejdere med at drive og forny arbejdspladser. Mange af verdens største virksomheder har tillid til os som deres FM outsourcing partner nogle igennem mere end 25 år. Hvorfor? Fordi vi arbejder i deres bedste interesse, som en integreret, strategisk partner.
CBRE GWS er en del af CBRE Group Inc. CBRE Group, Inc., er en Fortune 500 og S&P 500 virksomhed med hovedsæde i Los Angeles og har specialiseret sig i kommercielle ejendomsservices og investeringer. CBRE Group Inc. er den største aktør i branchen (baseret på omsætningen i 2014). Virksomheden har mere end 70.000 ansatte som servicerer bygningsejere, investorer og beboere gennem vores mere end 400 kontorer verden over